Kommunale veje

De danske kommuner står over for en stor opgave med at klimatilpasse de kommunale veje. Det er kommunernes ansvar at bortlede regn- og spildevand, og derfor arbejder kommuner for at øge bortledningskapaciteten, så fremtidige oversvømmelser bliver begrænset.

Kommunerne står over for en stor opgave med at klimatilpasse de kommunale veje. Det er kommunernes ansvar at bortlede regn- og spildevand, og derfor arbejder kommuner for at øge bortledningskapaciteten, så fremtidige oversvømmelser bliver begrænset.

Spildevandsselskaberne har mulighed for at medfinansiere både private og kommunale klimatilpasningsprojekter over spildevandstaksterne. Dermed kan kommunerne også ad den vej få finansiering til klimaveje eller grønne områder til opsamling af regnvand.
Opsamling af regnvand fra veje i grønne områder eller i mindre regnbede er sammen med bump og nedsat hastighed effektive metoder til at øge trafiksikkerheden, samt hindre oversvømmelser af bygninger tæt på vejene.

Spildevandsselskaberne kan medfinansiere en række klimatilpasningsprojekter i tilknytning til kommunale veje, der blandt andet tæller lokal afledning af regnvand. Det kan ske gennem forsinkelse af vandet og senere nedsivning i jorden, gennem fordampning og gennem udledning til arealer, hvor vandet gør mindre skade, eller ved at lede vandet til kanaler eller bassiner, hvor det skaber rekreativ værdi.

En anden mulighed for at håndtere regnvand fra de kommunale veje er at separatkloakere. Dermed undgår man oversvømmelser med blandet kloak- og regnvand i kældre og på terræn, hvis kapaciteten for regnvandshåndtering i kloakkerne bliver overskredet. Med separatkloakering vil overløb til vandløb også blive mindre problematiske, fordi vandet ikke ville indeholde miljøskadelige stoffer, som kan skade naturen og vandmiljøet.

Blandt andre midler, som kommuner tager i anvendelse for at undgå oversvømmelser og mindske belastningen på kloaksystemet, er at anlægge gennemtrængelig belægning mv. på veje og pladser. Her skal man dog være opmærksom på at i områder med højt grundvandsspejl, kan det være en løsning, der ikke dur.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at regnvand fra veje kan indeholde stoffer, som kan forurene grundvandet eller vådområder ved nedsivning. De forurenende stoffer kommer blandt andet fra udstødningsgas, afsmitning fra asfalt mm. Forskellige rensemetoder, eksempelvis brug af filtermuld, er for tiden under udvikling, og flere af disse metoder virker lovende.

Udfordringer med salt
Et andet aspekt, som kommunerne har fokus på, er glatførebekæmpelse med salt på veje. Salt består af natriumklorid. klorid kan både medføre forurening af grundvandet ved nedsivning, og klorid kan være problematisk at udlede i vådområder. Natrium kan medføre, at jordens nedsivningsevne nedsættes, hvilket betyder, at regnvand vil have vanskeligt ved at sive ned i jorden.

Der eksperimenteres i øjeblikket med forskellige alternativer til vejsalt, eksempelvis CMA (calciummagnesiumacetat) og KF (kaliumformiat). Disse stoffer vil som udgangspunkt være uproblematiske at nedsive, da de nedbrydes i jorden, men ved udledning til recipient (vådområder) kan de være problematiske, da de er iltforbrugende ved nedbrydning.