Intelligent anvendelse af pesticider og herbicider
Del artikel Print

Intelligent anvendelse af pesticider og herbicider

Klimaændringerne er medvirkende årsag til at fremme anvendelsen af integreret plantebeskyttelse.

Behovet for plantebeskyttelse vil i et fremtidsscenarium afhænge af hvilke afgrøder der aktuelt dyrkes. Nye afgrøder i Danmark vil betyde nye skadegørere og afføde behov for forebyggende monitering for og afklaring af bekæmpelsesmuligheder for de planteskadegørere, der er knyttet til kulturen i lande med sammenlignelige klimaforhold og som forventes vil kunne etablere sig under de fremtidige danske dyrkningsforhold. Dette vil bl.a. omfatte skadegørere i bælgsædsafgrøder som kikærter, sojyabønner og linser, men også skadegørere i vin, solsikker, mm. vil kunne få betydning.

Optimale strategier for brug af pesticider
EU har i 2020 fremlagt et forslag til ny forordning, som skal erstatte eksisterende EU-direktiv om bæredygtig anvendelse af pesticider fra 2009. Som en del af forordningen er det foreslået at indføre bindende nationale mål for pesticidområdet, der på EU-plan skal føre til en 50 % reduktion af anvendelsen af pesticider og for Danmarks vedkommende vil betyde krav om en yderligere reduktion af pesticidforbruget og -belastningen på 35% i forhold til perioden 2017-2019.

 

For at imødegå en stigning i pesticidforbruget, er der som en del af forordningsforslaget stillet krav om, at integreret plantebeskyttelse (IPM) gøres obligatorisk på mindst 90 % af dyrkningsarealet, og at der skal sættes skub i brugen af ikke-kemiske alternativer til pesticiderne. IPM indebærer strategier for anvendelse af pesticider, baseret på bl.a. overvågning af skadegørere, varslingssystemer og forebyggende foranstaltninger, herunder ikke-kemisk bekæmpelse.

 

Kulturtekniske tiltag, som mekanisk ukrudtsbekæmpelse og overvejelser om sædskiftestrategi indgår også i IPM.


Forordningen er stadig til diskussion, men giver et klart pejlemærke i forhold til hvilken retning fremtidig anvendelse af pesticider går.

 

Nøgleordet i forbindelse med fremtidens ukrudtsbekæmpelse er mere diverse sædskifter og samdyrkning/stribedyrkning. Øget diversitet vil resultere i en mere artsrig ukrudtspopulation, hvor udbyttetabet og risikoen for opformering af tabsvoldende ukrudtsarter er mindre, og hvor biodiversiteten i både floraen og den tilknyttede fauna vil være større.

 

Fremtidens ukrudtsbekæmpelse vil i endnu højere grad end i dag skulle baseres på en integreret tilgang, hvor flere tiltag kombineres, da den hidtidige forskning har vist, at der kan forventes en reduceret effekt af nogle af de mest anvendte herbicider. Sammen med de stigende problemer med herbicidresistens og et forventet mindre udbud af herbicider er de forventede klimaændringer endnu en årsag til at fremme anvendelsen af integreret ukrudtsbekæmpelse.

Senest redigeret: 05-03-2024