Del artikel Print

Om Kortkomponenten

Kortkomponenten er udviklet udelukkende på baggrund af Open Source software. Grundstammen i projektet er Vis Stedet udviklet af Kort og Matrikelstyrelsen og VisKort udviklet hos It- og Telestyrelsen. Udviklingen foretages af Grontmij Carl Bro, som vandt opgaven ved et mini-udbud under SKI.

Den software der er anvendt er OpenLayers, Geoserver og Geonetwork. En nærmere beskrivelse af disse OpenSource projekter kan indhentes via de eksterne link til højre på siden. 

En første udgave af kortkomponenten blev offentliggjort april 2009, og en anden version juli 2009. Lige nu pågår den afsluttende udvikling af de mere administrative funktioner til den daglige drift og opdatering af systemerne.