Eksempler på klimatilpasning - Sundhed

Eksempler på klimatilpasning - Sundhed

Her kan du læse om eksempler på klimatilpasning i sundhedssektoren.
Regionshospital i Gødstrup med eget sø-landskab

Regionshospital i Gødstrup med eget sø-landskab

2.december 2022
Regnvandet, som rammer det nye regionshospital Gødstrup, ledes til to store bassiner henholdsvis nord og syd for byggeriet. Bassinernes kapacitet sikrer, at regnvandet selv ved skybrud kan håndteres og opmagasineres i området, så hospitalets drift kan fortsætte uforstyrret. Alt regnvand nedsives eller føres via overfladen til Herningholm Å. Samtidig bliver bassinerne udformet, så de minder om de små søer, der tidligere naturligt prægede landskabet på stedet. Dermed bidrager bassinerne til et arkitektonisk udtryk til gavn for patienter, pårørende og personale.
Bæredygtigt hospitalsbyggeri i Odense

Bæredygtigt hospitalsbyggeri i Odense

4.oktober 2022
Regionsrådet i Region Syddanmark besluttede i 2008, at der skulle bygges et nyt supersygehus i Odense. Det nye Odense Universitetshospital (det nye OUH) er bygget sammen med Syddansk Universitet, der ligeledes udvider med et nyt Sundhedsfagligt Fakultet (SUND). Det nye OUH afleveres i slutningen af 2023, hvorefter aktivering af hospitalet påbegyndes frem mod indflytning. . Odenses nye universitetshospital er et af seks nybyggede sygehuse, der opføres med finansiering fra den statslige kvalitetsfond. Grundet det nye hospitals massive størrelse på omtrent 250.000 m2 opstår der naturlige udfordringer forbundet med håndtering af regnvand fra bygninger og de tilhørende vejanlæg. Derfor etableres interne regnvandsbassiner med mulighed for afledning til det nærliggende vandløb. Regnvandsbassinerne vil højne områdets rekreative værdi, da de vil være integreret i landskabet som lavninger og søer. Regnvandsbassinerne udspringer af ”Grøn Blå Rekreativ Plan” udarbejdet af Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning. Planen er ikke en juridisk bindende aftale mellem interessenterne i projektet. Planen giver derimod et overblik over visioner for bæredygtige klimatilpasningsløsninger, som vil være til gavn for miljøet samt mennesker, der skal færdes i området. Planen er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem parterne. SUND etablerer også regnvandsbassiner, men i denne case beskrives kun regnvandsbassinerne ved det nye OUH.
Nyt hospital i Herlev i pagt med klimaet

Nyt hospital i Herlev i pagt med klimaet

4.september 2022
Udvidelsen af Herlev Hospital er et af de 16 byggerier, der bygges med midler fra Kvalitetsfonden. I projektet anvender Region Hovedstaden en vifte af løsninger for lokal nedsivning af regnvand. På den måde overholder det kommende hospital de skrappe lokale krav for afledning til kloaksystemet. Inden nedsivningen bidrager regnvandet som rekreativ ressource på de grønne opholdsarealer for patienter og personale.
Stor institution bliver del af klimatilpasset park i Aarhus

Stor institution bliver del af klimatilpasset park i Aarhus

1.februar 2022
En ny type synergi i klimatilpasningen har set dagens lys i Aarhus. Omkring MarselisborgCentret er sundhed, bynatur, rehabilitering og klimatilpasning tænkt sammen i ét projekt. Projektet hedder SPARK. Det står for Sundhed, Park, Aktiviteter, Rehabilitering og Klimatilpasning. Det er en del af Aarhus Vands strategi at koble klimatilpasning og sundhed sammen. SPARK er første konkrete resultat. Her er det lykkedes i samarbejde med MarselisborgCentret, Region Midtjylland og Aarhus Kommune at skabe et 7,3 hektar stort område i byen, som holder næsten alt regnvand inde på matriklen. Samtidig har MarselisborgCentrets mange brugere og tusindvis af lokale borgere fået nye, gode udfoldelsesmuligheder. SPARK-parken er blandt andet finansieret med hjælp fra fonde. Den kan klare en 35-40 års regnhændelse. Foto: Thomas A. Christensen fra Aarhus Fotografiske Amatørklub
Kun skybrud fylder skaterbanen i Roskilde

Kun skybrud fylder skaterbanen i Roskilde

3.december 2015
Langt de fleste dage fungerer Rabalder Parken i Roskilde som skaterbane og rekreativt område. Men parken er i virkeligheden et stort anlæg for afledning af regnvand. Statistisk set vil det ske en gang hvert 10. år, at anlægget bliver helt fyldt op med vand.
Folkeskole ved Roskilde omdannet til klimaskole

Folkeskole ved Roskilde omdannet til klimaskole

3.december 2015
Folkeskolen Lindebjergskolen i Gundsølille nær Roskilde er omdannet til en ’klimaskole’. Her kan elever, personale, forældre, skolefolk og alle andre opleve, at det på relativ enkel vis kan lade sig gøre at håndtere regnvand lokalt og samtidig opnå bedre rekreative og pædagogiske muligheder.
Viser 1 - 6 ud af 6
Gå til de nyeste eksempler