Verdens fattigste lande har hårdt brug for ressourcer til klimatilpasning.
Der er et øget fokus på klimatilpasning i FN's
klimapanels seneste rapport om globale klimaforandringer. Det
er i udviklingslande, at forandrede vejrmønstre vil få de
største konsekvenser. Vandmangel vil blive et stigende problem
som følge af mere ekstreme tørkeperioder og varmere vejr.
IPCC's femte hovedrapport blev offentliggjort i København
2. november, og den beskriver, hvordan det især er i
landbruget der vil være brug for at klimatilpasse ved
anvendelse af mindre vandforbrugende afgrøder og bedre
vandingsmetoder. Havstivninger kan også udgøre et problem
for kystnære landbrug, når oversvømmelser medfører
saltvand, der ødelægger kostbar landbrugsjord.
Det er dog både dyrt og usikkert at planlægge ny infrastruktur,
når der er usikkerhed om, hvor meget varmere klimaet bliver i
fremtiden. En opvarming på 2 grader stiller helt andre krav end 4
grader. I rapporten sammenkædes klimatilpasningsindsatsen med den
generelle fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandende. Der er et
stort behov for at kanalisere bistandspenge over i klimatilpasning,
så udsatte lande tidligt kan begynde at beskytte sig mod
klimaforandringerne. En tidlig klimatilpasningsindsats sparer penge
i det lange løb.
Visse dele af verden oplever allerede konsekvenserne af en
reduceret vandforsyning, som skaber vandflygninge typisk
fra den tørkeplagede Sahel-region i Afrika.
Blandt femte hovedrapports konklusioner er:
- Klimasystemets opvarmning er utvetydig. Atmosfæren og havene er
blevet varmere, mængderne af is og sne er reduceret, og havniveauet
er steget.
- Hvert af de seneste tre årtier har været tiltagende varmere ved
jordens overflade end noget forudgående årti siden 1850. Den
globale middeloverfladetemperatur viser en opvarmning på 0,85 °C i
perioden 1880-2012.
- Det globale middelhavniveau vil fortsætte med at stige i løbet
af det 21. århundrede, meget sandsynligt med højere hastighed end
observeret i 1971-2010. Uden øget handling vil havniveaustigningen
i slutningen af århundredet nå 0,45-0,82 m i forhold til
1986-2005.
- Uden øget handling vil opvarmningen i slutningen af århundredet
nå 3,7-4,8 °C i forhold til det førindustrielle niveau, og det vil
selv med klimatilpasningstiltag føre til meget høj risiko for
alvorlige, udbredte og irreversible konsekvenser på globalt
plan.
- Tilpasning kan reducere klimarelaterede risici, men der er
grænser for, hvor effektiv tilpasningen kan være, hvis ikke
udledningen af drivhusgasser reduceres.
- Muligheden for tilpasning eksisterer i alle sektorer, men
implementeringen og potentialet for at reducere klimarelaterede
risici er forskellig for de enkelte sektorer og regioner.
- Der findes mulige reduktionstiltag i alle større sektorer. Det
mest omkostningseffektive er en tilgang, der kombinerer øget
energieffektivisering, en omlægning til fossilfri energiforsyning
og en reduktion i udslip fra samt et øget optag af drivhusgasser i
skove og jorde.
Kilde: IPCC, Politiken