Del artikel Print

Afholdt - Rejseholdet inviterer til workshop om den gode projektopstart

Vær med til at udforske den gode projektopstart og få dit projekt til at køre på skinner. Lær af dine kollegaer og del dine udfordringer og erfaringer med kyst- og klimatilpasningsprojekter på Rejseholdets temadag den 12. juni 2019 i Ringsted eller den 17. juni 2019 på Energimuseet i Bjerringbro.

Rejseholdet for oversvømmelse og erosion inviterer til heldags workshop, hvor vi samler erfaringer fra projekter og kollegaer, så du kan undgå fejl i starten af dine projekter, som kan koste dyrt senere i processen. Med udgangspunkt i to kommuners konkrete projektprocesser sætter vi fokus på opstarten af et projekt, da en god projekttilrettelæggelse er forudsætningen for et vellykket projekt.

 

Temadagens skal munde ud i udarbejdelsen af 10 gode råd, som du kan tage med dig, og gøre dit næste projekt endnu bedre. Der er mange overvejelser når man skal starte et projekt op.

 

På temadagen undersøger vi en række spørgsmål som vi skal blive klogere på. Skal der nedsættes en projektgruppe i kommunen? Hvilket beskyttelsesniveau er det rigtige for vores kommune? Hvilke andre samarbejdsparter skal inddrages? Hvordan udarbejder vi et oplæg til rådgivere?

 

Vær med til at diskutere disse spørgsmål m.fl. i fællesskab med kolleger fra andre kommuner og sammen skaber vi 10 gode råd til den gode projektopstart.

 

Tid, sted og praktiske oplysninger:

 

  • Den 12. juni 2019, kl. 10-14.45, Ringsted Sport Center, Tværalle 8, 4100 Ringsted.

    Tilmeld dig her.

  • Den 17. juni 2019, kl. 9.30 -14.45, Energimuseet, Bjerringbrovej 44, 8850 Bjerringbro

    Tilmeld dig her.

 

Arrangementet er forbeholdt kommunerne og er gratis.

Se programmet for dagene nedenfor.