Del artikel Print
Vandkvaliteten i Aarhus forbedres med klimatilpasning

Vandkvaliteten i Aarhus forbedres med klimatilpasning

Arbejdet med frilægning af Aarhus Å er i fuld gang, og der er en spændende proces i gang med at omdanne de bynære havnearealer.

En sammenskrivning af de to cases "Større rør og bassiner i Aarhus" af Claus Møller Petersen, Aarhus Vand og Spildevand og Samstyring af afløbssystemer og renseanlæg i Aarhus af Lene Bassø, Aarhus Vand og Spildevand og Sune Neve, Krüger.

Der er søsat mange projekter som har det overordnede formål at forbedre vandkvaliteten i Brabrand Sø, Aarhus Å og Aarhus Havn. Målet er, at der skal være opnået hygiejnisk vandkvalitet svarende til badevandskvalitet i Aarhus Havn i 2012. Begge projekter gennemføres under stor hensyntagen til klimatilpasning.

Udover etablering af større og nye rør samt nye bassiner, foretages der også en udbygning med øget klaringskapacitet på nogle af renseanlæggene, ligesom der etableres samstyring af afløbssystem og renseanlæg. Både bassinvolumen og rørdimensioner fastlægges under hensyntagen til den forventede forøgede nedbørsmængde som følge af klimaforandringerne.

Problemstilling
Under kraftige regnhændelser kan der ske aflastninger af urenset spildevand til vandmiljøet, hvilket har en negativ indflydelse på vandkvaliteten. Skal der således opnås permanent badevandskvalitet i Aarhus Havn, er det nødvendigt med en markant reduktion af aflastningerne fra hele kloakoplandet.

Dette sker ved en udbygning af afløbssystem og spildevandsanlæg og ved at optimere driften af de eksisterende systemer. I projektet "Samstyring af afløbssystemer og renseanlæg" tilstræbes det at optimere det eksisterende system mest muligt, da dette er en fleksibel og økonomisk måde at sikre sit system mere kapacitet.

Samtidig kan der under kraftige regnhændelser ske oversvømmelse af kældre eller terræn fra afløbssystemet. For at minimere antallet af oversvømmelser er det nødvendigt på kritiske strækninger at øge den hydrauliske kapacitet af afløbssystemet. Dette søges løst ved en samlet udbygning af afløbssystem og spildevandsanlæg i projektet.

Afløbssystemet udbygges således på kritiske strækninger med større dimensioner og nogle steder med nye ledninger. Dette kombineres med etablering af nye bassiner i fællessystemet. I perioden fra 2007 til 2011 etableres således ca. 48.000 m3 nyt bassinvolumen.

Større rør og bassiner i Aarhus
I det samlede projekt "Forbedret vandkvalitet i Brabrand Sø, Aarhus Å og Aarhus Havn" foretages der totalt set en investering på 340 mio. kr. i perioden 2007-2011. Udover etablering af en række større og nye ledninger, etableres der følgende bassiner:

  • Carl Blochs Gade, 15.000 m3
  • Åby renseanlæg, 9.200 m3
  • Viby renseanlæg, 16.600 m3
  • Havnen, 3.200 m3
  • Brabrand, 2.600 m3
  • Stavtrup, 1.300 m3

 

Herudover omfatter projektet også:

  • Efterklaringstank, Åby renseanlæg
  • Efterklaringstanke, Viby renseanlæg
  • Hygiejnisering på Viby og Åby renseanlæg
  • Nødstrømsanlæg
  • Aktiv styring af afløbssystem og renseanlæg

 

Beskrivelse af løsningen
Etablering af større og nye ledninger sker ved såvel traditionel opgravning som ved boring. Arbejderne kompliceres af, at der er tale om store dimensioner (op til ø 1800), og at arbejderne gennemføres i tætbebyggede områder med store trafikale og anlægstekniske udfordringer fra såvel jordgrunden som grundvandet.


Etablering af nye større ledningsanlæg i Aarhus midtby.

Etablering af bassinanlæggene sker på baggrund af funktionsudbud. Der etableres således både cirkulære som rektangulære bassiner, alt efter hvilken løsning, der er mest optimal på den pågældende lokalitet. Der har været store udfordringer i forhold til jordgrunden og grundvand, både i anlægsfasen og den efterfølgende driftssituation. Flere af bassinerne etableres således på det berygtede "Aarhus ler", der udvider sig, når trykket mindskes.


Etablering af bassin i Aarhus midtby.

Gode råd på baggrund af casen
Arbejderne har været udbudt i partnering på baggrund af funktionsudbud. Denne ramme har medført stor kreativitet hos alle parter ved løsningsvalg, ligesom ejerskabet til projekterne har været stort for alle involverede parter.

Samstyring af afløbssystemer og renseanlæg i Aarhus
Projektet forløber over 4 år (2008-2011) og inddrager cirka 40 medarbejdere fra Aarhus Kommune, Krüger A/S og DHI. Budgettet for projektet er cirka 12 millioner kroner, hvilke stammer fra en pulje på 340 millioner kroner, som rummer alle aktiviteterne vedrørende Aarhus Å. I tæt samarbejde gennemfører projektteamet projektet med følgende overordnede formål:

  • Minimere aflastningerne til recipienterne
  • Sikre varsling af borgere om badevandsforhold
  • Styre spildevandsaflastningerne til de mindst sårbare recipienter
  • Minimere den samlede næringssaltudledning
  • Udnytte magasineringsmulighederne optimalt
  • Sikre optimale tilløbsforhold til renseanlæggene
  • Minimere driftsudgifter, herunder strøm og kemikalier
  • Forhindre kælderopstuvninger
  • Opretholde et driftsikkert og robust afløbssystem

 

Beskrivelse af løsningen
Samstyring af afløbssystem og renseanlæg opbygges på to niveauer, henholdsvis et simpelt niveau (regelbaseret styring) og et avanceret niveau (model-prediktiv styring). Den regelbaserede styring baseres på styringsstrategier, som er fastlagt ud fra typiske nedbørsmønstre. Det forventes, at resultaterne med den simple styring vil være nok til at opnå badevandskvalitet i Aarhus Havn. Efter implementering af den regelbaserede styring skal det vurderes, hvor i oplandet og i hvilket omfang, der skal introduceres avanceret model-prediktiv styring.

I den avancerede styring indhentes online nedbørsinformation fra kommunens vejrradar, og ud fra disse kan der laves en prognose samt online modelberegninger for oplandet. Dette munder ud i en styring, som automatisk og dynamisk vælger den optimale styringsstrategi for oplandet.

Aarhus Kommune deltager aktivt i alle projektets faser, med henblik på selv at kunne stå for drift og vedligehold af systemet efter projekts afslutning.

Gode råd på baggrund af casen
Forud for projektets start er der blevet udført et meget grundigt forarbejde med at definere og afgrænse opgaverne. Dette har været særligt vigtigt, da projektet er det første af sin slags i Danmark, og da det derfor ikke har været muligt at trække på andres erfaringer. Forberedelserne har blandt andet bestået af fælles workshops med de deltagende rådgivere, hvilket var meget givtigt.

Modeller og målinger er hjørnestenene i samstyring, og kvaliteten af styringen bliver aldrig bedre end datagrundlaget. Derfor er der både forud for og under projektet gjort et stort stykke arbejde ud af opdatering af modeller, samt datakvalitetssikring af alle målere. Det forventes, at denne indsats kommer mangefold igen.

Behov for værktøjer
En central del i den avancerede styring er anvendelse af nedbørsvarslinger via vejrradar. Det er derfor vigtigt at blive fortrolig med radarteknologien og dens muligheder under projektet og helst allerede før opstart af et samstyringsprojekt. Aarhus Kommune har derfor forud for projektet installeret en lokal vejrradar, og deltager desuden i to udviklingsprojekter, som vedrører anvendelsen af radar til styring af spildevandssystemer.

Kilde: DANVA's Inspirationsguide for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren. Casen kan findes i udvidet udgave ved at følge linket til inspirationsguiden til højre.