Slotsholmen i København er godt beskyttet ved næste skybrud

Projektet blev besluttet i vinteren 2011-2012 efter det voldsomme i skybrud i juli 2011.

Forsyningsselskabet HOFOR påbegyndte arbejdet i foråret 2012, så første etape kunne være færdig inden skybrudssæsonen i sommeren 2012.

Projektet er stort set færdigt. Der mangler nu kun vejriste i Naboløs, Gl. Strand og Rådhusstræde. Det resterende område er på anlægsbudgettet i 2016.

Løsningen har været testet. Hverken orkanen Bodil i 2013 eller skybruddet i sommeren 2014 skabte oversvømmelser i området.

Skybrudsvandet fra byens gader løber naturligt ned mod havnen. Her blev det tidligere bremset af bolværket, der beskytter byen mod havvand ved højvande.

Under skybruddet i juli 2011 kunne regnvandet ikke løbe i havnen og stod en 0,5 - 1 meter højt i de naturlige lavpunkter i terrænet i Havnegade, Ved Stranden, Højbro Plads, Nationalbanken og Ny Kongensgade.

Vandet strømmede også ind i mange ejendomme. Ved Holmens Kirke strømmede skybrudsvand ind ad Kongeporten og oversvømmede kirkerummet. I Nationalbanken stod seddelpressen under vand.

Lige ved udløbet er der anbragt en kontraklap, så vandet kan kun løbe ud, men ikke ind. Under højvande lukker klappen til og beskytter byen mod oversvømmelser fra havet.

Hvert udløb afvander et område på cirka 1 hektar og vil kunne håndtere et massivt regnvejr, der kommer sjældnere end hvert 10. år.

- Tidligere var vand fra vejene meget beskidt af møg fra huse og dyr. Vandet fra hustagene var heller ikke rent, fordi husene dengang var kulfyrede. I dag er regnvand fra veje og tage rimeligt rent, så derfor er det ikke problematisk at lede regnvandet i havnen, siger chefkonsulent i HOFOR, Jes Clauson-Kaas.

På Nationalbanken løber nedløbsrørene af arkitektoniske årsager inde i bygningen. Regnvandet fra taget løb tidligere ned i kælderen, hvor en pumpe pumpede vandet op i kloakken.

Under kraftig regn var kloakken fuld. Derfor blev vandet presset op på gaden - lige ved siden af nedkørslen til Nationalbankens parkeringskælder, som derfor blev oversvømmet.

Det er der nu fundet en løsning på. Ved Nationalbanken bliver både overfladevandet fra gaden og tagvandet fra bygningen sendt direkte ud i havnen.

Hvert udløb kan håndtere en regnhændelse, der kommer sjældnere end hvert 10 år.

Anlæggets forventede levetid er 75 år.

Løsningen aflaster kloaknettet, fordi regnvand fra gader og tage under skybrud løber direkte i havnen. Rensningsanlægget sparer energi, fordi vandmængderne i kloakkerne er mindre.

Da gaderne alligevel var gravet op, benyttede man flere steder chancen til samtidig at renovere gasledninger, vandrør og fjernvarmerør i området, og på den måde minimeres risikoen for yderligere gravearbejde i de kommende år.

Udgifterne har løbende været indregnet i HOFORs årsbudget, som Københavns Kommune godkender.

På baggrund af budgettet udregnes en vandpris, som brugerne betaler.

- De penge er givet rigtig godt ud, når man sammenholder udgiften med de tab, som byen har haft på grund af oversvømmelser, siger chefkonsulent i HOFOR, Jes Clauson-Kaas.

Skybrudssikringen er projekteret af forsyningsselskabet HOFOR, der ejer projektet. Selskabet fører tilsyn og har også ansvar for vedligeholdelse.

Anlægsarbejdet har delvist været udført af ingeniør- og entreprenørvirksomhederne MT Højgaard og M.J. Eriksson.

Arbejdet har krævet en udledningstilladelse, som det ikke har voldt problemer af få. Det har også krævet særskilte tilladelser at lave åbninger i kajkanten. De skulle indhentes hos en lang række forskellige kommunale og private lodsejere.

Der forelå ikke en standard for de lange vejriste i siden af vejene. HOFOR fik særskilt tilladelse til at anlægge dem. Der arbejdes nu på at udarbejde en egentlig standard for eftertiden.

- Projektet har haft medvind. Det var klart for alle – både for myndigheder og private - at der skulle gøres noget, og at det var i byens interesse, siger chefkonsulent i HOFOR, Jes Clauson-Kaas.

Vejarbejdet i området har ikke skabt trafikale udfordringer ud over det forventelige, og budgetterne er overholdt.