Del artikel Print
10 kommuner samarbejder om håndtering af regnvand fra Harrestrup Å

10 kommuner samarbejder om håndtering af regnvand fra Harrestrup Å

De store mængder regnvand omkring Harrestrup Å, løber igennem mange Kommuner og et større samarbejde til håndtering af disse er nu blevet etableret.

Danmark har i de seneste år oplevet flere skybrud, der medbringer store mængder vand på kort tid. Med det følger ofte store oversvømmelser både til kældre og veje.

 

Ballerup Kommune har sammen med 9 andre kommuner etableret et samarbejde og udarbejdet den såkaldte Kapacitetsplan. Planen var i høring fra 2018 og frem til februar, hvor svarene efterfølgende er blevet evalueret.

 

På trods af bekymring for vandkvaliteten, blev der ikke fundet nogen grund til at ændre i planerne, hvilket betød at Ballerup Kommune tiltrådte aftalen endeligt.

 

For at de lavereliggende områder ikke bliver oversvømmet, vil der ved Haraldsminde blive etableret forsinkelsesbassiner, hvor der i samme forbindelse etableres et område med øgede rekreative muligheder. Det er også planen, at Sømose Å og Skovlunde Naturpark skal være en del af planen på længere sigt.

 

Over de kommende 20 år vil samarbejdet koste 1,1 milliard kroner og af dette beløb skal Novafos Ballerup stå for 17,3 procent. Det betyder, at regningen for forbrugerne kommer til at stige med 10 procent, over samme tidshorisont. Dette svarer til fem kroner pr. kubikmeter vand pr. husstand.

 

 

Kilde: Ballerup Bladet