Del artikel Print
Nyt interaktivt kort over skybrudsløsninger i Hovedstads-regionen

Nyt interaktivt kort over skybrudsløsninger i Hovedstads-regionen

Alene i København er der planlagt 350 klimatilpasningsprojekter og først om 20 år regner HOFOR med at hovedstadsregionen er parat til de store regnmængder fremtiden bringer. Derfor har HOFOR lavet et interaktivt kort, hvor man kan følge med i udviklingen af skybrudsløsninger.

Det nye kort giver et overblik over alle færdiggjorte og igangværende projekter i hovedstadsregionen. Det er interaktivt, hvilket betyder, at man kan klikke sig rundt på kortet og for eksempel vælge nogle specifikke projekter, man gerne vil læse mere om.

 

HOFOR har lagt vægt på at beskrive, hvordan mange af projekterne ikke kun løser en regnvejrsudfordring men også skaber nye, rekreative muligheder i byrummet.

 

Skybrud er defineret som mere end 15 mm nedbør på 30 min. Med klimaforandringerne forekommer skybrud oftere og bliver mere intenst.

 

Kilde:HOFOR.dk