Vandet i det åbne land
Når vandløb går over deres bredder og forårsager oversvømmelser af de vandløbsnære arealer, skyldes det, at vandløbenes kapacitet til at aflede vandet i selve vandløbsprofilet bliver overskredet, hvorfor vandet begynder at strømme i ”overprofilerne” - ådalene eller de terrænbestemte lavninger omkring vandløbene. Det er et led i det naturlige mønster for overskudsnedbørens afstrømning fra land mod havet.
Måden, hvorpå overskudsnedbøren strømmer fra oplandsarealerne til vandløbene og derfra videre mod havet, er gennem de seneste århundrede, blevet ændret som følge af den stadig mere intensive landbrugsmæssige anvendelse af vandløbenes oplandsarealer. Den intensive landbrugsdrift har behov for hurtig og effektiv afvanding af landbrugsjorderne, hvorfor en meget stor del af det samlede landbrugsareal i dag er drænet eller på anden måde afvandet. Denne dræning og afvanding betyder, at overskudsnedbøren i dag ledes hurtigere bort fra oplandsarealerne, end tilfældet var før dræningen og den intensive arealudnyttelse.
I de tilfælde, hvor ådalene og de vandløbsnære arealer er blevet bebygget med byer, eller de ånære arealer på anden vis er blevet gjort følsomme over for oversvømmelser, bliver de naturlige såvel som de menneskeskabte oversvømmelser et problem med potentielt meget store materielle, økonomiske og velfærdsmæssige konsekvenser.
Konsekvenserne af oversvømmelser er årsag til, at der i disse år er stort fokus på, hvordan man kan forhindre eller begrænse oversvømmelser af byer og andre følsomme arealer (sommerhusområder, spredt bebyggelse, tekniske anlæg og landbrugsarealer mv.) med vand fra (op)landet - et fokus, der er forstærket af den tiltagende risiko for oversvømmelser, der følger af de stigende mængder nedbør og ændrede nedbørsmønstre, som klimaændringerne stiller os i udsigt.
Det skal for fuldstændighedens skyld nævnes, at ikke blot dræning og afvanding, men også øget bebyggelse af oplandsarealerne og den kontrollerede afledning af regnvand (og spildevand) via afløbssystemerne har betydet ændringer af måden, hvorpå overskudsnedbøren afstrømmer. Men modsat landbrugsarealerne, gør man i byer og andre områder med befæstede arealer i stor udstrækning brug af foranstaltninger, som regnvandsbassiner o.l., for at forsinke afstrømningen af regnvandet til hastigheder på niveau med de naturlige afstrømninger i og fra oplandene.
Skybrud versus koblet regn
Skybrudshændelser er almindeligvis af begrænset geografisk udstrækning, har kort varighed og finder typisk sted i sommerhalvåret, hvor afstrømningen er lav og jorderne i udgangspunktet tørre. Koblet regn har derimod almindeligvis stor geografisk udstrækning og forekommer typisk i vinterhalvåret, hvor afstrømningen er større og jorderne i udgangspunktet mere våde.
Skybrud vil, qua deres begrænsede geografiske udstrækning, især skabe problemer, når de rammer byer og andre oversvømmelsesfølsomme områder direkte. Rammer de til gengæld i oplandene til byer og andre oversvømmelsesfølsomme områder, vil mængden af vand ofte være relativt lille, samtidig med, at oplandsarealernes og jordernes forsinkelseskapacitet er stor. I denne situation vil afstrømningen ned mod følsomme områder være begrænset og tidsmæssigt udjævnet.
Koblet regn vil, pga. den almindeligvis større geografiske udstrækning og sammenfaldet med generelt mere våde forhold i oplandene, have en helt anden afstrømningskarakteristik. Den større afstrømning i forening med vådere jorder betyder, at forsinkelseskapaciteten i oplandene til de følsomme områder i udgangspunktet er mindre. Derfor vil de koblede nedbørshændelser kunne skabe større problemer end langt voldsommere skybrud, fordi hovedparten af nedbøren i sådanne situationer strømmer hurtigt fra oplandsarealerne til vandløbene. Når landskabet og jorderne er mættede med vand, svarer det næsten til, at nedbør falder på befæstede arealer og derfor strømmer næsten uforsinket af og til via vandløbene.
Det betyder samlet set, at benyttelsen af løsninger til beskyttelse af byer og andre følsomme arealer mod ødelæggende afstrømninger fra det åbne land, i mange tilfælde bør planlægges og dimensioneres primært med sigte på koblede nedbørshændelser subsidiært med sigte på skybrud. Derved opnås der en tilpasset beskyttelse mod de største og meste ødelæggende afstrømninger fra det åbne land. Den tilgang vil i sagens natur også kunne give beskyttelse mod meget store skybrudsbetingede afstrømninger.
Læs mereLuk
Senest redigeret:
23-03-2023