Del artikel Print
Ny sø til padder, troldænder og fugle

Ny sø til padder, troldænder og fugle

Glisholm sø holder vand i bogstaveligste forstand, så Lindved Å ikke løber over sine bredder.

ODENSE: Kim Tolstrup Jensen fra Vandcenter Syd har designet en sø, der opsamler regnvand fra det kommende industrikvarter ved Munkebjerg og motorvejen syd for Odense. Søen skulle være stor nok til at opsamle regnvand fra de 68 hektar i området og så fleksibel, at den maksimale udledning til Lindved Å blot er på 34 liter vand i sekundet.

 

Søen skal sikre, at Lindved Å ikke bliver oversvømmet ved tunge regnskyl, søen er en buffer og kun 122 kubikmeter vand ryger over i åen i timen.

 

Ikke til at bade i

 

Vandcenter Syd har indrettet søen og et ekstra område med paddehuller til salamandre, et par øer er forsynet med stensætning for at gøre dem lækre for vadefugle, som ikke ønsker for høj bevoksning. Dertil kan skarver, fiskehejrer og andre predatorer sætte sig til rette på pæle ude i søen for at lure på bytte.

 

Glisholm Sø er i modsætning til søerne i Tarup/ Davinde ikke velegnet til at bade i, fordi overfladevandet fra området indeholder småsten og snavs fra vejbaner og fortove - det bliver faktisk siet fra af et sandfang i søens første del.

Søen skal sikre, at Lindved Å ikke bliver oversvømmet ved tunge regnskyl, søen er en buffer og kun 122 kubikmeter vand ryger over i åen i timen.

 

Kilde: www.fyens.dk

Foto: Yilmaz Polat