Del artikel Print
Lommeparker og mere grønt i København

Lommeparker og mere grønt i København

Lommeparker, flere træer og mere grønt skal forberede København til en varmere og vådere fremtid.


Københavns Kommune vil klimatilpasse byen med lommeparker, flere træer og mere grønt. Lommeparker er små grønne byrum - levende oaser - mellem husene og midt i beton, fliser og asfalt. De vil afkøle byen på varme dage og optage regnvand på våde dage. Byen bliver dermed rustet til en fremtid, hvor der kommer meget mere nedbør om vinteren, og hvor somrene til gengæld bliver varmere og mere tørre.

Planen indgår i Københavns Kommunes udkast til klimaplan, der udover ambitiøse mål om at reducere byens CO2-udslip også indeholder klimatilpasning.

- "Når vi forbereder byen til det fremtidige klima lægger vi vægt på, at byen samtidig bliver et bedre sted at bo. De grønne områder hjælper os med at håndtere skybrud og hedebølger - men samtidig får folk bedre mulighed for at lege og hygge sig udendørs, siger Mikkel Aarø-Hansen, der er chef for Center for Miljø.

14 lommeparker og 3000 træer
Lommeparker er typisk mindre end en halv fodboldbane. De er lokale mødesteder tæt på gaderne og en del af byens liv. De indrettes efter byrummet, med forskellige planter og materialer. Regnvandet skal være en del af det grønne: vand, der strømmer, vand, der fryser, vand, der svaler. Der skal i det hele taget plantes flere træer i byen og etableres grønne gader. Kommunen satser på at etablere 14 lommeparker og plante 3000 træer i løbet af de næste 7 år. Der er afsat 5 mio. kr om året i 2009 - 2015 til formålet.

Den første lommepark er på vej på Odinsgade på Nørrebro. Projektudviklingen vil ske i dialog med lokale borgere, og i november 2009 forventes lommeparken at stå klar til indvielse.

Plan over lommeparken i Odinsgade.

Grønne tage skal også være med til at gøre byen grøn. Kommunen vil etablere et demonstrations-projekt i 2010 og øge bygherrers interesse for sagen.

En samlet tilpasningplan
København har mange andre planer for at klimatilpasse byen. Kommunen satser bl.a. på lokal afledning af regnvand (LAR), klimatilpasning af bygninger og sikring mod oversvømmelser. Københavns Kommune står fx for at forhøje digerne på Vestamager til 5,9 meter. Disse og andre tiltag vil indgå i en samlet klimatilpasningsplan i løbet af 2010.

Sikring mod oversvømmelser
Stigende hav- og grundvandsspejl vil øge faren for oversvømmelser i København - primært efter 2050. Et allerede planlagt tiltag er forhøjelse af digerne på Vestamager. Diget er i dag ca. 3,2 meter højt og 7 km langt og strækker sig fra Kalvebodbroen til Kongelunden. Planen er at forhøje det til ca. 5,9 meter med 1,4 mill. tons overskudsjord fra en udgravning nord for Kalvebodbroen. Det vil sikre Vestamager mod en 10.000 års stormflods-hændelse, og der er taget højde for en vandstandshævning på 50 cm i løbet af 100 år.

Kalvebod diget
Kalvebod diget

- "Det er et højt sikkerhedsniveau nu, men nyere forskning viser jo, at vandstandshævningen kan blive højere end 50 cm i dette århundrede. Vi tør derfor ikke love, at det nye dige vil holde mere end 100 år," siger områdechef Jens Nejrup fra Center for Miljø i Københavns Kommune.

Digeforhøjelsen er blevet indklaget for Naturklagenævnet af Dansk Ornitologisk Forening, der var bange for at anlægsarbejdet ville forstyrre fuglene. Men arbejdet skal finde sted uden for yngletiden, og Naturklagenævnet har stadfæstet afgørelsen. Jens Nejrup forventer, at de endelige tilladelser falder på plads og at gravearbejdet kan starte 15. juli 2009.

Analyse af oversvømmelsesrisiko
Ekstrem regn vil også øge risikoen for oversvømmelser. Som grundlag for klimatilpasningplanen har Cowi analyseret, hvilke områder i kommunen, der er mest truet af oversvømmelser fra hhv. havstigning og ekstrem regn. Cowi har kigget på hvilke områder, der vil blive oversvømmet ved 50 og 100-års stormfloder i år 2100 i følge hhv. A2 og EU2C-scenariet.

Kort over oversvømmelsestrusler i København
Sammensat kort med oversvømmelsestrusler. Strømning af regn på overfladerne, regnvand i lavninger, opstuvning fra kloak og direkte oversvømmelse fra et 50 års højvande i år 2100 ved scenarie A2. Kilde: "Klimatilpasning - input til Klimaplan 2015". Cowi og DMI.

Metodekatalog om lokal afledning af regnvand
I løbet af 2009 vil kommunen udarbejde et metodekatalog om lokal afledning af regnvand, og der vil blive lavet demonstrationsprojekter i 2009 og -10. LAR-projekterne skal både håndtere regnvandet og give oplevelser - med mere rislende og plaskende vand i byrummet. For at fremme lokal nedsivning vil kommunen desuden give borgerne en del af deres tilslutningsbidrag tilbage, hvis de lader regnvandet sive ned på deres egen matrikel.