Del artikel Print
Højvandsskærm sikrer Lemvig mod Bodils hærgen

Højvandsskærm sikrer Lemvig mod Bodils hærgen

Stormen Bodil ramte hele landet hårdt, men mange havnebyer blev særligt slemt ramt af den medfølgende stormflod. I Lemvig blev stormflodsskaderne begrænset af en netop færdigbygget højvandsskærm.

Bodils hærgen gik ikke Lemvigs havn forbi. Som i mange andre fjordhavne steg vandet voldsomt, og fordi havnens ydre dækværker vender mod nord slog bølgerne hårdt. Så hårdt, at den ydre moles pælefundering knækkede som tændstikker, skibe rev sig løs og det hele slog mod hinanden og ind mod byens nye højvandssikring. Det var dramatisk, vildt og trist for havnen og bådejerne.

 

Bodil02- af PerSørensen.jpg

Skærmen holdt også til store bølger og vraggods - her ligger værnet ubeskyttet af ydre dækkende værker. (Foto: Per Sørensen)

 

Men herefter er stormhistorien god! Lemvig har nemlig i tide for Bodils hærgen fået etableret en Urban Højvandsskærm, som sikrer at højvander ikke trænger op i byen. Sikringen består af en betonskærm med et stærkt fundament - så stærkt at det kan modstå tæsk fra molepæle og skibe, skydeporte som kan lukkes ved varsel, samt møbler som kan hægtes på skærmen til glæde for havnens besøgende, når det ikke lige stormer. Muren har en topkote på 2,10 m og højvandet d 6/12 blev målt til 1,83 m. Hvis muren ikke havde været i Lemvig, var vandet kommet langt op i gågaden og ind i byen.

 

Bodil01- af PerSørensen.jpg

Vildt på den ene side og tørt på den anden. (Foto: Per Sørensen)

 

Den Urbane Højvandsskærm stod distancen, og de voldsomme bølgeoverskyl, som havnede på "den tørre side", blev som planlagt samlet i "pumpesumpe" på parkeringsarealerne og pumpet over på den våde side igen.

Trods vandets hærgen er der kun sket mindre kosmetiske skader på den helt nye havnefront og højvandsskærm, som håndværkerne færdiggjorde torsdag morgen, før stormen kom susende. 

 

Lemvig Kommune 2.jpg

Porten er lukket og byen sikret. (Foto: Lemvig Kommune)