Del artikel Print
Københavns Kommune vil håndtere mere regnvand lokalt

Københavns Kommune vil håndtere mere regnvand lokalt

I stedet for at betragte de stigende mængder regnvand som et problem, vil Københavns Kommune fremover udnytte regnvandets potentialer ved hjælp af LAR (Lokal Afledning af Regnvand).

Klimaforandringerne vil betyde flere og mere kraftige regnbyger i fremtiden. Dermed vil der blive lagt et større pres på kloaksystemerne i byerne, og der vil blive større risiko for oversvømmelser. Det gælder ikke mindst for de dele af byen, som har fælleskloakering. I Københavns Kommune har man altid haft godt styr på regnvandet, men med udsigt til et fremtidigt klima med mere regn, er kommunen i fuld gang med at tilpasse byens afløbssystem.

Faktisk startede Københavns Kommune allerede i 1982 med at forny og udvide kloaknettet. En investering, der løber op i omkring 1 milliard kr. På trods af fornyelsen vil det dog stadig være nødvendigt at supplere med andre metoder til at aflede vandet, da kloakkerne ikke er dimensioneret til at kunne klare ekstrem regn.

Et mål i Københavns Kommunes Spildevandsplan er derfor, at der skal etableres nye offentlige spildevandsanlæg efter de såkaldte LAR-metoder (Lokal håndtering Af Regnvand), hvor det er teknisk, økonomisk og miljømæssigt fordelagtigt for kommunen.

 

regnbed430.jpg Regnbed. Et regnbed er et beplantet bed med plads til at regnvand kortvarigt kan opholde sig og sive ned i jorden. Beplantningen anvender vandet, og regnbede skaber gode vilkår for fugle og andre smådyr.



Detaljerede vejledninger
I den forbindelse har Københavns Kommune gennemført et projekt, der skal være med til at udbrede kendskabet til LAR. I et metodekatalog, der er et af resultaterne af projektet, beskrives i alt 14 LAR-metoder til håndtering af regnvand og 5 metoder til rensning af regnvand. Kataloget omfatter blandt andet vejledning om grønne tage, permeable belægninger, regnbede, sandfang og faskiner.

- Grundlæggende handler LAR om at lede regnvandet udenom kloakken og i stedet lade det fordampe eller sive ned til grundvandet, men det dækker samtidig over en filosofi om, at den øgede mængde regnvand bliver opfattet som noget brugbart i stedet for et problem. For eksempel kan regnvandet bruges til at skabe nye rekreative miljøer i byen, siger Søren Gabriel fra rådgivervirksomheden Orbicon, der har været med til at udarbejde det nye værktøj.

Hver vejledning indeholder detaljerede tekniske oplysninger, en vurdering af de metodernes væsentligste egenskaber, fordele, ulemper, krav til drift og vedligehold samt overslag over anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesudgifter.

Kort over muligheder
Én ting er at kende LAR-metoderne, noget andet er at vurdere, hvilke metoder der er bedst egnede at tage i anvendelse i specifikke områder i Københavns Kommune. Derfor er metodekataloget suppleret med en projekthåndbog, der hjælper eksempelvis planlæggere, byggesagsbehandlere og bygherrer med at vælge de rigtige metoder. Håndbogen kobler de enkelte LAR-metoders egenskaber med kvaliteten af det afledte vand samt de fysiske forhold i det område, hvor regnvandet skal håndteres. Det er nemlig ikke alle LAR-metoder, der er lige velegnede i forskellige dele af Københavns Kommune. For eksempel er nedsivning af regnvand ikke en god idé på arealer med jordforurening eller i områder, hvor grundvandet står højt.

gr+©nne-tage430.jpg

Grønne tage. Grønne tage er med forskellige former for stenurter, græs, mos og mindre planter. Især forår og sommer optager planterne store dele af vandet, og der sker stor fordampning. Den del af vandet, der kommer fra taget, kommer langsommere til afløbssystemet end fra et tag med tegl, eternit og lignende.

For at give brugeren et overblik, er der udarbejdet en række såkaldte mulighedskort, der blandt andet angiver, hvor i kommunen der er separatkloakeret, hvilke områder der er bedst egnede til nedsivning, og hvor i byen der er mulighed for at aflede renset tagvand til vandløb, søer og havneområder.

- Hvilke LAR metoder, der skal tages i brug er i høj grad en disciplin, hvor der er behov for, at flere faggrupper arbejder sammen om at skabe de rigtige løsninger, for eksempel forud for projekteringen af et nyt villaområde. I den sammenhæng er metodekataloget, projekthåndbogen og mulighedskortene gode beslutningsstøtteværktøjer for både planlæggere, bygherre og andre aktører, siger Søren Gabriel.

Københavns Kommune kan med andre ord høste en række fordele ved at indføre flere LAR løsninger fremover, samtidig med at de understøtter de mål kommunen har for at byen kan udvikle sig i en bæredygtig retning.

Næste skridt er at udbrede kendskabet til LAR og til de udarbejdede værktøjer. Det vil blandt andet ske ved at 120 medarbejdere fra Center for Park og Natur i Københavns Kommune i januar 2010 skal undervises i at bruge de nye værktøjer på både på idé og projektplan.

LAR projektet er udarbejdet af Orbicon, Rambøll, Erling Holm ApS, KU Skov & Landskab og DTU Miljø. Projektet er blev afsluttet i sommeren 2009 og har kostet knap 1,5 mio. kr.

Fakta om effekten af LAR
Kloak og renseanlæg:
LAR kan reducere mængden af regnvand, der løber til kloak og renseanlæg og sikre en bedre drift.



Natur, rekreative muligheder og lokalt klima: LAR kan hjælpe til at sikre badevand i havneområderne og opfylde miljømålene for kommunens søer, vandløb og marine områder. LAR skaber mulighed for at bruge regnvand i vådområder i byens parker og grønne områder
og bidrager gennem øget fordampning til at mindske problemerne ved fremtidens
øgede temperatur og nedbør.

Grundvand: LAR kan øge ressourcen af rent grundvand til drikkevand ved at nedsive
rent regnvand eller ved at genanvende opsamlet tagvand.

Innovation og forankring: LAR giver borgere, virksomheder og institutioner mulighed for at tage ansvar for eget vand og være med til at udvikle og afprøve nye regnvandsløsninger.

To LAR cases
Som led i projektet er der udarbejdet to cases. I den ene case er Husum skole brugt som eksempel på hvordan LAR kan anvendes i praksis, mens et meget større område (Harrestrup å opland) er forsøgt vurderet i den anden case. Begge cases kan hentes på Københavns Kommunes hjemmeside.

Tagvand og vejvand
For at undgå problemer med forurenet regnvand skelner Københavns Kommune mellem tagvand og vejvand, når der skal gives tilladelse til nedsivning eller udledning af regnvand. Både nedsivning og udledning af regnvand kræver tilladelse fra kommunen. Tagvand uden problematiske belægninger og vand fra arealer, der ikke er belastet med trafik betragtes som rent, mens vejvand skal renses, før det kan betragtes som rent.