Ny hollandsk dagsorden: Giv plads til vandet

Under overskrifterne ”Room for the river” og ”Breaking the trend” har Holland siden 1996 udført en ambitiøs plan, der skal mindske risikoen for oversvømmelser langs floderne og samtidig være en gevinst for landskabet. Digerne langs floderne skal ikke længere forhøjes. De skal flyttes, så der bliver mere plads til vandet.

• Hollænderne fik to wake up calls i 90’erne

  I Holland har man i århundreder bygget stadig flere og højere diger for at kontrollere Rhinen og dens bifloder, der løber gennem landet og munder ud i Østersøen. Uden digerne og anden kystsikring ville omkring 2/3 af Holland stå under vand.

  
  I 1953 blev Holland ramt af en historisk stormflod, hvor vandet både ved kysten og inde i landet langs floderne gik over digerne og var årsag til enorme skader og tab af 1800 menneskeliv. For at undgå lignende katastrofer i fremtiden iværksatte den hollandske regering en plan, der skulle forstærke digerne og forkorte kystlinjen ved at lukke flodmundingerne med store dæmninger. Deltaplanen, som den hed, handlede både om kystbeskyttelse og om floderne hele vejen op til grænsen til Tyskland.

  
  I 1993 og 1995 oplevede hollænderne igen ekstreme situationer, hvor vandet i det meget omfattende flodsystem stod så højt, at digerne mange steder var lige ved at give efter. I 1995 blev over 250.000 mennesker - og lige så mange dyr - evakueret. Konsekvenserne af en oversvømmelse havde været katastrofal. De to hændelser, der statistisk ikke burde kunne indtræffe så tæt på hinanden, var et wake up call for Hollands regering. Den besluttede, at bryde med en gammel tradition om at forhøje og forstærke digerne langs floderne og i stedet give floder og vandløb bedre plads til at brede sig.

• Ny hollandsk dagsorden: Giv plads til vandet

  Tanken bag planen ”Ruimte voor de Rivier” (eng: Room for the River) er, at der gennem tiden er blevet mindre og mindre plads til floderne, samtidig med at der lever flere og flere mennesker – ca. 4 millioner – i nærheden af digerne. Desuden er det i forvejen flade terræn sunket igennem årene. Da det samtidig regner kraftigere og oftere, skal floderne transportere mere vand ud til havet. Disse faktorer tilsammen betyder, at der er større risiko for oversvømmelser. Derfor er der i Room for the River-programmet udpeget over 30 steder langs floderne Rhinen, Waal, Meus og Ijiis, hvor man vil give mere plads til vandet.

   

  Kort over Room for the River-projekter (klik for at forstørre)

  
  Programmet har tre mål:

  
  1. I 2015 skal Rhinen og dens bifloder have en merkapacitet på 16.000 kubikmeter per sekund, uden at det medfører oversvømmelser. Inden projektet gik i gang, var kapaciteten på 15.000 kubikmeter per sekund.

  
  2. Tiltagene har både et sikkerheds- og et landskabs- og miljømæssigt sigte.

  
  3. Den ekstra plads, der skabes til floderne, skal være permanente.

   

  Langt de fleste af de 39 projekter bliver afsluttet senest i 2015, mens nogle få af de meget store projekter har fået dispensation til 2017.

   

• Basispakke med metoder

  Hver flodstrækning har sit eget særlige kendetegn og kræver derfor, at der tages forskellige metoder i brug. Derfor følger der i ”Room for the river”-programmet en basispakke med forskellige metoder med, som kan kombineres på mange forskellige måder. Det kan for eksempel være at flytte diger ind i landet, grave flodsengen dybere eller fjerne eller modificere forhindringer, som betyder at vandet ikke kan strømme frit. Det kan for eksempel være bropiller eller høfder. Hvor intet andet kan lade sig gøre, må man forhøje digerne.

   

  Illustrationer fra metodekataloget:

  

• Case: Nijmegen

  Nijmegen er af Hollands ældste byer. Den har ca. 160.000 indbyggere og ligger ved floden Waal ikke langt fra den tyske grænse. Waal tager et skarpt sving tæt på byen og snævrer sig ind, så der dannes en flaskehals. Det betyder, at vandstanden i floden fra tid til anden bliver kraftigt forhøjet. Indtil videre har diget forhindret de store oversvømmelser, men efter de to begivenheder i 1993 og 1995, hvor det var lige ved at gå galt, blev Nijmegen i Room for the river-programmet udpeget som et af de steder langs de hollandske floder, hvor der var behov for at gøre en særlig indsats.

   

  

  Illustrationer af flodens forløb før- og efter projektet (klik for at forstørre)

   

  I Nijmegen har man valgt at kombinere to af metoderne i Room for the river-basispakken. Løsningen vil ændre den gamle bys udseende drastisk. Først har man rykket en del af diget 350 meter ind i landet. I den forbindelse har det været nødvendigt at nedlægge 50 ejendomme – både beboelse, landbrug og industri - ved enten at opkøbe jorden til markedspris eller ved at kompensere lodsejere med nye jordstykker længere væk fra floden. Dernæst har man udgravet en ca. 200 meter bred og 3 kilometer lang sidekanal til Waal. Den nye kanal kan aflaste Waal, når der er behov for det. Ved udgravningen opstår der en aflang ø i midten af floden, hvor der anlægges en bypark. Den nye kanal skal også kunne bruges til forskellige former for sejlsport.
  
  Myndighederne i Nijmegen har set projektet som en mulighed for at lave byudvikling og investerer selv et stort millionbeløb til blandt andet nye broer, beboelsesområder og bymæssig udvikling af havnefronten. Når projektet afsluttes i 2016, vil Waal ikke længere løbe ved siden af byen, men igennem den.

   

  

  Skitsetegning af Room for the River-projektet i Nijmegen (klik for at forstørre). 

   

  

  Nijmegens nye dige er designet, så det også opfylder rekreative formål (klik for at forstørre).

• Bredt samarbejde over flere år

  I alt 17 partnere samarbejder om at implementere det enorme flodprojekt i Holland: provinserne i den hollandske deltaregion, kommunerne, regionale vandråd og Ministeriet for Infrastruktur og Miljø (Rijkswaterstaat). Ministeren bærer det overordnede ansvar for, at planen gennemføres. Dertil lægges der i planen stor vægt på, at borgere og lodsejere langs floderne i stort omfang bliver inddraget i planlægningen. Flodeksperten Cor Beekmans, der sidder i bestyrelsen for Room for the River, er citeret for at have sagt: ”Ideen har været, at alle interessenter skulle høres i planlægningsfasen. På den måde begyndte man at forstå, hvorfor det var nødvendigt at gøre noget. I stedet for ”Ikke i min baghave!” blev det efterhånden ”Ja, tak. I min baghave!”

   

  

  Projektet i Nijmegen omfatter også opførelsen af flere nye broforbindelser, blandt denne promenadebro hvor man kan gå eller cykle ud til den nye ø, der opstået i Waal, efter at floden er blevet opdelt i to stræk (klik for at forstørre).

   

  Room for the river-programmet samarbejder også med Hollands nabolande. Det gælder i sær Belgien, Frankrig og Tyskland, hvor floderne Rhinen, Meuse og Scheldt løber igennem. Programmet deler også sine erfaringer med andre lande i verden som for eksempel Kina og USA.

• Økonomi

  Til hele Room for the river-programmet har regeringen afsat 2,3 milliarder euro. Hertil kommer de penge, som hver enkelt by eller kommune investerer i byfornyelse i forbindelse med projektet. Projektet i Nijmegen anslås alene at koste i omegnen af 350 millioner euro. Hertil kommer yderligere investeringer i byplanlægning.

   

  Anlæggelsen af en jernbanelinje fra Rotterdam til den tyske grænse (1998-2007) endte med at koste det firedobbelte af det oprindelige budget. Derfor har den hollandske offentlighed holdt et vågent øje med det store flodprojekt. For at sikre sig mod budgetoverskridelser arbejder Room for the river-programmet med en meget stram budgetstyring, der blandt andet betyder, at hvert enkelt projekt skal aflægge regnskab til staten hvert halve år. Også faktorer som inflation og den usikre økonomiske situation i eurozonen har man forsøgt at tage højde for i budgetplanlægningen.