Serviceniveau og randbetingelser
Del artikel Print

Serviceniveau og randbetingelser

I forbindelse med udarbejdelsen af de kommunale klimatilpasningsplaner skal der udarbejdes oversvømmelseskort og værdikort, og på denne baggrund skal risikoen for oversvømmelser kortlægges. Risikokortlægningen skal anvendes til at prioritere klimatilpasningen i den aktuelle kommune.

 

En delmængde af oversvømmelseskortlægningen er spildevandskort. Herunder kan du blandt andet læse om randbetingelser og serviceniveau,

 

Forslag til anvendelse af nedbør og randbetingelser ved udarbejdelse af oversvømmelseskort

I de kommunale klimatilpasningshandleplaner skal der etableres oversvømmelseskort, som viser oversvømmelser i kloaksystemet (regnvands- og fællessystemer) - de såkaldte "spildevandskort".

 

Spildevandskort

I det følgende er der en beskrivelse af de nedbørs- og havvandstandsrandbetingelser, som med fordel kan anvendes, når der gennemføres oversvømmelsesberegninger. Det antages, at vandløb, som er bestemmende for afstrømningen fra regnvands- og fællessystemer, er medtaget i den hydrauliske beskrivelse.

 

For at kunne foretage bevidste valg om klimatilpasning og prioritering af klimatilpasning er det nødvendigt at kende oversvømmelsesrisikoen for det aktuelle område. Når der skal udarbejdes oversvømmelseskort har det to formål:

  1. at undersøge klimatilpasningsbehovet (er der behov for at opgradere de eksisterende systemer, så de lever op til de nye designanbefalinger)
  2. at undersøge oversvømmelsesmønstret, når afstrømningssystemet "flyder over", det vil sige når der er behov for beredskab (for eksempel ved skybrud).

For at afdække disse problematikker kan der gennemføres beregninger med en hydraulisk model og dermed etableres kort, der viser effekten af:

 

Højintens regn: Nedbør med en gentagelsesperiode på 5 år for regnvandssystemer og 10 år for fællessystemer med en klimafaktor på 1,11 og 1,14 (for en klimafremskrivning til 2050). Der anvendes CDS-regn som specificeret i Spildevandskomiteens skrift 27. Da der er tale om en screening, anbefales det ikke, at der køres oversvømmelsesscenarier med historiske regn, da beregningstiderne er lange, og da modellen ikke er nøjagtig nok til, at resultaterne i væsentlig grad øger viden om højintens regn på dette screeningsniveau.

 

Koblet regn: Baseret på en analyse af historiske regn (evt. fra nærmeste spildevandskomite-nedbørsmåler) udvælges et endeligt antal nedbørshændelser, som repræsenterer henholdsvis 5 og 10 års koblet regn. Der findes på nuværende tidspunkt ikke en klimafremskrevet koblet designregn, som kan anvendes til at screene et afstrømningssystem for koblet regn. Derfor foreslås det, at den historiske regn anvendes med en klimafaktor på 1,11 og 1,14 for hhv. 5 og 10 års gentagelseshændelser.

 

Beredskabssituation: Nedbør med en gentagelsesperiode på 20, 50 og 100 år. Der anvendes CDS-regn som specificeret i Spildevandskomiteens skrift 27 med en klimafaktor på 1,15, 1,17 og 1,18 for hhv. 20, 50 og 100 års regn.

Randbetingelsen i havet bør tillægges en generelt øget vandstand på 0,3 meter +/- 0,2 meter og kan desuden korrigeres for landhævning.

 

Læs mere om forandringer i havniveau og landbevægelser i Danmark via link i menuen til højre.

 

Oversvømmelseskortene anvendes i kombination med værdikort til at estimere de skader, der vil opstå i de forskellige situationer som funktion af nedbøren.

 

Valg af klimafaktorer: Anbefalede klimafaktorer til oversvømmelseskortlægningen er dem, som er angivet i teksten herover. Når der skal dimensioneres kloakker, følges spildevandskomiteens skrifter med de dertilhørende klimafaktorer, som rækker hen over kloakanlæggenes levetid.

 

Dimensionering

Dimensioneringskriterierne defineres ud fra serviceniveauet fra hverdagssituationen over designkriteriet og beredskabssituationen til oversvømmelsessituationen. På figur 1 ses en illustration af "serviceniveau" også kaldet funktion af et afstrømningssystem: Punkt 1 er hverdagssituationen, punkt 2 viser niveauet for, hvad systemet er designet til (=eksisterende serviceniveau for systemet), punkt 4 er oversvømmelsessituationen.

 

Service _figur _1

Figur 1 Illustration af serviceniveau (reference: Danvas klimakogebog 2007)

 

Når et afstrømningssystem klimatilpasses, svarer det til, at det i fremtiden har større kapacitet (opmagasinering eller afstrømningskapacitet), som modsvarer den øgede nedbør, som forventes ved klimaændringer. Klimatilpasningen svarer til, at punkt 2 rykkes mod højre (og bliver til punkt 3 som illustreret på figur 2).

 

Tidligere blev regnvandssystemer og kloakker dimensioneret efter landvæsenskommissionens anbefalinger og godkendelser. Siden er dimensioneringen gennemført i henhold til spildevandskomiteens anbefalinger gennem komiteens skrifter, senest i skrift 27, som udkom i 2007, og som anbefaler, at alle fremtidige anlæg dimensioneres ud fra nye kriterier, som inkluderer klimaændringerne, ved at den anbefalede anvendte nedbør ganges med en klimafaktor. Skrift 27 anbefaler endvidere, at der etableres beredskabsplaner. Nedbør er defineret først i skrift 26 og siden opdateret i skrift 28, og forventede ændringer i ekstrem regn er beskrevet i skrift 29. DMI har for Naturstyrelsen beregnet klimafaktorer for A1B-scenariet på baggrund af ni modelkørsler med døgndata og tre modelkørsler med timedata. Klimafaktorerne i skrift 29 er beregnet på baggrund af en enkelt modelkørsel og for A2-scenariet.

 

 Service _figur _2

Figur 2 Illustration af klimatilpasset serviceniveau(reference: Danvas klimakogebog 2007)

 

For at der kan gennemføres beregninger af de hydrauliske forhold i regnvandssystemer, skal der defineres en nedre randbetingelse for systemet. I mange tilfælde er den nedre randbetingelse en vandstand i en recipient. I flere tilfælde kan recipienten være påvirket af klimaændringer ud over dem, som skyldes nedbør, for eksempel øget vandstand i havet.

 

Afløbssystemets funktion ved den anvendte dimensioneringsregn og nedre randbetingelse skal opfylde et kriterium, som kan være defineret ved en maksimal vandstand i systemet, for eksempel top af rør eller terræn; dette kriterium kaldes dimensioneringskriteriet. Dimensioneringskriteriet opnås ved, at der etableres enten tilbageholdelse af vand, eller at afstrømningskapaciteten øges.

 

Ud over maksimumkriteriet dimensioneres afstrømningssystemerne efter, at de skal kunne fungere i alle øvrige situationer med mindre nedbør: Ledninger skal være selvrensende, der skal være vand i vandløb af hensyn til vandmiljøet, opholdstiden i søer og bassiner skal være så kort, at lugtgener undgås og så videre.

 

Når dimensioneringskriteriet overskrides (nedbøren ligger over det, systemet er dimensioneret for), kan oversvømmelser afhjælpes ved, at der foretages beredskabstiltag. Beredskabstiltag kan være permanente, det vil sige at der er etableret foranstaltninger, som sikrer værdier mod skader, når vand løber på terræn. Permanente beredskabstiltag kan være høje kantsten i byer, som sikrer, at vandet afledes på veje eller lignende, overløb til grønne områder, etablering af dæmninger og så videre. De ikke permanente tiltag er sandsække, mobile pumper og dæmninger og så videre.

 

Når et afstrømningssystem klimatilpasses, vil hydraulikken i systemet blive velkendt, og viden om systemets sårbare områder bliver lettere tilgængelig. Klimatilpasningen giver derfor mulighed for at udarbejde bedre beredskabsplaner, hvilket er illustreret på figur 2, ved at beredskabsområdet i forhold til figur 1 øges.

Senest redigeret: 21-03-2023