Blandingsskov og naturnær skovdrift er de vigtigste tilpasningsmuligheder

Skovplanlægning har lange tidshorisonter. Når klimaet ikke kan forudsiges præcist, må man fokusere på at etablere skovøkosystemer med høj tilpasningsevne. Der er en række muligheder for at opnå dette.
 
Vore træarter har forskellige økologiske krav og besidder ulige evner til at tilpasse sig de forventede klimaændringer. 

Nåletræerne er de mest udsatte
Selvom alle træarterne forventes at blive negativt påvirket af klimaændringerne, så vil løvtæerne generelt have færre problemer end nåletræarterne, og blandt nåletræarterne er det rødgran og sitkagran, der er mest følsomme.

Som helhed er tilstanden for de danske skove ikke alarmerende. Men ser man alene på nåletræerne, er det klart, at handling er nødvendig. Rødgran er den mest udbredte træart i Danmark og udgør 15 procent af det bevoksede areal. Sitkagranen udgør 6 procent, og de to arter udgør rygraden i vedproduktionen.

Rødgran og siktagran bør fremover nedtones stærkt til fordel for en række hjemmehørende løvtræarter - herunder især eg, bøg og ær.

Ask, som også er hjemmehørende, er i disse år stærkt påvirket af svampesygdommen asketoptørre, som ødelægger mange askebevoksninger. Der forskes i at finde og fremavle asketyper, der er resistente. Alt dette indebærer en meget stor omlægning af skovbruget i løbet af de næste 50 til 80 år.

Blandingsbevoksninger er det mest sikre under usikkerhed
Når man tager skovbrugets lange produktionshorisont og usikkerheden omkring de præcise klimaforandringer i betragtning, bør træarterne ikke helt udfases, men de bør heller ikke dyrkes i monokultur. Da man ikke kender de præcise klimaforandringer, er blandingsskov den mest sikre tilpasningsform.

En blandingsbevoksning bestående af to eller flere træarter, kendetegnet ved forskelle i økologiske krav og evne til at tilpasse sig de forventede ændringer i temperatur, nedbør, stormfrekvens og skadevoldere, vil indebære mulighed for løbende korrektion i overensstemmelse med klimaudviklingen.

En blanding af bøg og rødgran vil for eksempel kunne ende i en mere eller mindre ren bøgebevoksning, hvis klimaet skulle udvikle sig i en for granen uacceptabel retning; en ren granbevoksning vil under tilsvarende forhold være tabt.

Dyrkning af træarter i blanding er således en særdeles effektiv måde at forøge en skovbevoksnings tilpasningsevne. 
 

Naturnær skovdrift er også klimatilpasset skovdrift
De skovdyrkningstiltag der bedst muligt sikrer skoven mod klimaændringer, er i stor udstrækning identiske med principperne for den såkaldte "naturnære skovdrift".

Naturnær skovdrift sigter blandt andet imod:

1. at opretholde et permanent skovklima ved at undlade renafdrifter, det vil sige at undlade at fælde store områder på én gang. Dermed kan skoven gøres mere stabil.
2. at etablere lokalt tilpasset blandingsskov for at skabe stabilitet og spredning af risiko.
3. at foretage hyppige og svage hugster for at gøre skoven mere stormstabil.
4. at fremme ligevægt mellem skovens organismer, herunder skadevoldere, for at sikre biologisk mangfoldighed. Samtidig undgå anvendelse af sprøjtemidler.

Det nationale skovprogram fra 2002 har som mål at omstille til en mere naturnær skovdrift. På den baggrund er Naturstyrelsens skove under omlægning til naturnær skovdrift. For de private skove er omstillingen frivillig, og i skovprogrammet anbefales en langvarig overgangsfase.

Skovloven understøtter naturnær skovdrift, idet den giver mulighed for at yde tilskud rettet mod det private skovbrug. Der kan blandt andet gives tilskud til at anvende de mere robuste løvtræarter og provenienser samt til at opbygge varierede skove. 

Når der efter skovloven ydes tilskud til genplantning af skov efter stormfald, stilles der betingelser om, at den nye skov ved sin struktur og sammensætning af træarter opbygges til at modstå høje vindstyrker.

Naturstyrelsens skove omlægger til naturnær skovdrift 

Driften af Naturstyrelsens skove, der omfatter knap 20 procent af det danske skovareal, er et vigtigt skovpolitisk virkemiddel. Naturstyrelsens skove har en vigtig rolle med at afprøve, udvikle og formidle de nye driftsprincipper. 

Omlægningen af Naturstyrelsens skove til naturnær skovdrift vil sikre, at der opnås erfaringer med at konvertere til og med at drive og planlægge naturnær skovdrift i Danmark.

Disse erfaringer og den viden der opnås, skal gennem rådgivning og formidling understøtte det private skovbrugs overgang til naturnær skovdrift. Den naturnære skovdrift i Naturstyrelsens skove vil således være et vigtigt bidrag til den samlede udviklingsindsats.