Kalkholdigt filter renser regnvand

Med dobbeltporøs filtrering er det muligt at rense og aflede regnvand fra veje og tage direkte til vandløb eller i havnen. På den måde aflastes også kloakker og rensningsanlæg. (Opdateret)

• Ny filtreringsteknologi renser vejvand

  Ved hjælp af vandrensningsteknologien dobbeltporøs filtrering kan man fjerne olie og tungmetaller fra regnvand. Et fuldskalaforsøg i Ørestaden har vist, at det kan gøres så effektivt, at det er miljømæssigt forsvarligt at lede regnvand fra veje, parkeringspladser og tage direkte til vandløb eller i havet. På den måde spares spildevandssystemet for store mængder forurenet vand. Samtidig kan vandet genanvendes til rekreative formål i kanaler og søer.

  

  Illustration af "sandwichstrukturen" i dobbeltporøs filtrering. Vejvandet strømmer vandret ind i filteret, fortrinsvist via de højporøse lag, der har en mange gange større hydraulisk ledningsevne end de lavporøse fangstlag indeholdende filtermateriale. I løbet af den tid det tager for vandet at bevæge sig fra indløb til udløb afsættes forureningen til det underliggende lavporøse lag. Illustration og tekst af KU-LIFE.
  

• Princippet i dobbeltporøs filtrering

  Anlægget med dobbeltporøs filtrering er en kombination af et anlæg med bundfældning og adsorption og er kendetegnet ved, at vandet løber vandret i filtret frem for lodret. Vandet løber ind i indløbskammeret, der også fungerer som sandfang. Herfra ledes vandet ind i filtret, der består af flere lag af måtter oven på hinanden. Det ene lag er strømningslaget, der består af drænmåtter i plastmaterialer. Det andet lag er filterlaget, der består af kalk. Vandet fra filtret samles i et udløbskammer og ledes til recipient.

   

  Ideen er inspireret af naturen, hvor nedbør på sin sivende vej fra overfladen til grundvandet renses af kalken i jorden. Der tilsættes ingen kemikalier, og der anvendes ingen pumper eller lignende, da vandet alene strømmer gennem filteret med tyngdekraften som drivkraft. Det kræver knowhow og en del plads at etablere anlægget, mens selve driften af anlægget er simpel.

• Pilotprojekt gav gode resultater

  Ideen til det dobbeltporøse filtreringsprincip opstod i 2001 og blev herefter testet i et 2 meter langt laboratoriefilter. I 2005 - 2006 blev der bygget et pilotanlæg til rensning af vejvand i Ørestad. Efter en indkøringsperiode blev de første regnvandshændelser opsamlet og analyseret fra januar til juli 2007. Resultatet af analyserne viste, at metoden virker, og at det rensede vand overholder de grænseværdier, som Vandrammedirektivet foreskriver. Efterfølgende blev der etableret et pilotanlæg på en 50 meter lang strækning. Også her faldt resultaterne meget tilfredsstillende ud.

• Videreudvikling af teknologien

  Forsøgsprojektet i Ørestaden blev udført i et samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, Københavns Energi (nu HOFOR), By & Havn, Rambøll, Realdania-fonden, Forskningsstyrelsen samt Skov & Landskab på Københavns Universitet, der også har opfundet og patentanmeldt metoden dobbeltporøs filtrering.

   

  Den meget lovende filtreringsteknologi blevet videreudviklet i innovationspartnerskabet Vand i Byer, hvor producenten Wavin og Teknologisk Institut har udviklet en ny prototype, hvor det kalkholdige filtreringsmateriale indgår i plastkassetter. Kassetterne fylder mindre og er nemmere at sætte i produktion end de store sammensyede måtter, som løsningen bestod af under pilotprojektet i Ørestaden. De nye plastkassetter er ved at blive testet på Krogebjergvej i Vanløse og i Mårslet ved Århus.

• Nogle vigtige forudsætninger

  Kommunen skal som tilsynsmyndighed fra begyndelsen være tæt involveret i projektet med dobbeltporøs filtrering. Det gælder i særdeleshed med hensyn til at fastsætte kravene til, hvor rent vandet, der afledes fra et filtreringsanlæg, skal være. Københavns Kommune valgte at tage udgangspunkt i Vandrammedirektivet til pilotprojektet. Ambitionerne for projektet skal afpasses efter, hvor meget plads man har til rådighed. Derfor er der en direkte sammenhæng mellem størrelsen af filteret og den mængde vand, det kan håndtere.

   

  Filtreringsanlægget kan ikke løse problemerne ved skybrud. Man kan ikke presse vandet hurtigere gennem filteret, end tyngdekraften tillader. Derfor kan filtrering kun afhjælpe problemer, der knytter sig til generelt stigende regnmængder, ikke til ekstreme situationer.