Del artikel Print
Vikingeskibsmuseet får mobil stormflodssikring

Vikingeskibsmuseet får mobil stormflodssikring

Politisk enighed i Klima- og Miljøudvalget baner vej for indkøb af watertubes, der skal sikre den trængte bygning.

Mens Vikingeskibsmuseet venter på en afklaring om, hvorvidt den trængte museumshal skal restaureres eller affredes og rives ned, har Roskildes politikere nu godkendt en mobil sikringsløsning, der allerede kan være klar til at yde beskyttelse i den kommende stormsæson. På et møde i sidste uge besluttede et enigt Klima- og Miljøudvalg således at imødekomme Vikingeskibsmuseets eget ønske om at bruge 2,5 millioner kroner på indkøb af såkaldte watertubes og mere permanent bygningssikring, der i fællesskab skal beskytte de uvurderlige vikingeskibe mod overløb fra Roskilde Fjord.