Del artikel Print
Middelfart vinder fornem klimapris

Middelfart vinder fornem klimapris

Jury betegner Klimabyen Middelfart som et "imponerende og visionært projekt" og tildeler DANVA Klimapris 2018.

”Vi er meget opmærksomme på, at vi, for at lykkedes med klimadagsordenen, skal være meget konkrete i vores handlinger. Det er et langt, sejt, træk. Målsætninger er gode og nødvendige - men det er handlingerne, som batter” sagde Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen, Middelfart Kommune

 

Formand for Middelfart Spildevand Allan Buch supplerede:
”Det betyder rigtigt meget for os, at vi som et mindre forsyningsselskab kan være med i et så stort projekt og opnå resultater og anerkendelse for indsatsen”

 

I sin votering lagde juryen vægt på de afsluttede anlægsprojekter i Allékvarteret og i Skovkvarteret. De er tænkt sammen med byens udvikling og strategi, og man klimatilpasser et meget stort areal. Med en lang række eksempler på klimatilpasningsløsninger, afhængig af områdetypologi, byder projektet på masser af læring og inspiration til andre kommuner, der måske ikke endnu er kommet i gang.

 

Klimaprisen blev uddelt på årets Dansk Vand Konference arrangeret af DANVA.

 

DANVA er interesseorganisation for drikkevands- og spildevandsselskaber.

 

Kilde: Fyens.dk