Del artikel Print
Folkelig dialog om klimastrategi

Folkelig dialog om klimastrategi

EU-projektet BaltCICA inviterer lokale interessenter til dialog og borgertopmøde. Målet er at udvikle konkrete klimatilpasningsstrategier for området mellem Tissø og Reersø ved Kalundborg.

"Man kan ikke slås med naturen. Men man kan gå i dialog med den". Sætningen står skrevet med rødt på en af de mange flipoverark, der er hængt op på væggene i konferencesalen på formidlingscentret Fugledegård. Tilstede i salen er et bredt udsnit af personer, der på hver deres måde har interesser i området mellem Reersø og Tissø i Kalundborg Kommune. Fra politikere til sommerhusejere. Fra landmænd til gymnasieelever. Deres opgave har over et to dage såkaldt scenarieværksted været at arbejde sig frem til mulige løsningsforslag, der kan ruste området til mødet med klimaforandringerne i form af højere havvandspejl og mere nedbør.

Borgertopmøde i 2011
Scenarieworkshoppen på Fugledegård indgår som en del af det treårige EU-finansierede projekt BaltCICA-Climate Change: Impacts, Costs and Adaption in the Baltic Sea Region. Projektet udføres som et samarbejde mellem  lande omkring Østersøen. I Danmark er parterne Kalundborg Kommune og GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) samt Teknologirådet.

Et af hovedformålene med projektet er at teste og implementere konkrete planer for klimatilpasning i partnerlandene. Her spiller scenarieværkstedet en central rolle, for tanken bag projektet er at høre og inddrage alle lokalområdets interessenter, indsamle ideer, lave beregninger og sende løsningsforslagene til afstemning ved et såkaldt borgertopmøde, hvor en stor andel af kommunens indbyggere bliver inviteret. Afstemningsresultatet er ikke bindende, men skal fungere som en slags rettesnor, når kommunens politikere og planlæggere de næste par år skal prioritere, hvordan arbejdet skal gribes an. I Kalundborg bliver borgertopmødet afholdt i foråret 2011.

Idékatalog over klimaløsninger
Området mellem halvøen Reersø og Tissø er blevet udvalgt som den danske case, fordi det er repræsentativt for mange af de kystnære områder herhjemme. Eksempelvis er kystlinjen og det bagvedliggende lavland truet af en potentiel havspejlsstigning. Og så er der mange forskellige - ofte modstridende - interesser i området, som blandt andet omfatter  lavtliggende sommerhusområder, landbrugsområder, naturområder, fredede områder, grundvandsinteresser, turistinteresser og kulturinteresser. Dertil har baglandet karakter af delta, hvilket gør området meget sårbart over for ekstreme højvandssituationer.


Området mellem Tissø, der gennemstrømmes af den vandrige Halleby å, og halvøen Reersø mellem Kalundborg og Korsør, er udvalgt som testområde i EU-projektet BaltCICA

- Scenarieværkstedet er et redskab til at få synliggjort de mange interesser og er en god lejlighed til, at de lokale interessenter kan få diskuteret, hvordan opgaven skal gribes an de næste mange år, fortæller projektleder i Teknologirådet Søren Gram, der har tilrettelagt scenarieværkstedet og den efterfølgende proces.

- Vores opgave det næste års tid består nu i at undersøge, hvilke muligheder der er i de "skud fra hoften" vi har fået fra værkstedsdeltagerne i forhold til blandt andet teknikken og økonomien i forslagene. Men vi skal også scanne resten af området for initiativer, så vi ender med et helt katalog af ideer, der til næste år bliver præsenteret bredt for kommunens borgere, siger han.

En anden opgave for Søren Gram og hans projektgruppe i Teknologirådet er at eksportere modellen til de andre deltagende lande, så der kan køres tilsvarende processer her. I starten af 2012 evalueres projektet med hensyn til, i hvilket omfang resultaterne af processen er blevet implementeret i de enkeltes caseområders strategier for klimatilpasning.

Diger på åbent hav eller tilpasning?
Deltagerne på scenarieværkstedet på Fugledegård blev delt op i grupper og bedt om at forholde sig til tre forskellige scenarier baseret på FN's Klimapanel, IPPC's, fremskrivning A2 - et udviklingsforløb, der beskriver en udvikling i klimaet, som ikke er den allerværst tænkelige, men som ligger i den absolut "ubehagelige" ende af de udviklingsforløb, IPPC beskriver. Og at der var vidt forskellige opfattelser af, hvad der tjener området bedst, blev klart da grupperne skulle præsentere deres arbejde. En gruppe advokerede for at etablere nogle kæmpe diger på åbent hav, mens andre tænkte i mere fleksible løsninger, hvor den fremtidige planlægning af kystlandet skal tilpasse sig de øgede vandmængder.


Blandt værksteddeltagernes mange forslag var også en vision om at etablere nogle store havdiger (de røde markeringer)

En af deltagerne var Emil Christian Nielsen. Han går i 2. g på Høng Gymnasium og deltog  sammen med en medstuderende. Emil har sat sig ind i tingene, så det kommer ikke bag på ham, at klimaforandringerne kalder på handling. Til gengæld er han overrasket over, hvor tæt det er på.

- Jeg synes, at jeg har fået en del at tænke over ved at være med. Blandt andet har det været spændende at få et indblik i, hvordan folk anskuer problemstillingerne efter, hvad de laver. For eksempel er der stor forskel på bondemænd og byrådsmedlemmer, som han udtrykker det.

- Der er en tendens til at bondemændene vil beskytte det hele med nogle enorme diger, mens byrådsmedlemmerne tænker mere i naturgenopretning og tilpasning, siger han.

Samfundsmæssige værdier
En anden af værksteddeltagerne var Knud Nielsen. Han er miljøkoordinator i Dansk Sportsfiskerforbund og har boet i området hele livet. Han har selv oplevet, hvad store mængder nedbør har af konsekvenser i omkring Tissø. Så udsigten til mere regn og en højere vandstand i Storebælt generelt giver stof til eftertanke.

- Jeg synes, at det hele er lidt uvirkeligt, men Tissø ligger jo i kote 1 meter, så det giver sig selv, at der ikke skal ret meget til for at det hele kommer til at stå under vand. Der er mange vinkler på det her, og der er store samfundsmæssige værdier på spil. Hvad vil det for eksempel komme til at betyde for skattegrundlaget, hvis vi skal til at rive huse ned, siger Knud Nielsen, der også spår nogle dystre udsigter for sportsfiskeriet.

- Hvis vi skal til at pumpe vandet ud, så lukker vi fiskeforbindelsen til havet og det vil få konsekvenser for ørredfiskeriet hele vejen rundt langs kysten, siger han.

Faktaboks

 

På scenarieværkstedet blev deltagerne bedt om at tage udgangspunkt i  tre fremtidsscenarier, der tager afsæt i tre grundlæggende forskellige mulige måder, hvorpå vi kan forholde os til de fremtidige klimaændringer:
 
Et grundscenario eller "laissez-faire" scenario, der tager sit udgangspunkt i, at der ikke på forhånd gøres noget specielt for at afbøde virkningerne af de kommende klimaændringer ud over det, der er markedsøkonomisk gangbart. Der reageres ad hoc.

 
Et såkaldt "beskyttelsesscenario"
, der går ud på, at vi i videst mulig udstrækning forsøger at beskytte alle områdets interesser omfattende beboelsesområder, infrastruktur og erhverv herunder landbrug mest muligt imod konsekvenserne af de kommende klimaændringer. Tiltag iværksættes for at beskytte bestående interesser, også selv om det måtte medføre negative konsekvenser for miljø og naturinteresser.

 
Et "tilpasningsscenario"
, der tager udgangspunkt i, at vi skal forsøge at tilpasse os til de fremtidige klimaændringer frem for at kæmpe imod dem. Den nuværende arealudnyttelse revurderes, og der gives mere plads til vådområder. Scenariet forudsætter desuden, at der tages store hensyn til vores miljø og natur