Eksempler på klimatilpasning - Kyst

I Naturbydelen e Ringkøbing K, der ligger ud til Ringkøbing Fjord, er et tidligere landbrugsareal blevet omdannet til et rekreativt og klimatilpasset naturområde, før opførelsen af de første boliger i bydelen gik i gang. Naturbydelen Ringkøbing K’s område er på cirka 84 hektar. På godt halvdelen af det kystnære projektområde vil der blive opført en eksperimenterende, tæt og lav boligbebyggelse med cirka 1.000 boliger. Inden for de enkelte bebyggelser bliver terrænet udformet, så der altid er et fald fra kommende bygninger og veje, så vandet ledes væk. Her bliver regnvandet ledt fra tage, belægninger, stier og veje ud i græsset til mindre grøfter, regnbede eller render. Derfra ledes det ud af bebyggelsen i små vandløb til mindre søer og videre ned mod Tranmosebæk, et vådområde og fjorden. Dermed bliver vandet en del af den natur, der omgiver de kommende boliger. Alle bebyggelser i området vil være beskyttet mod nuværende og ændrede klimatiske forhold. De lavest beliggende boliger vil som minimum ligge 3 meter over dagligt vande. Projektet bliver til i et partnerskab mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Realdania By & Byg.

Kanalbyen – et partnerskab mellem Fredericia Kommune og Realdania By & Byg – udvikler over de kommende ca. 15 år en helt ny bydel i et tidligere industrikvarter mellem den gamle fæstningsby og Lillebælt. Projektet omfatter også en klimasikringsløsning, som blandt andet består af en række nye kanaler og ’klimavægge’. Løsningen sikrer, at byens kystlinje nu er 2-2,5 meter over daglig vande. Dermed vil den historiske bykerne være beskyttet mod oversvømmelser fra havvandsstigninger. Fuldt udbygget vil Kanalbyen rumme en blanding af boliger, erhverv, detailhandel og kulturtilbud og bidrage med ca. 2.000 nye borgere.

Førere og passagerer i de mere end 7 millioner køretøjer og de mere end 60.000 tog, som kører gennem Øresundstunnelen om året, skal ikke frygte at strande på grund af en stormflod. Øresundbro Konsortiet er i gang med at stormflodssikre den 4 kilometer lange tunnel. I 2025, når de aktuelle projekter er afsluttede, kan Øresundsbroens tunnel modstå en 10.000 års stormflod fremskrevet til år 2050. Øresundsbroen mellem Danmark og Sverige var også ved afslutningen af det oprindelige byggeri i 2000 sikret imod en daværende 10.000 års stormflod. Men siden da har klimaprognoserne ændret sig. Ifølge ny klimamodeller kan vi nu forvente både hyppigere og kraftigere stormfloder. Derfor bliver der nu blandt andet bygget diger og en betonmur i tilknytning til Øresundsbroens tunnel.

Vejle Midtby ligger i en ådal for foden af nogle af Danmarks stejleste bakker og i bunden af en fjord mod Kattegat. Vejle Midtby har gentagne gange haft oversvømmelser. Vejle Midtby ligger så udsat for vand fra alle sider, at den i henhold til EU’s oversvømmelsesdirektiv er udpeget som et af de ti områder i Danmark, der er i særlig risiko for oversvømmelse. I et bredt og effektivt samarbejde er det lykkedes på få år at etablere pumper, sluser, fordelerbygværk og faunapassage. Samtidig bruger man i Vejle vandet til at skabe værdi med et nyt og attraktivt byrum, som borgerne har taget vel imod. Klimasikringen af Vejle Midtby er første fase af en række projekter, der skal beskytte borgere, bygninger og infrastruktur mod oversvømmelser.

Køge Kyst er et langsigtet byudviklingsprojekt, som frem mod 2030 vil udvikle tre centralt beliggende havne- og industriområder til en levende bydel, der skaber mere sammenhæng i byen. Området omfatter 24 hektar med Søndre Havn, Stationsområdet og Collstropgrunden mellem den historiske bymidte og Køge Bugt. Ved kraftige storme er vandet i Køge Bugt gentagne gange blevet presset op i Køge Å, der løber gennem byen. Her har vandmasserne beskadiget de historiske bygninger i den gamle middelalderby. Projektet skal sikre den nye bydel imod større regnmængder og de kommende havvandsstigninger. Løsningen omfatter blandt andet forhøjede boliger, kajkanter, promenader og en række LAR-løsninger. Køge Kommune arbejder pt. på at finde en løsning med en mobilsluse i havneindløbet, der kan sejles ind og lukkes ved høj vandstand

Køling af bygninger med fjernkøling kan spare klimaet for store mængder drivhusgasser ved at udnytte havvand hele året. I København er der etableret to fjernkølingscentraler, og flere er på vej.

I marts 2014 lod blev flere millioner liter havvand ledt ind i et inddæmmet område ved Gyldensteen Strand på Nordfyn. Det skete i en kontrolleret oversvømmelse for at genskabe en marin lagune og dermed et vigtigt leveområde for vadefugle, fisk og planter. Forskere fra Syddansk Universitet får interessant ny viden fra udviklingen i lagunen, og Nordfyn har fået en stor naturattraktion, der samtidig klimasikrer Bogense.

Den ny bydel i Aarhus Havn er forberedt på en 0,5 meters havspejlstigning. Samtidig er et stenrev opført, som fungerer som bølgebryder ved stormvejr.

I Lemvig lever man med det vilkår, at vandstanden i Limfjorden af og til forhøjes. Men der har de senere år været flere og mere alvorlige oversvømmelser til gene for både brugere af havnen, trafik, erhverv og boligejere. Derfor tog kommunen i 2012 initiativ til at få klimatilpasning og byudvikling til at gå hånd i hånd. Nu bugter en 80-120 centimeter høj betonmur sig cirka 350 meter på tværs af havnearealet og er integreret i havneomdannelsen. Muren holder ikke kun vandet væk fra byen, den tiltrækker samtidig borgere og gæster, der nyder det nye havnemiljø. Der har været afholdt adskillige events, som tydeligt viser, at havnens udformning og indhold indbyder til rekreativ aktivitet. Foto: Mads Krabbe

Efter syv års tilløb og et patchwork af finansieringskilder er Omø i Storebælt blevet kystsikret mod oversvømmelser. Digerne, som har givet Omøboerne større tryghed, er udført i træ med udstrakt hensyn til Omøs sårbare flora og fauna.