Del artikel Print
Klimasikker by i 100 år

Klimasikker by i 100 år

Hedensted Kommune har udarbejdet en klimatilpasset kommuneplan med fokus på landskab, byudvikling og vand. Projektet er netop afsluttet, og det har medført nye udviklingsmuligheder i planlægningen.

 

Hedensted Kommune i Østjylland er på mange måder tæt på at være en helt gennemsnitlig dansk kommune. Godt 540 kvadratkilometer god landbrugsjord placeret lige i den østjyske vækstzone mellem Horsens og Vejle giver dækning for byens ambition om at være en "landkommune i vækst". En pæn lang kyststrækning til den nordlige ende af Lillebælt og Vejle Fjord giver de omtrent 45.000 indbyggere lidt ekstra herlighedsværdi og sommerhuse til at skabe omsætning i udkanten af kommunen.

Fra et klimasynspunkt har kommunen også ret typiske problemstillinger at tage hånd om: Gesager Å, der løber lige vest om hovedbyen Hedensted har svært ved at slippe af med vandet, når det regner kraftigt, og så kan det vand, der falder i selve Hedensted heller ikke løbe af og skaber oversvømmelser i dele af byen. Derudover er et sommerhusområde i fare for at blive oversvømmet, når vandstanden i farvandet ud for kysten stiger efter en storm, og i havnebyen Juelsminde skal diget, der beskytter byen, gås efter og måske udbygges og suppleres med ekstra sikringsanlæg.

vedsommerhusomraade.jpg

Mange sommerhuse bliver udsat for højvande i fremtiden. Endnu flere bliver udsatte ved ekstreme hændelser. Men også den almene ophold og adgang til strandområder vanskeliggøres.


Klimatilpasning tænkes ind i planerne

Så vidt er de i Hedensted ikke så forskellige fra andre af landets kommuner. Men når det kommer til det videre arbejde med at sikre kommunens anlæg, boliger, naturområder osv. mod et ændret klima er kommunen med helt fremme. I samarbejde med NIRAS har Hedensted Kommune udarbejdet en klimatilpasset kommuneplan.

Kommuneplanen er den overordnede plan for udviklingen i kommunen i de kommende tolv år. Den tilpasses hvert fjerde år, og i den udgave, der skal vedtages inden udgangen af 2009, er klimaudviklingen for første gang tænkt med ind, så alle fremtidige anlægsarbejder og udstykninger tager højde for mere nedbør, øget vandstand i havet og de andre forudseelige effekter af et ændret klima.

"Vi vender processen om. I dag skal vi bruge tid og penge på at sikre os mod de problemer, som et ændret klima skaber for os og vores nuværende anlæg og bygninger. For fremtiden sørger vi for, at alt, hvad vi vedtager af nye udstykninger, anlæg osv. er placeret og lavet på en måde, så vi ikke senere skal bruge ressourcer på klimasikre det. I hvert fald ikke i de næste 100 år", forklarer Niels Rauff, skov- og landskabsplanlægger i Hedensted Kommune.
Rent praktisk handler det i høj grad om at skaffe sig viden om vand. Hvor meget mere nedbør kan man vente sig i de kommende 100 år? Hvor vil vandet fra kraftige regnskyl samle sig? Hvor meget kan vandstanden i havene stige, og hvor højt kan det komme til at stå ved kysten efter en storm? Når man ved det, kan man med et kort i hånden identificere de områder i kommunen, hvor der i hvert fald ikke skal bygges. Og man kan begynde at se på, hvordan kloakker og andre anlæg skal lægges. Og man kan begynde diskussionen om der er områder, hvor man skal tillade regnvandet at samle sig i perioder.

vednybyggeri.jpg

Selv nybyggede huse er udsatte for effekterne af et ændret klima. I Juelsminde stod vandet ca. 10 cm under gulvbrædderne på disse nybyggede feriehuse ved sidste store højvandshændelse.


"Tit er der jo flere hensyn at tage. Hvis vi bare skulle lede vandet ud i vandløbene og videre ud i havet hurtigst muligt, skulle vi bare grave dybere, bredere og mere lige vandløb. Men det ville ikke give os den helhedsløsning, vi stræber efter, hvor vi både tager hensyn til mængden af vand, livet i og omkring vandløbene og også oplevelsen af naturen. Derfor vil vi ikke gå efter den løsning. Vi skal kunne håndtere vandet og samtidig skabe en frodig og oplevelsesrig natur", siger Niels Rauff.


Tværfaglighed er svær men nødvendig
Udgangspunktet for arbejdet er den seneste rapport fra FN's Klimapanel, og for at være på den sikre side har man i Hedensted valgt at regne med det værste scenarium som udgangspunkt og så lægge en ekstra meters stigning i maksimal vandstand i havene til.
Men selv om det umiddelbart kan lyde enkelt, har det krævet et stort arbejde at samle den nødvendige viden og gøre det praktisk anvendeligt. Arbejdet startede i 2006 med borgerhøringer om byens fremtid. Klimatilpasning var ikke udgangspunktet, men borgernes bidrag trak kommunens vision om vækst i retning mod at betyde vækst i livskvalitet og udfoldelsesmuligheder. Og det gjorde det naturligt at tænke på både sikkerhed mod klimaforandringer og sikring af et godt og oplevelsesrigt miljø i kommunen.



"Til gengæld har vi opdaget, at når vi taler klimatilpasning er det tværfagligheden, der er afgørende. Men samarbejdet mellem fagfelter går ikke af sig selv. Man skal hele tiden være opmærksom på, om alle er med, har samme mål, og hvad der kan gøres, hvis det ikke er tilfældet", siger Niels Rauff.