Grøn taghave på Rigsarkivet i København

I december 2005 vedtog Københavns Borgerrepræsentation lokalplanen ”Rigsarkivet”, som udgjorde grundlaget for, at et offentligt-privat partnerskab kunne opføre den nye bygning og taghave på grunden, som tidligere husede godsbanegården på Kalvebod Brygge i København. Bygningen og taganlægget stod færdigt i 2009. Oprindeligt var det tanken, at partnerskabet OPP Pihl Arkivet A/S skulle stå for finansiering og drift i 30 år. Imidlertid gik E. Pihl og Søn konkurs i 2013, og anlægget administreres nu af Slots- og Kulturstyrelsen.

Taghaver spiller en vigtig rolle for storbyernes klimatilpasning. De grønne tage kan spare afløbssystemerne for betydelige mængder vand. Samtidig kan de tilbyde borgerne ny rekreative opholdsrum.

Det var baggrunden for at det offentlig-private partnerskab, som har stået for opførelsen af det nye Rigsarkivet, satsede på, at bygningens 7.000 kvadratmeter store tag skulle være grønt.

Inden for grønne tage skelner man mellem to hovedtyper. Hvis taget ikke skal være tilgængeligt for personers ophold, kan man nøjes med at plante det til med mos og lav. Det er en billig løsning, både med hensyn til anlæg og vedligeholdelse. Til gengæld er evnen til at holde regnvand tilbage begrænset, og i sagens natur har man ikke fået et nyt byrum. Bygherrerne bag Rigsarkivet valgte i stedet den anden hovedtype, hvor man anlægger taget som en have med fuld adgang for offentligheden. Samtidig er der valgt planter og belægning, og som er i stand til at holde på betydelige mængder regnvand.

Rigsarkivets taghave kan optage en stor mængde regnvand og forsinke den resterende del, så afløbssystemet ikke bliver overbelastet i perioder med kraftig nedbør. Samtidig opsamles regnvandet og bruges til at vande taghavens planter.

Den gode tilbageholdelse af vandet skyldes den anvendte sikres med specialjord, som blandt andet indeholder blandt andet knust tegl.

Vækstlagene er lagt ud som et system af plader, der har form som æggebakker. De opsamler vandet og mindsker derved behovet for vanding. Både for at holde godt på vandet og for at sikre en smuk have, er der valgt mange forskellige planter: bunddækkende stauder, sedum, prydgræsser, løg og klatreplanter.

- Løsningen er mere teknisk kompliceret, end hvis man havde valgt et grønt tag kun med mosser, hvor folk ikke skulle opholde sig. Til gengæld er der den fordel, at ingeniøren har en målbar faktor, når han skal beregne kapaciteten på afløbssystemet og vægten af det vandmættede lag. Forklarer Peter Raaschou Nielsen fra landskabsarkitektfirmaet Schønherr.

Samlet set kan taghaven optage 60-80 pct. af regnvandet, mens den resterende del forsinkes, inden det når kloaksystemet.

Schønherr modtog i 2011 modtog Forskønnelsens miljødiplom for Rigsarkivets taghave.

Det grønne tag på Rigsarkivet kan optage 60-80 pct. af regnvandet. Den resterende del af regnvandet forsinkes så meget, at afløbssystemet belastes minimalt i forbindelse med voldsom regn.

Samtidig opsamles nedbøren i vækstlagene og bruges derefter af havens planter. I den proces fordampes vandet. Det sænker temperaturen, så taghaven bliver sval at opholde sig i om sommeren.

Dertil har det store tilplantede areal en positiv indvirkning på miljøet, fordi det omdanner CO2 til ilt og binder støvpartikler i luften. Desuden udgør taghaven et nyt rekreativt byrum til glæde for borgerne. Endelig bidrager haven til at give en af de mest trafikerede strækninger i København et grønt løft.

Taghaven indgår i et 1 kilometer langt grønt strøg, der ifølge lokalplanen for området skal strække sig fra Bernstorffsgade til Dybbølsbro.

Grønne tage er dyrere at anlægge end traditionelle tage. Københavns Kommune vurderer, at merudgiften udgør minimum 600 kr. pr. kvadratmeter. Det svarer til en fordyrelse på 60 pct.

Til gengæld betyder grønne tage længere levetid , da den underliggende tagmembran er beskyttet mod UV-strålernes nedbrydende effekt.

Københavns Kommune vurderer, at grønne tage koster 2,5 gange så meget som almindelige tage med hensyn til drift og vedligeholdelse. Det modsvares dog af, at de grønne tage isolerer bedre. Det betyder, at udgifterne til såvel opvarmning som afkøling af bygningen mindskes med 5-10 pct. Det vil ifølge kommunen som minimum modsvare de øgede driftsudgifter.

Rigsarkivet og taghaven er anlagt af Danmarks første statslige Offentlig-Private Partnerskab, som fik navnet OPP Pihl Arkivet A/S. Det var hensigten at partnerskabet både skulle opføre bygningen og haven og stå for finansiering og drift i 30 år.

Imidlertid gik E. Pihl og Søn konkurs i 2013, og anlægget administreres nu af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.

Arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg har udarbejdet den helhedsplan, som er grundlaget for såvel lokalplan samt rammelokalplan for området. Det bærende element i planen er et grønt strøg, der begynder ved Bernstorffsgade og slutter ved Dybbølsbro.

Malmos Anlægsgartnere A/S har anlagt parken efter tegninger udarbejdet af landskabsarkitektfirmaet Schønherr.

Vægtbelastningen på taget har været den største udfordring for Malmos Anlægsgartnere, der har anlagt parken, og landskabsarkitektfirmaet Schønherr, som har tegnet den.

- Vægtkravene har været bestemmende for hele projektets udformning. På grund af den udvendige isolering af tagkonstruktionen har der været krav om en maksimal belastning på 500 kilo per kvadratmeter. Derfor har det for eksempel ikke været muligt at plante træer eller sætte større beplantninger i taghaven, forklarer Peter Raaschou Nielsen, Schønherr.

- Vægtkravene betød samtidig, at de i alt 3.000 kubikmeter materiale blev hejst ind med kran i den ene ende af taget og herefter fordelt med trillebøre. Et andet krav, som har haft betydning for havens udformning, er, at dækkonstruktioner og membran ikke måtte beskadiges. Det betyder, at taghavens elementer er designet og opsat som fritstående elementer, så de ikke er fastmonterede i selve konstruktionen, forklarer Peter Raaschou Nielsen.