Del artikel Print
Københavns nye værn mod skybrud ændrer bybilledet

Københavns nye værn mod skybrud ændrer bybilledet

Storbyen kan blive radikalt forandret, når regnvandet under fremtidens skybrud skal ledes hurtigt væk. Brede trafikerede veje i byen udstyres med slyngede åbne kanaler med træer og buske. Andre veje får vandbassiner med planter, man normalt finder i danske moser og enge.

De første tre af i alt syv detaljerede skybrudsplaner for København og Frederiksberg Kommuner er nu offentliggjort. Og de viser kvarter for kvarter og gade for gade, hvordan nedbøren kan ledes væk, når der kommer så meget af den, at kloakkerne i dag ikke kan følge med. Men planerne viser også, at det nye værn mod regnvandets hærgen kan ændre radikalt på storbyens udseende og funktion.

 

Ud over at forsyne byen med en række kanaler og andre afvandingssystemer bliver det foreslået, at vandstanden i Sankt Jørgens Sø sænkes, så søen bliver i stand til at modtage en større del af de enorme vandmængder. I den forbindelse lægges der op til, at en del af søen laves til strandpark, når vandspejlet bliver lavere.

Skybrudsplanerne fra Københavns teknik- og miljøborgmester, Ayfer Baykal (SF), skal sikre, at byens beboere ikke igen kommer til at opleve problemer, som dem der opstod under og efter skybruddet i sommeren 2011.

 

Klimaeksperter vurderer, at vejret om 100 år vil være 2-3 grader varmere end nu, og at der vil komme mere nedbør om vinteren og hyppigere og kraftigere skybrud i sommerhalvåret. De to hovedstadskommuner vedtog på den baggrund sidste år de overordnede principper for, hvordan oversvømmelser kan forebygges, men de nye konkrete planer - foreløbig for dele af Frederiksberg, Indre By, Vesterbro og Østerbro - viser mere konkret, hvordan opgaven kan gribes an.

 

Generelt hælder terrænet i hovedstaden fra nordvest mod sydøst. Men hvor vandet tidligere flød relativt nemt, blandt andet gennem Søerne til havnen, er udviklingen af den voksende by blevet en hæmsko for den naturlige afvanding.

Og det er ikke blevet nemmere de senere år, i takt med at der bygges metro og andre underjordiske anlæg, der fungerer som dæmninger for vandstrømmene.

 

Åbent eller underjordisk

Der er valgmuligheder mellem forskellige tekniske løsninger mange steder. Men groft sagt findes der to grundlæggende måder at løse problemerne på - og det skal borgerne høres om i den kommende tid. Enten skal der graves store rør ned under vejbaner og cykelstier, så regnvandet ledes bort helt uset af menneskeøjne. Eller også skal der etableres åbne kanalsystemer, hvor der er mulighed for at skabe en by, der ikke alene bliver mere blå, men også mere grøn. Åbne kanaler og vandløb er langt billigere, men de kan skabe øgede trængselsproblemer i den i forvejen trafikproppede by, fordi der skal tages plads fra kørebanerne.

 

Overborgmester Frank Jensen(S) mener, at det haster med at tænke kreativt og gå langt for at sikre byen mod skybrud.

Men han anerkender, at træer, buske, græs og vandbassiner kan komme til at genere den kørende trafik.

 

"Vi skal også finde balancerede løsninger. København skal være en spændende by at leve i, samtidig med at trafikken fungerer, så man kan komme rundt", understreger han.

Overborgmesteren slår fast, at nogle steder skal de grønne, åbne løsninger prioriteres, "men andre steder er vi nødt til at bevare p-pladser og sikre, at bilerne kan komme frem".

 

"Vi skal have mest muligt skybrudssikring for pengene, samtidig med at det skal være til at komme rundt i byen", lyder overborgmesterens foreløbige konklusion.

I skybrudsplanerne er det vurderet, at det vil koste op mod 3,8 milliarder kroner over de næste tyve år at skybrudssikre København, og at det er klart billigere at anvende de åbne løsninger. Men uanset prisen skal investeringerne først og fremmest finansieres ved at gøre københavnernes vandregning dyrere - i det omfang at kommunen får lov af Folketinget i de kommende år. En gennemsnitlig husstand i lejlighed vil i givet fald formentligt komme til at betale 50 kroner mere om måneden, mens villafamilien kommer af med 75 kroner ekstra.

 

Eksempler fra skybrudsplanerne

  • Grønne boulevarder med kanaler på H. C. Andersens Boulevard, Gasværksvej og Strandboulevarden.
  • Midterdelen af Sønder Boulevard vil være en grøn kile, men vil ved heftigt regnskyl fungere som ' forsinkelsesvej' for overfladeregnvand.
  • Istedgade og andre gader udstyres med regnbede med planter og bliver skybrudsveje. Ved almindelig regn forvandles bedene til bække, men ved skybrud samler de vandet, der kan brede sig i hele vejens bredde.
  • Nye vejprofiler og høje kantsten skal sikre mod oversvømmelse af kældre og butikker.

 

Kilde: Politiken og Københavns Kommunes hjemmeside