Træarterne reagerer forskelligt på klimaforandringerne

Træer har generelt høj tilpasningsevne, men evnen varierer fra art til art og afhænger af hvilken forandring, der er tale om. Generelt er nåletræerne de mest udsatte i Danmark.

Træarterne har gennem evolutionen udviklet specielle krav til voksestedets økologiske betingelser. Det gælder især klimatiske forhold, som temperatur og nedbør, men også vind og især storm kan have afgørende betydning for træers vækst og overlevelse.

Træer har generelt høj tilpasningsevne

Træer har som langlevende organismer grundlæggende en relativ høj generel tilpasningsevne til klimaændringer. Det enkelte træ skal kunne klare klimavariation og -ekstremer over hundreder af år. Ser man på de enkelte arter, så er der dog nogle, der udviser en relativ begrænset tilpasningsevne, mens andre er kendetegnet ved en stor genetisk variation og tilpasningsevne.

Mange arter vil drage fordel af temperaturstigningen

Da de fleste af vore hjemmehørende træarter i Danmark befinder sig tæt på deres nordlige udbredelsesgrænse, og da denne grænse især skyldes for lave temperaturer, vil disse være relativt robuste overfor temperaturstigninger mellem 2 til 4 grader. Enkelte arter vil forventeligt drage direkte fordel af mindre stigninger i middeltemperaturen, hvis man ser bort fra de andre klimaændringer. Men for rødgran, som med 15 % af skovarealet (2014) er Danmarks mest udbredte træart, er temperaturstigningerne meget problematiske.

Mindre sommernedbør vil svække de fleste træarter

Med nedbør på under 400 mm i vækstperioden, er vand generelt en minimumsfaktor for trævækst de fleste steder i Danmark, især i områder med sandede jorde med lav vandholdende evne. Selv et fald i sommernedbørsmængden på bare 8 - 15 % og især sandsynligheden for længere perioder med tørke vil generelt svække alle træarter. Det er dog især nåletræarterne, og her især dem med relativt overfladiske rodsystemer, der vil være mest følsomme.

Især nåletræer er sårbare overfor storme

Muligheden for flere og stærkere storme må tages særlig alvorligt i relation til skovbrugets strategier for klimatilpasning. De sidste 50 år har budt på flere voldsomme storme med voldsomme følger for skovbruget som i 1967, 1981, 1999 og 2005. Senest har to storme i december 2013 betydet tab i skovene. Da de fleste storme optræder i vinterhalvåret, hvor løvtræerne har kastet deres blade, er det især nåletræerne, der er stormudsatte.

Træerne bliver mere følsomme over for skadevoldere

Forandrede klimatiske forhold vil desuden kunne påvirke ligevægten mellem træerne og deres skadevoldere. Hvis træer svækkes fysiologisk på grund af et ændret klima, vil de generelt være mindre modstandsdygtige over for skadevoldere.

Skadevolderne vil på grund af deres langt hurtigere generationsskifte i forhold til træerne være hurtigere i stand til at tilpasse sig klimaændringer. Stigende temperaturer vil også kunne bidrage til at øge formeringshastigheden hos visse skadedyr. Generelt vil træarter, der svækkes fysiologisk af klimaændringerne, være særligt udsatte for skadevoldere. Det er således især de klimafølsomme nåletræarter, som rødgran og sitkagran, der må anses for specielt udsatte.

Nedenstående tabel fra bogen Danmarks nye Skove viser, hvordan de mest almindelige danske træarter forventes at håndtere klimaforandringer. Klik på tabellen for at gøre den større.

Illustration: Fra bogen Danmarks nye Skove af Jørgen Nimb Larsen og Jørgen Bo Larsen. Klik på tabellen for stor udgave.