Kortlægning af erosion
Del artikel Print

Kortlægning af erosion

For at kortlægge kysterosion og mulige metoder til beskyttelse mod erosionen er man nødt til at forstå samspillet mellem bølge- og strømkræfter og sedimenternes flytning, da de fleste danske kyster hovedsageligt består af aflejrede sedimenter (ler, sand, sten, osv.). Bølgers og strømmes kræfter kan derfor forholdsvis let flytte kystens materiale og forårsage erosion (se figur 6). De steder, hvor der sker kysterosion, dvs. hvor materiale med bølger og strøm transporteres fra kysten og aflejres et andet sted, er det vigtigt at vide, at erosionen både sker på land og i havbunden, altså i det som kaldes det aktive kystprofil. Erosionen sker fra den dybde, hvor bølgerne og strømmen flytter sediment og til skrænttoppen. Kysterosion kan være kronisk og akut. Den kroniske erosion foregår ude i kystprofilet over en længere periode. Den akutte erosion sker under storme og højvande. 

 

 Kronisk Erosion

Kronisk erosion sker, når der transporteres mere sand ud af området end ind. Sandtransporten i området er i ubalance og erosion opstår, fordi der transporteres mere sediment væk fra området, end der transporteres sediment ind i området (kilde: Kystanalysen, 2016).

 

 

Akut Erosion

Akut erosion, hvor den øverste del af kystprofilet eroderes under højvande (storm). Bølgernes påvirkning under en storm medfører, at sand bliver skyllet væk fra den øverste del af stranden og klit-/skræntfoden på tværs af kysten. Den akutte erosion tiltager med bølgernes størrelse (kilde: Kystanalysen, 2016).

 

Data om størrelsen af den kroniske og akutte erosion på en given dansk kyststrækning fremgår af Kystatlas.dk. Tilføjelse december 2020: i Kystplanlægger 2120 er det muligt at se en vurdering af erosionsrisikoen for landets kyster og konkrete analyser for udvalgte strækninger. Af kystatlasset fremgår det potentielle erosionspres på de enkelte kyststrækninger. På kyster, hvor der ikke er kystbeskyttelsesforanstaltninger, får erosionspresset lov til at virke på kysten, og den observerede erosion svarer direkte til erosionspresset. Når havspejlsniveauet stiger og stormfloder kommer hyppigere, øges kysterosionen ift. erosionen i dag. Hvor meget kysten rykker tilbage i fremtiden afhænger af kystens eksponeringsgrad, landhævning, kystens profilhældning og den forventede klimaudvikling.

 

Erosion ny

Figuren illustrerer en mulig proces for kortlægningen af erosionen. 

 

1) Kortlægning af eksisterende kystbeskyttelse

Læs mereLuk

 

2) Valg af planlægningshorisont

Læs mereLuk

 

3) Valg af udledningsscenarier og vurdering af stigning i erosionsfaren

Læs mereLuk

 

4) Kortlægning af erosionsfaren

Læs mereLuk

 

EKSEMPEL på kortlægning af erosionsfaren

Læs mereLuk

 

Senest redigeret: 07-12-2020