Ofte stillede spørgsmål
Del artikel Print

Ofte stillede spørgsmål

Her kan du finde svar på spørgsmål om klimaforandringernes betydning for planlægningen af arealer i byen og på landet

Hvordan tages højde for øget behov for skygge?

 

Svar: Varmere somre vil øge behovet for flere skyggefulde pladser og parker, hvor man kan søge hen på tider af dagen, hvor temperaturen føles for høj. I byggeriet kan den svalende atriumgård, som kendes fra den romerske arkitektur, tænkes at få en renæssance i en nordisk sammenhæng. Da det ofte tager 30-50 år at opnå tilfredssillende skyggevirkning fra træer og andre bevoksninger, bør dette allerede nu indtænkes i planlægningen.

Læs mere under Skygge og svaling

Hvordan tages højde for større vandingsbehov?

 

Svar: Med udsigten til varmere og mere tørre somre stiger behovet for vanding, og det er derfor vigtigt at sikre, at mest muligt af den forventede øgede regnmængde ledes til grundvandsbassinerne via nedsivning på forskellig vis, frem for at blive ledt direkte ud i havet via kloaksystemerne. Planlæggere bør indtænke mulighederne for både naturgenopretning og for opsparing, genanvendelse og nedsivning af regnvand i byerne.

Læs mere under Skygge og svaling

Hvilke overvejelser kan indgå ved planlægning af et kystnært område?

 

Svar: Byggeri i kystnære områder vil visse steder kunne blive berørt af en stigning i havniveauet. Den første opgave er derfor at få overblik over hvilke arealer, der kan blive truet af oversvømmelse ved fremtidige stormfloder. Det gælder både for allerede bebyggede arealer, og for arealer som overvejes udlagt til bebyggelse. Eksisterende byggeri og tekniske installationer vil i de fleste tilfælde kunne sikres med diger eller anden kystsikring. I lokalplanlægningen skal kommunerne forholde sig til et stigende havniveau ved bl.a. at optage bestemmelser om, hvor på grunde og i hvilken terrænhøjde en bebyggelse skal opføres. De kan også optage bestemmelser om, hvilke områder der skal friholdes for ny bebyggelse på grund af risiko for eksempelvis oversvømmelse.

Hvilke overvejelser kan indgå ved planlægning af lavtliggende arealer?

 

Svar: Byggeri i lavere beliggende områder tæt på åer og andre indre vandløb vil kunne blive berørt af kraftigere skybrud.  Den første opgave er derfor at få overblik over hvilke arealer, der kan blive truet af oversvømmelse. Det gælder både for allerede bebyggede arealer og for arealer, som overvejes udlagt til bebyggelse. Dernæst gælder det om at finde systemer til at håndtere de stigende regnmængder, så vandet forsinkes, fordamper eller nedsives, inden kloakkerne flyder over, og der opstår oversvømmelser de forkerte steder. Andre løsninger, som planlæggere kan overveje, er restaurering af vandløb, for eksempel ved genslyngning, og naturgenopretning af vandløbsnære vådområder, der kan skabe forsinkelse og muliggøre styrede oversvømmelser ved høje vandstande. I lokalplanlægningen skal kommunerne forholde sig til i hvor høj grad området udsættes for oversvømmelse ved bl.a. at optage bestemmelser om, hvor på grunden og i hvilken terrænhøjde en bebyggelse skal opføres. De kan også optage bestemmelser om hvilke områder, der skal friholdes for ny bebyggelse på grund af risiko for oversvømmelse.

 

Hvordan tages højde for risikoen for skovbrande?

 

Svar: Da risikoen for skovbrande kan tænkes at stige i takt med, at somrene bliver tørrere, bør man allerede nu inddrage afstandskriterier ved byggeri af forskellig slags for at undgå en eventuel fremtidig uheldig situation.

Hvad er forskellen på risiko-områder fra ’Risikostyringsplanerne’ og den udpegning af de områder, der kan udsættes for oversvømmelse eller erosion, som nu skal fremgå af kommuneplanen?

 

Svar: Risikostyringsplaner er overordnet kommuneplanen og dermed også sektorplanerne. Risikostyringsplanerne vil dermed udgøre rammer og bindinger for den øvrige kommunale planlægning, herunder for klimatilpasningsplaner. Planlovsændring om forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion kan således ikke træde i stedet for og ændrer ikke på kravene fra oversvømmelsesdirektivet. Berørte kommuner kan dog foretage en koordinering mellem risikostyringsplaner, kommunale klimatilpasningsplaner og kommunens generelle beredskabsplan.

Hvornår skal planlovændringen om bl.a. forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion implementeres i kommuneplanen?

 

Svar: Lovændringen medfører, at retningslinjer for udpegning af områder og for etablering af afværgeforanstaltninger skal ske senest i den førstkommende revision af kommuneplanen.

 

For de fleste kommuner vil det sige i 2021. Alternativt ved kommuneplantillæg, der måtte følge af et ønske om lokalplanlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse mv. i områder, som kommunen har kendskab til, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion. Kommunens kendskab hertil kan være på baggrund af klimatilpasningsplanerne fra 2013 eller almindelig viden om ”våde” områder eller kyststrækninger, der tidligere har været plaget af erosion eller oversvømmelse. I et sådan tilfælde vil det være nødvendigt, at kommunen i kommuneplantillægget forholder sig til, om der skal udpeges områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion for det område.