Del artikel Print
Seks nye kunstgræsbaner på Frederiksberg

Seks nye kunstgræsbaner på Frederiksberg

Frederiksberg Kommune indviede d. 16. august seks nye boldbaner sammen med et skybrudsanlæg.

Frederiksberg Kommune har indviet nye boldbaner og et dertilhørende skybrudsanlæg. Skybrudsanlægget er placeret neden under banerne, som har til funktion at opsamle og forsinke op til 24.000 kubikmeter regnvand. Med dette tiltag er forventningen, at man kan sikre borgerne bedre mod oversvømmelser.

 

”Med de færdige baner har vi afsluttet den første og meget omfattende del af det her store projekt, som på engang giver endnu flere mulighed for at spille fodbold og samtidig gør vores by bedre rustet til at håndtere større mængder regnvand,” siger Borgermester Simon Aggesen (C) der glæder sig over indvielsen.

 

Også formanden for By- og Miljøudvalget, Jan E. Jørgensen (V), er begejstret over indvielsen.
”Vi har haft stort fokus på at få en så sikker og miljøvenlig form for kunstgræsbaner som muligt, og det har vist sig at gå godt i spænd med regnvandsopsamlingsanlægget, hvor vi med mure og filtre under jorden sørger for at holde gummigranulat på plads og forhindre nedsivning til grundvandet”, lyder det fra Jan E. Jørgensen.

 

Kilde: Frederiksberg.dk