Del artikel Print
Flere virksomheder tilbyder gratis klimatjek

Flere virksomheder tilbyder gratis klimatjek

35 nye firmaer tilbyder nu gratis klimatilpasningstjek, så boligejere kan spare både bekymringer og penge.

Med de nye virksomheder er der nu 225 firmaer, som efter at have været på kursus i skybrudssikring tilbyder at gennemføre gratis klimatilpasningstjek i private hjem. Dermed er der over hele landet hjælp at hente for de mange boligejere, som ikke ved, hvad de skal gøre for at sikre deres hjem mod voldsomme regnskyl.

 

Ordningen om det gratis klimatilpasningstjek var en del af en kampagne, som miljøministeren startede for flere år siden. Oprindeligt var ordningen med det gratis klimatilpasningstjek tidsbegrænset, men kloakmestrene og anlægsgartnerne valgte i første omgang at forlænge ordningen over flere omgange.

 

I sommeren 2014 gjorde kloakmestrene og anlægsgartnerne ordningen permanent. Med de nye 35 firmaer, som har taget kurset og dermed kan udbyde gratis klimatilpasningstjek, er det nu blevet lettere at finde et firma i nærheden, når man gerne vil give sin private bolig et tjek. Og det er en god ide, da det er væsentligt billigere og nemmere at forebygge end at reparere.