Nedsivning i regnbed

Med et regnbed kan vandet fra tage og terrasser opsamles og langsomt sive ned i jorden. Regnbede er grønne, rekreative oaser i såvel offentlige byrum som i private haver med videre, som kan sikre afledning af dele af regnvandet til beplantning, fordampning og til jorden.

Regnbedet er et billigt alternativ til faskinen og kan indgå som en flot og rekreativ løsning i haven. Regnbedet opbygges som en lavning i haven, som vandet ledes til. I bunden af regnbedet lægges et sandblandet muldlag med høj infiltrationsevne. Planterne i bunden af bedet skal kunne tåle at stå i vand såvel som klare tørre perioder. Der kan også plantes græs, der kan klippes som resten af plænen. På nedenstående illustration er regnbedet skitseret.


Principskitse af nedsivning i regnbed. Illustration: Orbicon

Regnbedet skal dimensioneres efter hvor stort et areal, der leder vand til bedet, samt jordens nedsivningspotentiale. På lerede jorde skal anlægget være større end på eksempelvis sandjord. Hvis regnbedet ikke er tilstrækkeligt til at nedsive vandet fra taget, kan der etableres en faskine i bunden af regnbedet, som øger kapaciteten. Desuden kan regnbedet med den underliggende faskine, tilsluttes kloakken ved overløb, hvilket yderligere øger kapaciteten.

Regnbedet kan dimensioneres med Spildevandskomiteens dimensioneringsværktøj, som er et regneark, hvor egenskaberne for området indtastes. Desuden har både København og Aarhus Kommune LAR-metodekataloger, som er yderst behjælpelige til etableringen af regnbede. Se boksen nedenunder.