Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser

Fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Med revideringen af kommuneplanerne i 2013 er klimatilpasning for alvor kommet på dagsordenen i landets kommuner. Usserød Å-projektet mellem Fredensborg, Rudersdal og Hørsholm er et godt eksempel på tværkommunal klimatilpasning.

• Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser

  Klimaforandringer rammer på tværs af lande og kommunegrænser. Oversvømmelser efter ekstremregn kan hurtigt sprede sig fra én kommune til lavere liggende nabokommuner. Danmarks Meteorologiske Institut har med udgangspunkt i klimascenarierne fra FN's Klimapanel vurderet, at vi i fremtiden kan forvente mere nedbør om vinteren og kraftigere regnskyl generelt. Fælles udfordringer kræver fælles løsninger, og der er store gevinster at hente, når landets kommuner går sammen om klimatilpasningen.

   

  Ved at iværksætte konkrete fælles klimatilpasningsinitiativer kan Danmarks kommuner stå bedre imod, næste gang oversvømmelserne kommer. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænserne kan dog være en udfordring. Der er mange gode erfaringer at trække på fra andre fælles klimatilpasningsinitiativer, når der skal arbejdes med at fremtidssikre Danmark mod klimaforandringer.

• Samarbejdet om Usserød Å - udfordringer og løsninger

  Der findes gode eksempler på succesfulde samarbejder på tværs af kommunegrænser. Et større projekt af slagsen blev lanceret i 2011 omkring Usserød Å mellem kommunerne Fredensborg, Rudersdal og Hørsholm og deres forsyningsselskaber. Baggrunden for samarbejdet var åens oversvømmelse efter et usædvanligt kraftigt regnskyl i august 2010, der endte med at koste 250 mio. kr.

   

  

  Foto: Peter Skat Nielsen, www.dn.dk/hoersholm

   

  Hændelsen i 2010 udløste en hurtig og beslutsom indsats på øverste politiske niveau i de tre kommuner. Og i løbet af foråret 2011 var der både en politisk vision og en strategiplan klar for, hvorledes indsats og samarbejde skulle realiseres.

   

  

   Klik på figuren for at se den i stor størrelse.

   

  I strategiplanen fra 2011 var det foreslået, at de tre kommuner i fællesskab skulle søge EU's LIFE-program om støtte til at iværksætte udvalgte hovedelementer i planen, og i 2012 lykkedes det at få tilsagnet om støtte til det, der i dag kaldes "Usserød Å LIFE projektet".

   

  Når der arbejdes på tværs af kommunegrænsen, kan der opstå nye udfordringer for forvaltningen.

   

  - Der er ingen tvivl om, at den markante politiske vilje og opbakning har været afgørende for LIFE projektets fødsel, og også vil være det for projektets gennemførelse og det fortsatte tværkommunale samarbejde, fortæller Klaus Pallesen fra Fredensborg Kommune, der er projektleder for det tværkommunale EU LIFE-projekt omkring Usserød Å.

   

  - Der er nok heller ingen tvivl om, at det er lettere sagt end gjort når tre kommuner og tre forsyningsselskaber - seks forskellige kulturer - skal fungere sammen i praksis. Der er allerede taget en del af de "hårde" diskussioner i begyndelsen, men det er også nødvendigt at føre disse diskussioner konkret til ende, når der skal rykkes videre fra de gode viljer, fortæller Klaus Pallesen videre. - Der skal konstant holdes fokus på merværdien af samarbejdet, i form af bedre koordinerede og kvalificerede helhedsløsninger, og i form af den interne, professionelle sparring på tværs imellem medarbejderne.

   

  

  Kilde: Klimatilpasnings- og miljøstrategi for Usserød Å Del 1 - Strategi.

   

• Dialog og brugen af erfaringer

  Det er læringsprocessen og udviklingspotentialet i selve projektorganisationen, som er projektets væsentligste idégrundlag, også i forhold til EU LIFE-programmet. Det er ambitionen i Usserød Å LIFE-projektet at kunne udgive en "hvidbog" om tværkommunalt samarbejde om klimatilpasning.

   

  - EU valgte at støtte projektet, blandt andet fordi udfordringen med at skulle planlægge, beslutte og investere i tiltag for hele vandsystemer på tværs af kommune- og selskabsgrænser også findes - endda i større målestok - i mange andre europæiske lande. Og andre kommuner kan måske drage nytte af vores erfaringer, siger Klaus Pallesen.

   

  Med de nye 2013-kommuneplaner er det indledende klimatilpasningsberedskab nu blevet en fast del af alle danske kommuners arealanvendelse. Risiko- værdi- og oversvømmelseskort, skal indarbejdes i alle landets kommuneplaner og giver et første indtryk af de risici, der følger af fremtidens vådere vejr. Parret med erfaringen fra andre aktører kan kortene hjælpe til danne et fundament for det videre arbejde og samarbejde om klimatilpasning, såvel i som på tværs af kommunen.

• Konkrete løsninger

  Udover udviklingen af det tværkommunale samarbejde indeholder Usserød Å LIFE-projektet også en konkret, teknisk indsatspakke, udvalgt blandt den liste af mulige tiltag som blev opstillet i den oprindelige strategiplan fra 2011.

   

  - Den ene del af de tekniske tiltag er "værkstøjsorienteret", således at vi fremover bliver bedre i stand til at udføre den tekniske analyse og forberedelse af den fælles klimatilpasning af Usserød Å i et reelt praktisk samarbejde imellem teknikere på tværs af kommuner og selskaber, fortæller Klaus Pallesen. Blandt andet skal der etableres et nyt fælles system af vandførings- og niveaumålere på de kritiske strækninger af åen. Med data fra målerne kan vandføringen beregnes mere præcist, og det er muligt at reagere, før oversvømmelsen for alvor sætter ind.

   

  

  Kilde: Pjece om Usserød Å-projektet

   

  Et andet tiltag går ud på at etablere vådenge langs åen ved Blårenden og Svenstrupgård i Hørsholm Kommune. Engene fungerer som opstuvningsbassiner og forsinker overløbet af åen ved ekstremregn. Et sådant tiltag er både en fordel for naturen og giver samtidig en reduktion i oversvømmelsesrisikoen for de tre kommuner. Alt i alt vil implementeringen af forslag som disse forbedre de tre kommuners evne til at modstå fremtidige klimaforandringer. Med et stadigt mere ustadigt vejr i fremtiden kan indsamling af data og modellering af vandafstrømning være med til at skabe forudsætningerne for et ressourcebesparende og effektivt klimatilpasningsberedskab.

• Finansiering af klimatilpasningen

  En koordinering af indsatsen for klimatilpasning på tværs af kommunegrænser kan reducere omkostninger og skabe positive synergieffekter. Usserød Å-projektet løber fra september 2011 til marts 2016 og er budgetteret til 18,5 mio. kr.. De tre kommuners forsyningsselskaber har medfinansieret projektet, der også har modtaget ca. 7 mio. kr. i støtte af EU-miljøfonden LIFE. Samarbejde på tværs betaler sig, både for kommune og klima.

   

  Der findes mange andre gode eksempler på store klimatilpasningsprojekter. Vallensbæk og Brøndby har i samarbejde med konsulentbureauet NIRAS udarbejdet en helhedsorienteret vandplanlægning, iværksat i august 2012. Projektet har været inspireret af arbejdet omkring Usserød Å og har fået 270.000 kr. i støtte af Naturstyrelsen. Pengene var en del af den klimasamarbejdspulje på 2,7 mio. kr., som miljøminister Ida Auken oprettede i 2012. Hertil har regeringen gået sammen med KL om at sikre investeringen af 2,5 mia. kr. i klimatilpasning over hele landet i løbet af 2013. Endeligt har det siden januar 2013 været muligt for kommuner og vandselskaber at medfinansiere klimatilpasningstiltag over spildevandsforsyningsselskabernes takstmidler. Dette giver selskaberne mulighed for at bidrage til økonomisk rentable måder at håndtere overfladevand på, for eksempel ved løsninger der inddrager veje, vandløb og rekreative områder.