Del artikel Print

Er det kommunerne der er bygherre på kystsikringsprojekter?

 

Som reglerne er i dag er det den enkelte lodsejer eller gruppe af lodsejere der har ansvaret for at sikre deres ejendom.

Har kommunen ansvaret ved spildevand i kælderen?

 

Svar : Problemer med spildevand i kælderen ved kraftige regnskyl opstår kun i fælleskloakerede områder, dvs. områder, hvor der kun er en fælles kloakledning til regn- og spildevand. Kommunen har pligt til at fjerne spildevand fra stueplan, men husejeren skal selv sikre sig imod, at vandet løber fra kloakledningen ned i kælderen.


Læs mere under  Spildevand i kælderen

Har kommunen ansvaret ved oversvømmelse af landbrugsområder?

 

Svar : Hvis kommunen har fulgt de regulativer, der gælder for det vandløb, der er løbet over, så er kommunen ikke erstatningspligtig overfor landmænd, der har marker ned til vandløbet.

Hvordan vil regeringen gøre det nemmere for kommunerne at stille krav om klimatilpasning?

 

Svar :

Miljøministeriet arbejder for øjeblikket på et nyt lovforslag, der fremover vil kunne gøre det nemmere for kommunerne at tænkte klimatilpasning ind i nye boligområder. Med loven vil kommunerne få mulighed for at varetage lokale klimahensyn direkte i den lokale planlægning for nye boligområder.

Det kunne for eksempel være, at kommunen beslutter, at der højst må være 30 procent fliser i haverne, stiller krav om grønne tage, der kan suge store mængder regn, eller om at der ikke må bygges i lavtliggende områder.

Hvilke former for regnvandshåndtering kan finansieres over spildevandsbidraget?

 

Svar : De fleste former for regnvandshåndtering finansieres over spildevandsbidraget. Det gælder for eksempel anlæg, der leder regnvandet væk fra de steder, hvor der kan opstå oversvømmelser. Det kan også være udgifter til større kloakrør, anlæg der holder regnvandet adskilt fra spildevandet eller rør og kanaler, der leder regnvand ud til grønne arealer.

Og hvis kommunen udformer et område, så det kan rumme regnvand og samtidig fungere som et rekreativt område eller som fodboldbane, kan regningen lægges oveni spildevandsbidraget.

Der, hvor der især opstår tvivl, er i de tilfælde, hvor indsatsen medfører nogle miljø- og naturmæssigt positive synergieffekter, som spildevandsselskaberne ikke umiddelbart har til formål at gennemføre. For eksempel kan overløbsbassiner udvikle sig til smukke vandområder til glæde for både mennesker, planter og dyr. Her opstår spørgsmålet, i hvilket omfang disse synergieffekter kan finansieres over spildevandsbidraget eller skal være skattefinansierede.

Der ligger i øjeblikket nogle principielle sager om, hvilke udgifter spildevandsselskaber kan indregne i spildevandsprisen, til afgørelse i Konkurrenceankenævnet. Sagerne forventes ikke at være afgjort før tidligst i slutningen af august.

Hvem har ansvaret for kloakkerne og for at forebygge oversvømmelser?

 

Svar : Det er kommunernes ansvar at udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand og regnvand. Denne ansvarsfordeling bygger på, at det er kommunerne, der har den detaljerede viden om veje, kloakker, vandløb og jordbundsforhold, der er nødvendig for at finde holdbare løsninger. Udgifterne til kloakkerne er brugerfinansierede via spildevandsbidraget. Logikken er, at man som borger i en kommune får det kloaknet, man betaler for over spildevandsbidraget.

Hvad gør regeringen for at motivere kommuner og private til at lede vandet væk fra kloakkerne?

 

Svar : Miljøministeren nedsatte allerede efter sommerferien sidste 2010 et spildevandsudvalg, som blandt andet skulle analysere, hvordan man kan indføre en rabat på regnvand, så der gives et incitament til at aflede regnvandet lokalt frem for at belaste kloakkerne. Rapporten forventes offentliggjort efter sommerferien, hvorefter regeringen vil tage stilling til eventuelle ændringer i betalingen af spildevandsbidrag.

Senest redigeret: 22-02-2012