Del artikel Print
Diger gør det ikke alene

Diger gør det ikke alene

I Dragør Kommune har man fravalgt at føre en ”ufølsom” digepolitik. I stedet vil man udnytte naturens egen teknologi for at tilpasse kommunen til fremtidens klima.

Dragør Kommune er med sine 13.000 indbyggere en af landets mindste kommuner. Den ligger på sydspidsen af Amager kun 12 km fra Rådhuspladsen i København. Både Dragør bys kringlede små gader og den omgivende strandengsnatur med sit rige dyre- og planteliv er yndede udflugtsmål for borgere i hele regionen.

Karakteristisk for kommunen er, at den ligger meget lavt og dermed er meget sårbar over for både hav- og grundvandsstigninger, ekstrem nedbør og stormflodshændelser. Det har man egentlig vidst i Dragør Kommune altid. Man har lært at leve med, at der en gang imellem er mere vand i både byen og i det åbne land, end godt er. Derfor har man allerede bygget diger omkring byområderne og nedgravet nogle meget store forsinkelsesbassiner langs kyststrækningen.

Kommunalreform satte gang i udviklingen
I de senere år er der imidlertid indtruffet en række begivenheder, som har fået kommunens politikere, ingeniører og planlægningsfolk til at gå i tænkeboks og forholde sig både konkret og visionært til fremtidens ændrede klimaforhold.

- Da vi overtog plankompetencen af det åbne land i forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev hele Sydamager pludselig vores planområde og samtidig er hele kystområdet internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000). Oven i det kom planerne om at forhøje diget omkring Vestamager, som også ville komme til at påvirke beslutningerne om den fremtidige digestruktur i Dragør, fortæller Jørgen Jensen, der er afdelingschef i Plan og Byg i Dragør Kommune.

På nogenlunde samme tid var klimaændringerne for alvor begyndt at komme på dagsordenen med FN's klimapanels fremtidsscenarier, der i sommeren 2007 blev aktualiseret i et kraftigt regnskyl, hvor der faldt 58 mm vand i Dragør i løbet af bare et enkelt døgn.

Naturen er den røde tråd
Dragør Kommune havde med andre ord behov for at sammentænke en lang række forskellige faktorer og hensyn i den fremtidige planlægning. Og i den forbindelse skulle der også tages nogle grundlæggende diskussioner om forholdet mellem forebyggelse og tilpasning.

- Vi fik ret hurtigt kapslet de materielle interesser ind til at være ret begrænsede og fandt ud af, at det er Dragørs rige natur og rekreative områder, der skal være den røde tråd i planlægningen. Samtidig besluttede vi os for at vende problemerne med klimaforandringerne til noget positivt, og se dem som en mulighed for at tænke de øgede vandmængder, natur, kultur og historie sammen i en helt ny vision for landskabet på Sydamager, siger Jørgen Jensen.

I Dragør Kommunes "Planstrategi 2007" er der således et særligt opslag om klimaændringerne, i december 2008 blev planstrategien fulgt op af en "Grøn blå plan", der sammenfatter de vigtigste temaer i det åbne land og endelig udkom "Lokal klimastrategi" i juni 2009.

- Vi har valgt ordet "strategi" i stedet for "handlingsplan". Det er ikke sådan, at vi har lagt os fast på en færdig løsning, hvor vi skal bevæge os fra A til B. Klimastrategien er en start på at arbejde med klima og de lokale konsekvenser. Den bygger på den viden, der er tilgængelig i dag og skal ses som en paraply for både sektorplanlægningen og enkeltinitiativer, siger Jesper Horn Larsen, der er afdelingschef i Teknik og Miljø i Dragør Kommune.

Undgå ufølsom digepolitik
En af kongstankerne i den grøn blå plan og klimastrategien, som er udarbejdet i samarbejde med en konsulent fra Niras, er at undgå en "ufølsom digepolitik", som Jørgen Jensen udtrykker det, men i stedet bruge naturens egen teknologi og i et vist omfang lade naturen tilpasse sig de ændrede klimaforhold.

- Det er en spændende tanke at lade den biodiversitet vi har på strandengene vandre ind i landet. Det er naturligvis kontroversielt, fordi det betyder, at nogle landmænd over tid må opgive nogle marker, men det ville give Dragør nogle rekreative muligheder, som vi ikke har i forvejen. Man kunne også forestille sig nogle digeforløb, der tager hensyn til at nogle biotoperne på strandengene, som er afhængig af at blive oversvømmet en gang imellem. siger Jørgen Jensen.


Der arbejdes med to digetyper. Digetype 1 er typisk rekreative diger og diger langs skovbryn og grøfter. De udformes som en del af landskabet og vil ved ekstrem højvande/storm blive oversvømmet. Hensynet til bl.a. landskabet gør, at digetype 1 ikke er så højt som digetype 2, som skal beskytte boligområder, offentlige anlæg mv. (Kilde: Dragørs klimastrategi)

Jørgen Jensen fortsætter:
- Vi vil ikke ind og lave en alt for teknisk regulering af de fredede områder. Det natursyn, der er indlejret i Natura 2000 er også den, vi arbejder med. Vi har faktisk en unik mulighed for at lade kyst, skov og markeng mødes i et naturligt og sammenhængende forløb, hvor der også er store muligheder for at styrke områdets rekreative værdier.

Mange interesser samlet i ét vandløb
Den tankegang præger også måden man vil håndtere de stigende vandmængder, der kommer fra det åbne land. For eksempel arbejder man i den grøn blå plan med at en såkaldt byrandszone mellem Dragør og St. Magleby. Byrandszonen er tænkt som en "bufferzone" med fritidsområder kombineret med arealer, hvor vandet kan blive forsinket, fordampe eller sive ned til grundvand.

Samtidig fortæller Jesper Horn Larsen, at der faktisk findes en "rivende flod" på Amager - Hovedåen. Den ligger lige i kommunegrænsen og løber ud i Øresund. Vandløbet afvander de relativt lavtliggende marker og ikke mindst lufthavnens overfladearealer og byen. Hidtil har den været håndteret som et rent mekanisk vandløb - et afstrømningsvandløb der skulle klare overfladevand fra dræn.


Hovedåen, der ligger som en lineal gennem landskabet fra Københavns Lufthavnen til Øresund, spiller en central rolle i Dragørs planlægning i det åbne land.

- På det seneste er der kommet mere vand, end "floden" kan klare, hvilket har resulteret i oversvømmelser og erstatningskrav fra lodsejerne, for hvem har ansvaret for at vandløbet kan klare de stigende vandmængder? Kommunens holdning er, at vi ikke kan blive ved med at grave vandløbet større. Samtidig står vi meget snart med nogle miljølovsmål vedrørende tilstanden og kvaliteten af vores vandløb. Det vil gøre diskussionen meget konkret, siger Jesper Horn Larsen.

- Det er en stor udfordring, fordi der er mange interesser samlet i det ene vandløb. Derfor er vi begyndt at tænke lidt anderledes om det. Det, vi overvejer nu, er at arbejde med at have et vandløb, der kan være lille, når der ikke er særligt meget vand, og lidt større, når der er brug for det, og så i ekstremsituationer at have nogle marker, der er taget ud af drift, som en slags aflastning, dvs. nogle våde enge hvor vandet kan stuve op, fortæller Jesper Horn Larsen. Han understreger, at mange af tankerne endnu kun er på idéplan, og at der skal dialog til med både borgere og lodsejerne for at finde de rigtige løsninger.

- Som planlæggere har vi erfaring for, at det teoretiske og det visionære ikke bliver taget helt alvorligt. Derfor skal planlægningen være integreret i projektudviklingen. Vi kan ikke bare buldre derudaf hen over hovedet på borgerne. Det her er en fælles udfordring, siger han.