Del artikel Print
Klodens skove skrumper

Klodens skove skrumper

En artikel i det videnskabelige tidsskrift Science viser, at 800.000 kvadratkilometer ny skov er vokset frem i perioden 2000-2012. I samme periode er 2,3 mio. kvadratkilometer skov blevet ryddet.

Et område på størrelse med Skandinavien er vokset frem i perioden mellem 2000-2012. Det viser en kortlægning udarbejdet af University of Maryland i USA i samarbejde med Google. Det er især i Canada, Sverige og Sibirien, at der er vokset store nye skovarealer frem.


Særligt de nordlige skove kompenserer for det samlede tab af skov på kloden. Navnlig ændringer i arealanvendelse og naturlig genoprettelse efter skovbrande har haft stor betydning for udbredelsen af de nordlige skove, skriver Matthew Hansen og hans medforfattere i artiklen i Science Magazine.


En mindre del af stigningen i skovareal skyldes en dobbelt indvirkning fra øget atmosfærisk CO2-koncentration: Dels er en højere CO2-koncentration direkte gavnlig for træernes vækst, men den forstærkede drivhuseffekt resulterer også i varmere og længere vækstsæsoner i de nordlige skove. Højere temperaturer og mere CO2 forvandler derfor store tundraområder til skovarealer og får trægrænserne til at flytte sig længere opad bjergrige skråninger.

 

alaska kortlægning af verdens skove.jpg

Kortlægningen viser omfattende afskovning i Alaska. (Udsnit fra kortet udarbejdet af University of Maryland og Google).

 

De mange nye skove er imidlertid ikke en jubelhistorie. I samme periode er der globalt forsvundet 2,3 mio. kvadratkilometer skov, særligt i Indonesien, men også i Alaska, Canada og Sibirien som følge af blandt andet skovrydning og -brande. Brasilien har formået at reducere skovfældning siden 2000 efter mange års internationalt pres, mens effekten af nylige lovændringer fra 2011 i Indonesien ikke fremgår af opgørelsen.


Også i skove det sydøstlige USA sker der store forandringer. Mere end 31 procent af skovdækket blev fældet eller genrejst i perioden 2000-2012. Det er fire gange så store forandringer som i Amazonas.


Kortet vil blive opdateret en gang om året og har en meget høj detaljeringsgrad på 30 meter. Den hyppige opdateringsfrekvens og den høje rumlige opløsning vil hjælpe organisationer, der arbejder med forvaltningen af skove, til løbende at evaluere tiltag til beskyttelse af skovarealer. Samtidig vil kortlægningen blive brugt til at følge udviklingen i blandt andet biodiversitet og konsekvenser af klimaforandringer. Det skriver James Morgan for BBC.

 

Se hvor på kloden, der ifølge kortlægningen er fremkommet og forsvundet ny skov og læs mere via det engelsksprogede link i menuen til højre.