Skygge og svaling
Del artikel Print

Skygge og svaling

Skyggefulde og svale steder bør indgå i planlægningen, når temperaturen stiger

Temperaturne i Danmark er steget med 1,6 grader siden 1873. Frem mod år 2100 forventes temperaturstigningerne at accelerere yderligere, så årsmiddeltemperaturen mod århundredets slutning forventes at være 2,9 grader højere end i dag.

 

Der findes flere scenarier for udviklingen i det danske klima i løbet af de næste 100 år. Set over året vil især vintrene blive mildere. Om sommeren vil vi til gengæld opleve flere - og længerevarende - hedebølger og flere 'tropenætter', lige som vi vil få mindre nedbør og længere tørkeperioder.

 

Sådanne temperaturstigninger vil få indflydelse på mange aspekter af den menneskelige tilværelse. Med hensyn til tilpasning af den fysiske planlægning behøver temperaturstigninger af denne karakter dog ikke at resultere i større ændringer.

 

I byplanlægningen vil det dog være relevant at indtænke flere skyggefulde steder, hvor man kan søge hen på tider af dagen, hvor temperaturen føles for høj. Arkitekter og byrumsdesignere bør holde sig den såkaldte albedo-effekt for øje - det forhold, at mørke overflader som asfalt akkumulerer solens strålevarme, så der på varme dage skabes et hedt klima, mens omvendt hvide overflader giver en høj albedo-effekt, altså en høj refleksion af sollyset og strålevarmen, hvilket er med til at skabe et behageligt klima.

 

Den svalende atriumgård, som den kendes fra den romerske arkitektur, kan tænkes at få en renæssance i en nordisk sammenhæng, i såvel privatboligen som i udformningen af nye erhvervsbygninger.

 

Der bliver behov for at spare på vand. Med udsigten til varmere og mere tørre somre, bliver der et større vandingsbehov. På den baggrund bliver det relevant at sikre at mest muligt af den forventede øgede mængde regn kommer grundvandet til gode via nedsivning.

 

Risikoen for skovbrande kan tænkes at stige i takt med, at somrene bliver tørrere, så man bør ved planlægningen af nye bebyggelser og nye beplantninger have for øje at sikre passende afstande mellem bebyggelser og skovplantninger.

 

Det varmere klima kan give bedre vilkår for turisme i den nordlige del af Europa - ikke mindst i kystrige lande som Danmark. Den fysiske planlægning bør forholde sig til, hvorledes disse muligheder skal forvaltes - herunder også hvordan man håndterer de potentielle konflikter mellem udnyttelses- og bevaringsinteresser, der kan opstå i kølvandet på et stigende pres på kystnære og rekreative områder.

 

Endnu mere alvorlige konflikter kan opstå i takt med, at klimaforandringerne forværrer levevilkårene for befolkningen i tropiske og subtropiske områder i Mellemøsten, Afrika, Syd- og Østeuropa. Sådanne "klimademografiske bevægelser" kan også på sigt få indflydelse på den fysiske planlægning.

Senest redigeret: 20-06-2014