Metro

Metroselskabet har det overordnede ansvar for at drive den eksisterende metro i København samt anlægget af Cityringen og Nordhavnsafgreningen, som er planlagt til at åbne i 2019, og Sydhavnsafgreningen som er planlagt til at åbne i 2023, alle i København.

I Danmark har vi altid levet med ustadigt vejr og ekstreme vejrhændelser, hvorfor tilpasning til disse hændelser er en integreret del af planlægningen og anlæggelsen af metrolinjerne. Det står dog klart, at klimaforandringerne vil gøre disse ekstreme vejrhændelser mere ekstreme, hvorfor Metroselskabet skal kunne håndtere fremtidens kraftigere skybrud, stormfloder, storme og lynnedslag, som forventes at kunne give udfordringer i metroens levetid på 100 år.

Planlægnings- og projekteringsfasen

I planlægningen og projekteringen af en metrostrækning fastsætter Metroselskabet koter baseret på analyser. Disse analyser er foretaget på baggrund af de eksisterende prognoser og de statistiske data, der er til rådighed på tidspunktet for projekteringsfasen.

Det er Metroselskabets strategi at klimasikre metroanlæggene allerede i designfasen af ethvert nyt anlæg og efterfølgende kun at skulle foretage justeringer, hvor det vurderes nødvendigt.

Driftsfasen

I forbindelse med den eksisterende metro foretager Metroselskabet rutinemæssigt analyser af koterne på anlægget i forhold til de eksisterende prognoser og statistikker. En af udfordringerne i arbejdet med at tilpasse metroanlægget til de fremtidige klimaforandringer, er de ændrede prognoser fra FN's klimapanel, IPCC, gennem tiden, som efterfølgende kan føre til ændrede vilkår i beregningsgrundlaget for designkoten.

For hver ekstrem begivenhed vurderer Metroselskabet nøje den hidtil forudsatte sikring af metroen - og om fornødent justeres sikringen. Skybruddet og stormfloden i henholdsvis 2011 og 2013 betød, at Metroselskabet måtte justere opfattelsen af de ekstreme vejrforhold, som der allerede i dag tages højde for.

Konkrete eksempler på foranstaltninger, som er foretaget i forbindelse med den løbende tilpasning, er ekstra sikring af udsatte teknikrum ved udskiftning af døre, tætning af kabelindføringer og ekstra pumpekapacitet. Derudover er afspærringer rundt om nedgange til skakte og ventilationer flere steder erstattet med vandtætte rækværk, og vandtætte døre er sat op.

Der er ligeledes installeret ophæng til mobile barrierer flere steder på den eksisterende metro, som for eksempel ved Øresund Station, hvor barriererne hurtigt kan opsættes af driftsoperatøren, så elevator og trappenedgang afspærres i tilfælde af for eksempel stormflod. Dermed løber der ikke vand ned på banelegemet. 

Et større skybrudsprojekt er ved at blive etableret på metroens kontrol- og vedligeholdelsescenter på Metrovej ved dræn og udvidelse af regnvandsbassiner. Disse foranstaltninger vil sikre vitale tekniske installationer ved skybrud.

Kraftigere skybrud

IPCC forudsiger, at mønsteret af regnskyl vil ændre sig, og overordnet set vil der komme flere og kraftigere regnskyl. Skybrud rammer meget lokalt og er svære at forudsige styrken af, da de kan variere meget inden for kort distance. Analysen af risiko i forhold til skybrud omfatter derfor hele metroanlægget, hvor hver enkelt installation kræver en specifik vurdering. Større mængder nedbør, som falder intensivt over en kort periode, kan for eksempel give udfordringer med afvanding af anlægget. Metroselskabet har blandt andet fokus på de steder, hvor bølgeeffekten fra vand fra vejtrafikken kan forårsage større vandmængder, end beregningerne for selve skybruddet viser.

Kraftigere stormfloder

En forventet stigning i middelvandstanden på 1 meter i Københavns Havn inden for de næste 100 år kombineret med kraftigere vindstyrker er medvirkende til, at man forventer kraftigere stormfloder i fremtiden. Både på den eksisterende metro, på Cityringen og på Nordhavns- og Sydhavnsafgreningerne er der kystnære stationer og skakte, som skal beskyttes mod vand fra havet.

Kraftigere storme, vind og lynnedslag

På højbanen kan kraftige storme og forøgede vindhastigheder påvirke driften på grund af for eksempel faren for flyvende genstande og væltede træer. Metroselskabet har ligeledes fokus på lynafledning, da man som følge af flere og voldsommere storme og tordenbyger vil opleve flere lynnedslag.

Sikkerhedsprocedure ved ekstreme vejrhændelser

Sideløbende med klimatilpasningstiltag har Metroselskabet etableret faste procedurer for varslingsprocesser ved ekstreme vejrhændelser. Procedurerne består af en række forskellige tiltag, der afhænger af, hvilken ekstrem vejrhændelse, der er tale om. Proceduren indeholder alt fra bemanding af togene, nedsættelse af hastighed ved høj vindstyrke, til stop af driften og lukning af stormflodsporte på strategiske steder på metrostrækningerne.