Del artikel Print
Landmand høster to gange på et år

Landmand høster to gange på et år

På Mors har Herluf Hensberg taget forsmag på fremtidens landbrug i et ændret klima til stor inspiration for hans kolleger.

Egentlig var der ikke rigtigt nogen, der troede på, at det kunne lade sig gøre for Herluf Hensberg. I Danmark har man jo aldrig kunnet høste to gange om året. Det var noget, der var forbeholdt bønder på langt sydligere himmelstrøg. Men da han alligevel sidste år satte sig at forsøge at få to gange høst i hus fra sine marker på Mors, var det langt fra en idé grebet ud af den fri luft. Klimaet ændrer sig jo, så hvorfor ikke prøve, forklarer han:


"Vi ser jo effekterne allerede i dag. I forhold til for ti år siden har høsttidspunktet flyttet sig omtrent 14 dage frem. Og sidste år så høsten ud til at falde særligt tidligt, så vi besluttede at prøve, at så snart vi havde vores vinterbyg i hus, ville vi så en særlig svensk bygsort. Den er udviklet til at blive dyrket højt mod nord, hvor vækstsæsonen er meget kort, så vi tænkte, at vi ville prøve med 15 hektar af den, bare for at se, hvordan det ville gå", siger Herluf Hensberg.

Den første effekt kom allerede efter kort tid. Det var journalisterne, der ringede for at høre mere om landmanden, der troede, at han kunne høste to gange. Ikke så lang tid efter mærkede han den næste runde af interesse, da kollegerne begyndte at ringe. Fra alle steder i landet.

"Pludselig begyndte andre landmænd at ringe og spørge, hvor jeg fik den såsæd fra,og hvordan det gik. De kunne jo godt se, at der kunne være en idé i det," forklarer Herluf Hensberg.

Bedre end at pløje det ned
Faktisk er idéen oplagt, synes han selv. Reglerne om kontrol med udvaskning af kvælstof fra markerne betyder, at de under alle omstændigheder ikke må stå bare efter høsten. Før havde Herluf Hensberg som mange andre landmænd bare pløjet de planter ned, der blev sået og voksede op efter den egentlige høst.

"Men vi må da kunne plante noget, som vi kan bruge. Der kan det jo være, at klimaforandringerne kan hjælpe", forklarer han.
Når den ordinære høst falder tidligere på året, bliver der flere dage med sol til at modne en ny omgang afgrøder. Det er antallet af soltimer, der afgør om kornet modner godt nok, så de ekstra 14 dage giver en stor fordel. Selve temperaturen betyder mindre. Sidste efterår høstede Herluf Hensberg sin ekstra afgrøde i frostvejr, og det var faktisk en fordel.

"Det er meget lettere at køre med maskinerne på en frosthård jord, og samtidig er kornet godt tørt af frosten", siger Herluf Hensberg.

Forsøger igen i år
Økonomisk set var der ikke nogen gevinst ved eksperimentet sidste år, men Herluf Hensberg høstede erfaringer, der gjorde, at han igen i år vil forsøge sig med to gange høst. Denne gang på det dobbelte areal - 30 af hans i alt 350 hektar.

"Vi blev ramt ret hårdt af dårligt vejr i efteråret sidste år, så i år har vi valgt en kornsort, der er mere modstandsdygtig over for regn og vind. Og selv om vi fik den første høst i hus 17. juli sidste år, kunne vi ikke så den nye før den 23., fordi såsæden fra Sverige var forsinket. I år håber vi at kunne så anden omgang allerede den 15. juli", forklarer han.

På landbruget på Mors dyrker de to gange korn efter hinanden. Det betyder, at de kan bruge samme maskiner til begge hold høst. Men mange af de i alt 30-35 landmænd, der har henvendt sig til Herluf Hensberg for at høre om hans erfaringer, har andre typer afgrøder, som også kunne kombineres godt med en sen høst af korn. Herunder salat og kartofler, der høstes tidligt.

Men det handler ikke bare om at udnytte jorden bedre, forklarer Herluf Hensberg. Det handler også om at drive en forretning på en fornuftig måde.

"Vi skal helst kunne drive landbruget på en måde, så vi har fordelt arbejdet nogenlunde jævnt over året, og vi ikke har perioder, hvor der ikke skabes noget af værdi. Jeg spekulerer jo meget over, hvad der skal til, for at vi kan optimere driften", siger han.

Næste forsøg er majs
Foreløbig har det ført ham i retning af et nyt eksperiment. Han kunne tænke sig at prøve at så majs efter den ordinære høst af korn. Den kunne så stå og hygge sig vinteren over og høstes til biobrændsel om foråret.

"Vi ville ikke få kolber ud af det, men majs laver virkelig en kæmpe mængde biomasse, der kunne sælges som brændsel. Jeg har da spekuleret på, om jeg skulle prøve det på et par hektar af jorden", siger Herluf Hensberg.