Nordfynske marker bliver til kystlagune

Et stort inddæmmet område på Fyn er nu givet tilbage til havet. Erfaringerne kan bruges, når kommunerne skal beslutte, hvad der skal ske med oversvømmelsestruede områder.

• Første undersøgelse af sin art i verden

  Efterhånden som det intensive landbrug er blevet mere og mere effektivt, er mange af de inddæmmede arealer blevet udlagt som brakmarker. Både fredningsfolk og naturfonde har i de senere år interesseret sig for at føre arealerne tilbage til noget nær det oprindelige.

   

  Derfor var lørdag den 29. marts 2014 en historisk dag på Nordfyn, da flere millioner tons havvand strømmede ind over 214 hektar inddæmmet landbrugsjord ved Gyldensteen Strand. Oversvømmelsen skyldtes dog ikke en stormflod, men var et led i at genskabe en marin lagune med ålegræs, bundlevende alger, orm, snegle, muslinger, fladfisk, hav- og vadefugle.

   

  

  Bramgæs: Det forventes at det nye fjordsystem vil tiltrække ynglende vadefugle, måger og terner - og som her bramgæs. Foto: Viggo Lind.

  
  Der er flere formål med projektet, som Aage V. Jensen Naturfond står bag. Først og fremmest skal det genskabe et af Fyns vigtigste fugleområder. Samtidig skal forskere fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet undersøge, hvordan forholdene for natur, miljø og klima ændres, når fjorde genskabes på tidligere landbrugsjord. Ingen steder i verden er det tidligere blevet undersøgt, så det forventes, at projektet og resultaterne også vil få international opmærksomhed, da klimabetingede stigninger i havspejlet udfordrer verdens inddæmmede områder. Endelig skal forskerne levere videnskabelige undersøgelser af havets biodiversitet både i og uden for det inddæmmede havområde.

• Fond opkøbte afvandede områder

  I den sidste halvdel af 1800-tallet blev mange lavvandede fjord- og havarealer indvundet til landbrugsjord i hele landet i tråd med tidens motto: "Hvad udad tabes skal indad vindes". Markerne øst for Bogense blev skabt af Lensgreve Johan Hartvig Ernst Bernstorff-Gyldensteen for at udvide Gyldensteen Gods' markarealer i en tid, hvor der var stor efterspørgsel på landbrugsvarer i hele Europa.

  
  Udbyttet fra markerne viste sig dog at give et ringe udbytte. Det skyldtes, at den inddæmmede fjordbund satte sig, havet gennembrød digerne, og det inddæmmede areal blev tit oversvømmet. I den periode blev området brugt til græsning og høslæt. Det var først i 1960'erne, da man fik effektive pumper, at arealerne kunne bruges til intensivt landbrug.

   

  I februar 2011 købte Aage V. Jensen Naturfond i alt 616 hektar af de afvandede områder af Gyldensteen Gods. Områderne omfatter Gyldensteens inddæmmede Strand og den vestlige del af Ore Inddæmmede Strand, samt de tidligere øer Lindholm og Langø.
  I maj 2012 vedtog Nordfyns Kommune kommuneplantillægget og den VVM-redegørelse, som gav mulighed for at gennemføre projektet på Gyldensteen Strand. Arbejdet blev så småt igangsat i slutningen af 2012, hvor blandt andet p-pladser og en del stier blev færdiggjort. Der er i processen blevet flyttet mere end en kvart million kubikmeter jord.

   

  

  Før genopretningen. Kortudsnit: Cowi

   

  

  Efter genopretningen. Kortudsnit: Cowi

• Erfaringer til de kommende generationer

  Efter den planlagte digeåbning og oversvømmelsen i slutningen af marts 2014 er et omfattende undersøgelsesprogram gået i gang. De kommende syv år skal forskerne beskrive udviklingen i flora- og faunasammensætningen, udvekslingen af næringsstoffer og kuldioxid mellem jord og vand, samt udvekslingen af næringsstoffer mellem lagunen og det omgivende hav.

   

  "Når undersøgelserne er afsluttet i 2021, forventer vi, at der vil være indhøstet en unik viden om den biologiske og miljømæssige udvikling i en nyligt oversvømmet lagune efter mere end 140 års landbrugsdrift. Det er en viden, som vil være værdifuld i årene fremover, når havene efter alle beregninger begynder at stige. Resultaterne fra Nordfyn vil være en hjælp for beslutningstagere, når de fremover skal vurdere, om et oversvømmelsestruet område skal reddes ved at bygge flere eller større diger, eller om det skal oversvømmes med havvand. Det er beslutninger, der både kræver biologiske, økologiske, miljømæssige og økonomiske overvejelser", siger Lars Malmborg, der er biolog hos Aage V. Jensen Naturfond.

  
  Det er dog ikke kun biologerne, der får adgang til Gyldensteen Strand. Aage V. Jensens Naturfond har anlagt mere end 5 kilometer stier og veje i området, og der er opført et naturrum med undervisningslokaler til skoleklasser.

• Bedre klimasikring af Bogense

  Som en del af det ambitiøse projekt er de gamle diger mellem Langø, Lindholm og Store Stegø blevet fjernet. Havet indtager nu igen det 214 hektar store område syd for Lindholm i form af et lavvandet fjordområde omgivet af smalle strandenge og rørskove.

  Omkring den nye kystlagune er der til gengæld blevet etableret 3,5 kilometer nye diger i kote 3,0 DVR90, som skal sikre Bogense by og de omkringliggende landskaber mod oversvømmelser. Det omfatter et dige fra østspidsen af Store Stegø og ned langs øens østside og videre langs Ålebækken frem til broen under Gyldensteensvej, hvor diget fortsætter på nordsiden af vejen mod øst til højt terræn. Der er også etableret et dige langs vestsiden af vejen til Eriksholm på Langø. For at få skabt en hurtig beskyttelse af digerne er der sået græs, som skal beskytte digerne mod vind og vejr.

   

  

  Mange interesserede fulgte med, da diget blev åbnet den 29. marts 2014 Foto: Viggo Lind

• En gevinst for natur og klima

  Med oversvømmelsen af Gyldensteen Strand vil området igen blive en vigtig del af Fyns naturlige, lavvandede kyst mod Kattegat. Det forventes, at det nye fjordsystem vil tiltrække ynglende vadefugle, måger og terner, og den østlige lavvandede sø med rørskov vil med tiden kunne give levesteder for både rørdrum og plettet rørvagtel.

   

  Sammen med de østlige ferske vådområder vil fjordsystemet udgøre et meget attraktivt område for gæs, ænder og vadefugle. Området vil også kunne tiltrække flere rovfugle som vandrefalk, havørn og blå kærhøg. Den lave kystlagune vil med tiden blive et nyt og vigtigt tilholdssted for havets biologiske mangfoldighed, og der vil opstå en rigdom af småfisk og smådyr i vandet.

   

  På det globale plan er kystlaguner som Gyldensteen Strand også vigtige. De tilbageholder nemlig kulstof. Kystlagunen ved Gyldensteen Strand anslås at kunne tilbageholde ca. 2.000 tons kulstof om året, svarende til 7.000 tons kuldioxid.

   

  

  Mange interesserede fulgte med, da diget blev åbnet den 29. marts 2014. Foto: Karsten Raulund-Rasmussen

• Bredt samarbejde er en forudsætning

  Aage V. Jensen Naturfond ejer i dag ca. 18.000 hektar naturområder i Danmark, blandt andet Filsø, der sammen med Skjern Å-restaureringen og projektet ved Gyldensteen Strand er de største naturgenopretninger i nyere tid i Danmark. Fonden ønsker bred opbakning bag naturbeskyttelsen på alle arealer for at få den til at bestå. Derfor foregår projekterne altid i samarbejde med både myndigheder, grønne organisationer og andre interessegrupper om både planlægning, anlæg og befolkningens anvendelse af arealerne. Sådan har det også været på Nordfyn.

   

  "Projektet har krævet en hel bunke forskellige tilladelser, så vi har hele vejen igennem haft et tæt parløb med Nordfyns Kommune og Naturrådet, som nedsættes i alle vores større naturområder med repræsentanter fra blandt andet de grønne organisationer. Naturrådet rådgiver fonden om overordnede mål, indretning af ny natur, forvaltning osv. Samtidig har både borgere, digelag og mange andre aktører været involveret som høringspartnere og rådgivere. Også jagtforeningerne har været et stort aktiv for projektet", siger Lars Malmborg.

   

  

  Den nye kystlagune efter digeåbningen. Foto Viggo Lind

   

  Et godt eksempel på det er, at Otterup og Strandager Jagtforening lagde et stort frivilligt arbejde op til åbningen af Gyldensteen-projektet. Siden starten af februar blev kystlagunen drevet igennem flere gange om ugen af hunde og hundefører, så fasaner, gæs og harer ikke valgte at yngle dér. På den måde kunne det undgås, at reder med æg eller afkom blev fanget af det salte vand, da diget blev åbnet.

   

  

  Vand fra Kattegat fyldte hurtigt det nye vådområde op efter at diget var blevet åbnet. Foto: Karsten Raulund-Rasmussen

• Økonomi

  Økonomi i Aage V. Jensen Naturfonds projekt er et internt anliggende, som fonden af principielle grunde ikke offentliggør.

• Fakta om Gyldensteen Strand

  • Kystlagunen ved Gyldensteen Strand er blevet genskabt på 214 hektar med omgivende 16 hektar strandenge. Der er etableret 13 øer i fjorden til fuglelivet. Tre strækninger havdige på tilsammen 700 meter er fjernet, og Lindholm genopstår som ø.

  
  • Der etableres 3350 meter nye diger til beskyttelse af Bogense by.

  
  • Engsøen - en lavvandet sø på 142 hektar med gennemsnitsdybde på 0,5 meter, hvor 7 nye øer er skabt.

  
  • Til publikum er der etableret fem nye parkeringsområder og to nye parkeringsområder for folk med et handicap. 5 kilometer veje og stier er nyanlagt. Otte nye udkigs/fugletårne er eller vil blive anlagt. Stort Naturrum med udstillinger, handicaptoiletter og skolerum er etableret ved Eriksholm.