Ordliste
Del artikel Print

Ordliste

Designkriterier for kloakker

Designkriterier for kloakker kan opdeles i følgende:


A. Hverdagskriteriet: Normale regnhændelser som ikke giver anledning til problemer. Nedbøren udgør hovedparten af årsnedbøren.


B. Designkriteriet: Dimensionsgivende regnhændelser der normalt ligger til grund for design af for eksempel kloaksystemer. Regnvandssystemer skal designes, så de statistisk set kun stuver op til terræn hvert femte år i fremtiden og fællessystemer én gang hvert 10. år (Spildevandskomiteens Skrift 27 (2005)).


C. Ekstremkriteriet eller beredskabssituationen: Regnhændelser som kloakker og anden infrastruktur ikke er designet til at håndtere, og som det er økonomisk urealistisk at beskytte sig fuldstændigt imod. Typisk gentagelsesperiode > 20 år.

 

Dimensioneringskriterium
Når afstrømningssystemerne skal etableres eller klimatilpasses, skal størrelsen på ledninger og bassiner designes, så de opfylder et bestemt kriterium, et såkaldt dimensioneringskriterium (så der opnås et bestemt serviceniveau). Dimensioneringskriteriet anvendes, når det beregnes, hvor store kloakkerne skal være.

Dobbeltprofil
Et vandløbsprofil der ændrer sig ikke-lineært over dybden, modsat et almindeligt trapezprofil. En dobbeltprofil er smal i bunden, sådan at der er hastighed i vandet også i perioder med kun lav vandføring, og en større bredde i toppen, hvilket sikrer, at der kan løbe relativt meget mere vand, når vandføringen stiger i vandløbet. Se også triple- og trapezprofil.

 

åløb

Ekstremvejr
Det er ekstremvejr, når vejret er sjældent på det specifikke sted eller tidspunkt. Ekstremvejr vil normalt forekomme sjældent, og definitionen af ekstremvejr vil variere fra sted til sted. Enkeltforekommende hændelser af ekstremvejr kan ikke tilskrives menneskeskabt klimaforandring, da den enkelte, konkrete hændelse også kan være udtryk for naturlig variation i vejret. Når der i et længere tidsinterval som for eksempel en sæson har forekommet et nyt mønster af ekstremvejr, kan det klassificeres som et ekstremt klimafænomen, især hvis det giver en middelværdi eller total, der i sig selv er ekstrem for eksempel tørke eller kraftig regn i en hel sæson.

 

Funktionskrav
Kravet til den konkrete funktion som borgere oplever, og som kan måles. Funktionskravet for afløbssystemer er formuleret som en tilladelig hyppighed for en given begivenhed, for eksempel opstuvning af vand til terræn én gang hvert andet år.

 

Gentagelsesperiode

Udtrykket gentagelsesperiode siger noget om sandsynligheden for en hændelse. Hvis man for eksempel siger, at der er en gentagelsesperiode på fem år for en regnintensistet af en given størrelse, betyder det, at man statistisk set kan forvente en tilsvarende regnintensitet én gang inden for en periode på fem år.
 
Grøn omstilling
Grøn omstilling indebærer at styrke sammenhængen mellem bæredygtigt forbrug, produktion og teknologi. Grøn omstilling skal være med til at omstille Danmark til et bæredygtigt samfund, hvor det miljømæssige, økonomiske og sociale spiller bedst muligt sammen. Det betyder et stærkt erhvervsliv inden for grøn teknologi og innovative løsninger til større ressourceeffektivitet og højere miljøbeskyttelse. For klimatilpasningen betyder det for eksempel udvikling af nye sensorer, at sørge for at bruge så lidt energi som muligt til at pumpe vand med videre ved udvikling af nye pumper og anden form for teknologi.

Hverdagsregn
De normale regnhændelser, som ikke giver anledning til problemer.


Klima
Klima er defineret som gennemsnitsvejr over en tidsperiode, der kan strække sig over måneder til tusind eller millioner af år. Klima er en statistisk beskrivelse af middelværdi og varians af vejrparametre som temperatur, nedbør og vind registreret over tid. Klima er typisk defineret som et tidsinterval på 30 år. 
 
Klimafaktor
Den procentdel, som det forventes, at nedbøren ændrer sig med på grund af klimaændringer. Klimafaktoren ganges med den nedbør, som anvendes, når afstrømningssystemer dimensioneres. Klimafaktoren er anbefalet af Spildevandskomiteen under IDA i komiteens skrift 29, som findes her.

Klimaforandring
Klimaforandring refererer til enhver ændring af klimaet over tid, uanset om det skyldes naturlig variation eller menneskelig påvirkning.

Klimafremskrivninger
Femskrivninger af, hvordan klimaet på Jorden ændrer sig som følge af øget koncentration af drivhusgasser i atmosfæren.

Klimascenarier fra FN's klimapanel
Fremtidsscenarier, der angiver globale udslip af drivhusgasser, baseret på forskellige demografiske, sociale, økonomiske, teknologiske og miljøpolitiske udviklinger. FN's klimapanel arbejder med fire klimascenarier, der hver især beskriver udviklingen fra 2005 til 2100. Hvert scenarie forudsætter forskellig udvikling i den menneskeskabte udledning af drivhusgasser. Herved forudsiger scenarierne en stigning i middeltemperaturen frem mod år 2100 på mellem 0,8 og 4,5 grader celsius.

Klimatilpasning
Klimatilpasning er svar på eksisterende eller forventede effekter af klimaændringer. Klimatilpasning modererer skaden eller udnytter fordelene ved klimaforandringer. Der findes forskellige former for tilpasning heriblandt naturlig og planlagt tilpasning.

Klimatilpasningsplan i kommuneplanen
Et tema om klimatilpasning i kommuneplanen. Temaet skal indeholde oversvømmelseskort, spildevandskort, værdikort og risikokort. Desuden skal temaet omfatte en prioritering af klimatilpasningsindsatsen.

Klimatilpasningsstrategi
En beskrivelse af hvordan kommunen vil forholde sig til øget ekstremnedbør og øget havvandstand. Strategien kan for eksempel indeholde en beskrivelse af, hvordan kommunen vil udarbejde oversvømmelseskort, og hvordan der udarbejdes grundlag for prioritering.

Klimavariation
Klimavariation referer til variationer i middelværdien og andre klimastatistikker såsom standardafvigelser, hyppigheden af ekstrema med mere i forhold til klima i rum og tid ud for enkeltstående vejrparametre. Variation kan skyldes naturlige interne processer i klimasystemet (intern variation) eller variationer i naturlig eller menneskeskabte eksterne kræfter (ekstern variation).

 

Koblet regn

Koblede nedbørshændelser er nedbørshændelser, der uden eller med korte intervaller afløser hinanden og betyder, at jorden bliver mættet med vand. Mætningen betyder, at jordens kapacitet til at opsuge vand og forsinke afstrømningen af overskudsnedbøren bliver reduceret eller går helt tabt. Dermed kan selv mindre koblede nedbørshændelser forårsage store oversvømmelser.

 

Kraftig regn

Nedbørsmængde, der overskrider 24 millimeter på seks timer lokalt inden for et varslingsområde.

 

Nedbørsdybde

Nedbørsdybde er et mål for, hvor meget regn, der er faldet på et sted, hvor der er placeret en regnmåler. En nedbørsdybde på 10 millimeter svarer til, at vanddybden i et fad med flad bund ville være 10 millimeter, hvis fadet stod ude i regnen.


Oversvømmelseskort
Kort, der viser, hvor vand vil lægge sig i terræn. Oversvømmelseskort kan udarbejdes på forskellige niveauer fra "hulkort" til avancerede hydrauliske modeller, der inkluderer fra et til alle vandkredsløbselementer. Få også inspiration på Klimameteret.

Risikokort
En kombination af oversvømmelseskort og værdikort. Angiver skadesomkostninger ved oversvømmelser.

 

Skybrud

Skybrud er en veldefineret meteorologisk størrelse, der ikke nødvendigvis fører til oversvømmelse. Ved skybrud overstiger nedbørmængden 15 millimeter på 30 minutter lokalt inden for et varslingsområde.


Spildevandsafgift
Under den eksisterende spildevandsbekendtgørelse opkræves vandafledningsbidraget som kr. per m3 vand forbrugt i en husstand.

Spildevandskomitéen under IDA
Spildevandskomiteen under IDA udgiver såkaldte skrifter, som udgør anbefalinger til den tekniske håndtering af regnvand herunder klimatilpasningsfaktorer og dimensioneringsregn og så videre. Læs mere her.

Takstfinansiering
Takstfinansiering bruges, når tiltag finansieres med midler, der opkræves over kubikmeterprisen for vand. Vandafledningsbidraget udgør spildevandets andel af den samlede vandpris.

Tilpasningskapacitet
Et systems evne til at tilpasse sig til klimaforandringer: at moderere mulige skader, at udnytte fordele eller at overkomme konsekvenserne ved forandringerne.

Trapezprofil i vandløb
Et vandløbsprofil med en jævn stigning af vandløbsbredden fra bund til top. Se også dobbeltprofil.


Tripleprofil
Som dobbeltprofil med den forskel, at der er tre spring i den relative ændring af vandløbsbredden i forhold til dybden.

Se også dobbeltprofil.

Usikkerhed
Et udtryk for det omfang en værdi er ukendt som for eksempel den fremtidige tilstand af et klimasystem. Usikkerhed kan skyldes manglende information eller uenighed om, hvad det er muligt at vide. Usikkerhed kan have mange typer af kilder fra kvantitative fejl i data til tvetydigt definerede koncepter eller terminologi eller usikre fremskrivninger af menneskets udledning af drivhusgasser til atmosfæren. Usikkerhed kan derfor repræsenteres ved kvantitative mål for eksempel en værdi udregnet på baggrund af forskellige modeller eller ved kvalitative udsagn for eksempel refleksioner over ekspertudsagn.

Værdikort
Kort, der viser placering og størrelse i danske kroner af værdier, baseret på udpegning af sårbare områder i henhold til Oversvømmelsesdirektivet. Bolig- og Bygningsregistret (BBR) anvendes og stilles til rådighed for de kommunale klimatilpasningsplaner.

Hvis der er ord, du gerne vil have forklaret, og som ikke fremgår af listen, er du velkommen til at skrive til LOADEMAIL[klimatilpasning]DOMAIN[mst.dk]

Senest redigeret: 01-02-2016