Del artikel Print
Danmark får snart sin største skybrudstunnel hidtil

Danmark får snart sin største skybrudstunnel hidtil

HOFOR, Novafos og Frederiksberg Forsyning har brugt de sidste par år på forundersøgelser og boringer for at finde en placering for en skybrudstunnel under Svanemøllen.

Før jul underskrev de tre forsyningsselskaber HOFOR, Novafos og Frederiksberg Forsyning en samarbejdsaftale på en skybrudstunnel under Svanemøllen til tre milliarder kroner.

 

Tunnelen bliver 10 kilometer lang og skal strække sig på tværs af det nordlige hovedstadsområde gennem Gladsaxe, Gentofte og Københavns Kommune og grænser op til Frederiksberg Kommune.

 

Svanemøllen Skybrudstunnel vil blive hovedvandvejen der sikre de fire kommuner mod oversvømmelser ved kraftig regn og skybrud, og skal stå færdig i 2030. Tunnelen står ikke alene, men i forbindelse med adskillige anlæg som også skal etableres og vil fører ned i tunnelen. Tunnelen vil kunne rumme 100.000 kubikmeter vand og er bygget til at kunne håndtere 100-års regn hændelser, der svarer til 72 millimeter på fire timer.

 

I 2011 faldt der 135 millimeter regn over København og en sådan hændelse vil tunnelen ikke kunne håndtere. Derfor bliver Svanemøllen Skybrudstunnel også kun én af i alt syv skybrudstunneler der vil blive anlagt under København.

 

Kilde: Kommune Fokus