Del artikel Print
Klimatilpassede sygehuse kræver samarbejde

Klimatilpassede sygehuse kræver samarbejde

Sygehusene skal være rustet til fremtidens klima. Det kræver, at arkitekter og ingeniører bliver bedre til at arbejde sammen. Og at bygherrerne tænker langsigtet.

Der skal i de kommende år investeres et tocifret milliardbeløb i at bygge og modernisere de danske sygehuse. Hermed har regionerne en unik mulighed for at renovere og opføre nogle helt nye supersygehuse, hvor der både er tænkt energieffektivitet og klimatilpasning ind i projekterne.

- Klimatilpasset byggeri i Danmark skal primært tage højde for to temaer: Højere temperaturer og vandstandsstigninger. Hvor vandet er et særligt vigtigt tema at tage højde for i de lavtliggende områder ved kysterne, så er tilpasning til et varmere klima noget, der bør indtænkes i alle former for byggeri fremover, siger Olaf Bruun Jørgensen, der er afdelingsleder hos Esbensen Rådgivende Ingeniører.

Det gælder ikke mindst for sygehusbygninger, hvor et godt indeklima er af særlig betydning. Et godt eksempel er renoveringen af Aabenraa Sygehus, der i 2003-2004 fik overdækket tre gårdhaver for at give mere plads til både medarbejdere og patienter. Renoveringen indebar blandt andet glasoverdækning, opsætning af solfangere og solafskærmning, naturlig ventilation (hybrid ventilation) og dobbelte facader. Løsninger, der udover at skære kraftigt ned på energiforbruget, også har resulteret i et optimalt lysindtag og et godt og sundt indeklima.

- Projektet handlede primært om at skabe et godt indeklima med et lavt energiforbrug, men der var også et element af klimatilpasning i det. De store glasarealer for sikring af god dagslystilførsel betyder jo, at der kan blive meget varmt i løbet af dagen og med flere hedebølger og en generelt stigende temperatur i vente, så var det vigtigt, at tænke naturlig ventilation og solafskærmning ind i løsningen, siger Olaf Bruun Jørgensen.


Wind cowls som primær drivmiddel for hybrid ventilation (udsugning) fra overdækkede gårdrum. (Foto: EU projektet HOSPITALS.)

Patienter bliver hurtigere raske
- Både i det gamle amt og i det nuværende Region Syddanmark gør vi meget for at skabe de bedst mulige rammer for de mennesker, der dagligt skal opholde sig i de svært lukkede miljøer, som sygehuse er, samtidig med at der tænkes i energibesparende foranstaltninger, fortæller arkitekt Liane Timm Schwarz fra Bygningsafdelingen i Region Syddanmark.

- Vi ved, at indeklimaet og belysningsforholdene har stor betydning for trivslen på afdelingerne. Projektet i Aabenraa viser også, at det resulterer i, at patienterne  kan udskrives hurtigere end tidligere, siger hun.

Energiforanstaltningerne gjorde anlægsbudgettet fem millioner kroner højere, end der egentlig var afsat til udvidelsen, men det blev afskrevet i besparelser over en kortere årrække i driftsbudgettet til ventilation, varme og opvarmning af brugsvand.

- Og så har vi slet ikke regnet på, hvor store besparelser der er opnået ved, at patienterne bliver hurtigere raske, siger hun.

Klima skal tænkes ind fra starten
Renoveringen af Aabenraa Sygehus var en del af EU-projektet EU-HOSPITALS, hvor fem europæiske hospitaler deltog. Esbensen, der var teknisk koordinator af projektet, arbejdede med metoden Integreret Energi Design (IED), der betegner en proces, hvor man sikrer sammenhængen mellem form, funktion, arkitektur og minimeret energibehov. Traditionelt er byggeprocesser baseret på, at arkitekten først udfører sin del af opgaven, hvorefter ingeniørerne tager over, men i en IED proces arbejder de involverede parter med en fælles målsætning, hvor alle har et ejerskab til processen. Forudsætningen er, at alle parter i projektforløbet involverer sig tidligt i processen.

- I udgangspunktet handler IED-processen i vid udstrækning om sund fornuft og at tænke sig godt om, men i praksis kræver det nogle nye måder at tænke på for både arkitekter, ingeniører og bygherre. For ingeniøren og arkitekten handler det meget om at være proaktive og at turde stille nogle kritiske spørgsmål til hinanden tidligt i forløbet. Og at sætte sig ned og tegne sammen, så de nødvendige tekniske anlæg og arkitekturen kommer til at gå op i en højere enhed. For bygherren er det især et spørgsmål om at indse, at man får et mere tilfredsstillende slutresultat, selv om det måske kræver et større engagement end normalt. Til gengæld bliver der færre ting, der skal laves om senere hen, fortæller Olaf Bruun Jørgensen.


Automatisk udvendig solafskærmning for rytterlys i overdækket gårdrum. (Foto: EU projektet HOSPITALS.)

Det bliver ofte ved snakken
Ved hjælp af denne arbejdsproces er der også større sandsynlighed for at konsekvenserne af klimaforandringerne bliver tænkt med i det endelige forslag, vurderer han. Derfor ærgrer han sig over, at gode visioner om at skabe både bæredygtigt sygehusbyggeri alt for ofte ender ved snakken.

- Der er desværre en tendens til at de gode intentioner bliver pillet ud, når anlægsbudgettet skal prioriteres. Derfor kan man ende med at få bygget nogle hospitaler, der har overholdt budgettet, men som ender med at blive langt dyrere i drift, end de havde behøvet at være. Dette er især kritisk, fordi hospitalsbygninger er meget energitunge, siger Olaf Bruun Jørgensen.

Ventilation, belysning og køling er nogle af de tungere poster i energiregnskabet, ikke mindst fordi arbejdsredskaber og behandlingsmetoder på sygehusene bliver mere og mere teknologisk præget. Selv om hospitaler har meget skrappe krav til luftkvaliteten, så vil man mange steder med fordel kunne anvende naturlig ventilation, f. eks. i administrationslokaler, almindelige sengeafsnit og opholdsrum, hvor renhedskravene ikke er så skrappe som f.eks. i operationsafsnit, laboratorier etc.

- Vi ved, at et godt indeklima gør patienterne hurtigere raske og personalet får et mindre sygefravær. Derfor skal der også investeres i effektiv solafskærmning i stedet for at vælge den nemmeste og billigste løsning, der er at sætte indvendige gardiner op. En løsning som oftest slet har den ønskede effekt.

- Optimering i forhold til for eksempel dagslysudnyttelse og naturlig ventilation skal ske på et tidligt tidspunkt i designfasen og ikke som en eftermontering, når  bygningen står færdig. Derfor skal der nogle fagfolk med speciale i energi, indeklima osv. med ind i projektet allerede fra det tidspunkt, hvor bygningens hovedfunktioner og layout disponeres. Mange af de løsninger, vi taler om her, er jo næsten gratis i drift, så det er nærmest fjollet ikke at tænke dem ind fra starten, siger Olaf Bruun Jørgensen.

Skal fortælle at det kan betale sig
Grontmij | Carl Bro er en anden af de rådgivende ingeniører, der kender til denne problematik.

- Hvis vi som ingeniører først kommer ind i processen på et tidspunkt, hvor bygherren har sagt ja til arkitektens forslag, så har vi nogle bindinger, der gør, at det bliver svært at tænke tilpasningsløsningerne med ind. Derfor skal vi også som branche være dygtigere til at fortælle både bygherrerne og arkitekterne historien om, at det altså godt kan betale sig at ændre vores måder at samarbejde på,  siger chefrådgiver Sigurd Bunk Lauritsen, der også holder oplæg om det klimatilpassede sygehus rundt om i landet.

- Sidste år holdt jeg et foredrage for en større forsamling af sygehusenes tekniske chefer. I den forbindelse spurgte jeg, om de havde overvejet, hvad der vil ske, hvis grundvandet en dag begynder at stige. Der blev helt stille. Derfor tror jeg heller ikke, at klimaændringerne og konsekvenserne for bygningerne er noget man går og spekulerer på i det daglige. Men der kan være mange penge at hente på sygehusenes drift og vedligehold, ved dels at tænke klimatilpasninger og energirigtige løsninger ind både fra det tidlige design af et byggeri og ved renoveringer, siger han.