Del artikel Print
Danske kystbyer synker

Danske kystbyer synker

Diger og dæmninger skal bygges højere, og kloakker skal lægges om. Det er konsekvensen af, at Danmark, ifølge et nyt kort, mange steder også synker, mens havet stiger.

Ny kortlægning viser, hvor der er risiko for landsætninger, altså at landområder synker, og kortlægningen viser samtidig, at især kystbyer kan få sværere ved at sikre sig mod oversvømmelse end hidtil antaget.
 
Det er Geodatastyrelsen og Kystdirektoratet, som sammen med DTU Space og Aarhus Universitet har kortlagt præcist, hvor der er risiko for landsætninger. Det er blandet andet sket ved at sammenligne historiske højdemålinger med kort over undergrunden.


Karsten Vognsen, der er specialkonsulent i Geodatastyrelsen, forklarer, at man længe har vidst, at landet i Nordjylland generelt hæver sig, mens Sønderjylland synker.


"Det nye er, at vi nu har et overblik over, hvor risikoen for landsætninger er størst. Vi taler meget om, at havet stiger, og at landet hæver sig, men at landet samtidig kan synke lokalt, har vi ikke taget med i overvejelserne. Det at kende omfanget og størrelsen af lokale sætninger kan være vigtig viden for både kommuner og forsyningsvirksomheder, hvis de skal sikre sig mod oversvømmelser i fremtiden. Varierende sætninger på for eksempel op til 1 cm om året kan selvfølgelig få stor indflydelse på oversvømmelsers omfang langs kyster og vandløb", siger Karsten Vognsen.


Kortlægningen viser, at der i mange kystbyer er høj risiko for, at landet synker, især de steder hvor havne er anlagt på havbund, der er fyldt op med jord. Sådan er det blandt andet i Aarhus, Vejle og ikke mindst i Thyborøn. I den nordvestjyske by er der konstateret sætninger over en årrække på 2 - 7 millimeter om året, og her opdagede man tilfældigt sidste år, at vandet i dele af kloaknettet er begyndt at løbe den forkerte vej, fordi byen ikke synker lige meget overalt.


"Vi vidste godt, at jorden under byen sætter sig, men vi havde ingen anelse om, at det var så meget", siger Gitte Guldberg, der er direktør i Lemvig Vand & Spildevand, som forklarer, at næste skridt er at undersøge, hvor mange af byens kloakker der skal lægges om, fordi byen er sunket, eller om man skal vælge at etablere pumpestationer, der kan pumpe vandet væk fra dele af byen.
 

1 cm om året
Ifølge kortlægningen er Thyborøn et af de steder, hvor landet synker mest, og da havet samtidig vil stige, nærmer landet og vandet sig hinanden med ca. 1 cm om året.
Altså ca. en 0,5 meter på 50 år, og det vil primært ske, fordi landet synker, og ikke fordi havet stiger.


Også i Østjylland synker jorden under byerne. I Aarhus sætter jorden sig under dele af det nye havneområde med op til 17 mm om året.

 

Ifølge Ole Helgren fra Natur og Miljø i Aarhus Kommune er man opmærksom på, at jorden under det opfyldte område, der udgør den nye havn, sætter sig. Han understreger, at det ikke er bygningerne på havnen, der synker, da de er bygget på pæle, der er funderet dybt i undergrunden.

 

"Det er klart, at når både byen synker og havet stiger, bliver risikoen for oversvømmelser større, og det er en vigtig viden at have, præcis hvor der er landsætninger. Vi kan blive nødt til at hæve terrænet omkring bygningerne eller hæve kajkanten på sigt", siger Ole Helgren.

 

Asfalten buler
I Vejle er man også klar over, at især havnen synker. Her har man i en årrække endda kunnet se, at flisebelægningen langs bygninger synker, og at der opstår huller i asfalten på vejene. Ifølge Ole Glavind, der er leder af Plan & Anlæg i Vejle Spildevand A/S, har målinger de seneste år vist, at dele af havnen er sunket op til 0,5 meter, siden den blev anlagt i 1930'erne.


"Kloakkerne vil holde op med at fungere på et tidspunkt, og vi kommer også til at omlægge kloakledninger på havnen, men vi ved endnu ikke, om det bliver om to eller 10 år", siger han.


Ifølge Carlo Sørensen, der er seniorkysttekniker i Kystdirektoratet, er det næste skridt at lave en endnu mere detaljeret kortlægning af, hvor Danmark sætter sig.

 

"Målet er, at kommunerne kan få et redskab til at tage højde for landsætningerne, når de laver en plan for, hvordan de vil tilpasse sig klimaændringer. At landet synker, giver jo en dobbelt effekt, når havet samtidig forventes at stige, og det bliver kommunerne nødt til at være opmærksomme på".

 

Kilde: Geodatastyrelsen og Jyllandsposten