Del artikel Print
Lær om klimatilpasning af andre europæiske byer

Lær om klimatilpasning af andre europæiske byer

Det er nu muligt at tilmelde sig Twinning-programmet fra Mayors Adapt, hvor europæiske byer kan lære af andre byers erfaringer med klimatilpasning.

I Twinning-programmet forbindes 10 byer, som er i opstartsfasen med klimatilpasningen, med 10 byer, der allerede har udviklet succesfulde tilpasningsstrategier. Opstartsfase-byerne vil besøge byerne med klimatilpasningserfaring for at lære om, hvordan man kan imødekomme klimaudfordringer. Mentorbyerne får i den forbindelse mulighed for at fremvise erfaringer og løsninger. 

 

Målet for programmet er at give lokale myndigheder mulighed for at lære af deres europæiske kolleger og skabe langsigtede samarbejder mellem europæiske byer, som står over for de samme klimarelaterede udfordringer.

 

Der er kun plads til 20 byer, så man skal snarest muligt tilmelde sig programmet og senest den 24. august 2015.

 

Man tilmelder sig ved at udfylde Twinning tilmeldelsesblanketten og sende den til helpdesk@mayors-adapt.eu.

 

Find yderligere information om mulighederne på programmets hjemmeside.

 

Kilde: Mayors Adapt