Ofte stillede spørgsmål
Del artikel Print

Ofte stillede spørgsmål

Herunder kan du finde svar på nogle af de mest stillede spørgsmål om klimaforandringernes betydning for skovene.

Hvilke træer påvirkes mest af klimaforandringer?

 

Svar: Træer har generelt høj tilpasningsevne, og da de fleste træarter i Danmark befinder sig tæt på deres nordlige udbredelsesgrænse, og da denne grænse især skyldes for lave temperaturer, vil de være relativt robuste overfor mindre temperaturstigninger. Dog vil nåletræerne være udsatte, fordi de er sårbare overfor storme og vil svækkes af mindre nedbør om sommeren. For rødgran, som dækker 18 % af skovarealet i Danmark, kan temperaturstigninger blive meget problematiske.

Læs mere under Træarter 

 

Hvor vil skovene være mest udsatte for klimaændringer?

 

Svar: Mindre sommernedbør vil svække de fleste træarter, og det vil især give problemer i områder med sandede jorde med lav vandholdende evne, f.eks. i Vestjylland. Her vil skove med nåletræarter med relativt overfladiske rodsystemer være mest udsatte.

Læs mere under Træarter 

Bliver træerne mere følsomme overfor skadevoldere?

 

Svar: Mindre sommernedbør vil svække de fleste træarter, og det vil især give problemer i områder med sandede jorde med lav vandholdende evne, f.eks. i Vestjylland. Her vil skove med nåletræarter med relativt overfladiske rodsystemer være mest udsatte.

Læs mere under Træarter 

Hvordan tilpasses skovene til klimaændringerne?

 

Svar: Blandingsskov er den mest sikre tilpasningsform, dvs. en skov med to eller flere træarter med forskellig evne til at tilpasse sig de forventede ændringer i temperatur, nedbør, stormfrekvens og skadevoldere. De dyrkningsmetoder, der bedst sikrer skoven mod klimaændringer, er i stor udstrækning identiske med principperne for "naturnære skovdrift", som bl.a. sigter mod at opretholde et permanent skovklima ved at undlade at fælde store områder på én gang. Naturnær skovdrift sikrer desuden naturlige ligevægte blandt skovens organismer, herunder skadevoldere, og fremmer dermed biodiversiteten og minimerer behovet for pesticider.

Læs mere under Dyrkningssystemer