Del artikel Print
Fejemaskiner skal forebygge oversvømmelser i Kolding

Fejemaskiner skal forebygge oversvømmelser i Kolding

Kommunen sender i øjeblikket fejemaskiner på rengøringsopgaver på de kommunale veje og cykelstier for at forebygge oversvømmelser og vand på vejene.

”Her i oktober har vi fået store mængder regn. Hvis rendestensristene langs vejen stopper til med nedfaldne blade og kviste, kan vandet ikke løbe bort, og så får vi for alvor problemer med oversvømmelse og vand på vejene”, forklarer skov- og landskabsingeniør Lars Barsballe, Kolding Kommune, i en pressemeddelelse på kolding.dk.


Efterårsrengøringen starter i Kolding by i uge 45 med to hold. På de større veje kører hver gruppe i et såkaldt ”tog” bestående af to små fejemaskiner og to store maskiner, der både fejer, suger og vasker.


Kilde: Jydske Vestkysten