Del artikel Print
Ny uddannelse som klimaentreprenør

Ny uddannelse som klimaentreprenør

Nu kan kloakmestre, entreprenører og anlægsgartnere efteruddanne sig og lære mere klimaløsninger i trekantsområdet og i Odense/Midtfynsområdet

 Uddannelsen består af 7 moduler og bliver afholdt to gange - i efteråret 2017 i Trekantsområdet og i efteråret 2018 i Odense/Midtfynsområdet. Den er en del af projektet ”Sammen om Klimatilpasning”, som en række forskellige aktører står bag: CLEAN, BlueKolding, Middelfart Spildevand, IBC, Molio, Faaborg-Midtfyn, Odense, Middelfart, Kolding og Nordfyn kommuner.

 

Desuden bidrager samarbejdspartnerne Teknologisk Institut, AMU-Fyn, Smith Innovation, Byggeriets Kvalitetskontrol, Danske Kloakmestre og Learnmark Horsens til udvikling af konceptet. Uddannelsen er støttet af Grundejernes Investeringsfond. 

 

I uddannelsen bliver der sat fokus på kreative og omkostningseffektive klimatilpasningsløsninger, som ser regnvand som en ressource. De kommende klimaentreprenører skal være med til at lære borgerne om at udnytte vandet i stedet for bare at få det af vejen. Kloakkerne er generelt hårdt pressede på grund af stigende regnmængder og det er håbet at denne nye uddannelse, kan være med til at aflaste systemerne.

 

Kilde: Kolding.dk