Del artikel Print
Klimatilpasning skydes i gang med tre projekter i Odder

Klimatilpasning skydes i gang med tre projekter i Odder

Omkring 40.000 kubikmeter vand skal afledes og tilbageholdes med de tre klimasikringsprojekter

Etableringen af et stort reservoir sætter handleplanen for klimatilpasning i gang i Odder Kommune. Reservoiret skal kunne rumme 32.000 kubikmeter vand og fungere som en tilbageholdelsesbremse, når der kommer store mængder regnvand.

 

Yderligere to projekter skal klimasikre Odder og støtte det store reservoir. En rende ved Odder Å, der kan oversvømmes ved meget regn, samt en sikring i form af et dige eller en murløsning ved Mejerivej og Østergade.

 

Det store reservoir ved Odder Å koster 2,8 mio. kroner og forventes færdiggjort i oktober. Det finansieres af Odder Kommune og Samn Forsyning/Odder Spildevand.

 

Kilde: Stiften.dk (Århus Stiftstidende)