Tilbagebetaling af tilslutningsbidraget til borgere, som selv nedsiver regnvand på egen grund, skaber ikke nok handling. Brøndby Forsyning og Orbicon konkluderer i nyt projekt, at der skal en mere målrettet indsats til for at få succes med faskinerne.
Flere kommuner har forsøgt at få borgerne til at etablere
faskiner og nedsive regnvand på egen grund ved at tilbyde
tilbagebetaling af tilslutningsbidraget, hvis de ikke leder
regnvand til kloakken. Ordningen har imidlertid vist sig at have en
meget ringe effekt, og kun få procent har benyttet sig af
tilbuddet. Det skriver Ingeniøren.
Derfor forsøger Brøndby Kommune i samarbejde med Brøndby Forsyning
og rådgivningsvirksomheden Orbicon at gribe opgaven anderledes an.
I stedet for tilbuddet om støtte til borgere, som selv etablerer de
nødvendige anlæg, har man udvalgt en enkelt villavej og tilbudt
ejerne af de 29 matrikler en gratis faskine eller
regnvandsbede.
Af de 29 huse på villavejen er der 17, som har accepteret
tilbuddet. Projektchef Søren Gabriel fra Orbicon pointerer, at
valget af villavejen Lindevang er helt tilfældigt og ikke hidtil
har været generet af skybrud.
"Det sjove er at gå ud et sted, hvor de ikke har problemer med
vand i haverne. Det andet ville have været det letteste. Nu giver
vi folk muligheden for at afkoble regnvandet for på den måde at
hjælpe husejerne tættere på Brøndby Strand, som får vand ind i
kældrene, når det regner kraftigt", forklarer han og mener, at det
samtidig er med til at give et mere reelt billede af, hvad der skal
til for at motivere husejere med almindelig interesse i
problematikken.
Ideen i at afkoble husene på Lindevang er, at der ellers ved
voldsomme regnskyl løber så meget vand til kloakkerne fra området,
at vandet skaber oversvømmelse i andre villaejeres kældre.
Finansiering
Arbejdet finansieres af Brøndby Forsyning. Her forklarer direktør
Frank Brodersen, at de samlede udgifter på 3 millioner kroner er
noget højere, end hvis man blot havde udbetalt de 17 gange 25.000
kroner i afgiftstilbagebetaling.
"Det er sandt, at denne løsning er dyrere, end hvis vi bare gav
husejerne penge til selv at løse det. Men vi betragter det som et
demoprojekt, hvor tanken er, at husene skal vises frem for
naboerne, så de kan sige "nej sikke en flot løsning - det vil vi
også have", og så må de efterfølgende løse det inden for de normale
økonomiske rammer," siger han og påpeger, at det i de fleste
tilfælde også bør være muligt.
Hvad det lovgivningsmæssige angår, var Frank Brodersen i
begyndelsen usikker på, om det lå inden for forsyningsselskabernes
økonomiske rammer at investere i anlæg på borgernes egen
grund.
"Til at begynde med var jeg selv i tvivl og bad
forsyningsselskabets revisor undersøge sagen. Han mente dog ikke,
at der var noget problem i det, fordi alternativet var, at pengene
alligevel skulle bruges på udbygning af kloakkerne længere nede ved
vandet," forklarer direktøren.
Søren Gabriel fra Orbicon mener, at lovgivningen på området er
tvetydig og derfor skaber tvivl, og mener man bør have fokus på to
ting: At den valgte løsning ikke er dyrere end andre løsninger, og
at den fungerer teknisk forsvarligt. Han mener ikke, at man kan
give borgerne ansvar for indkøb og installering af faskiner, hvis
man vil have ordentlig udbytte af teknologien.
"Jeg tror, at hvis lokale løsninger skal udbredes til at reelt
alternativ til kloakkerne, så er man nødt til at professionalisere
projekterne, så det er forsyningerne, der driver dem. Min vurdering
er, at hvis man vil lave professionelle løsninger, så kan det ikke
gøres for de godt 20.000 kroner, man får tilbage i
tilslutningsbidrag. Men det er for mig at se ikke noget problem.
Det vigtigste er, at det er billigere end at forstørre kloakkerne,
som er det eneste alternativ," understreger Søren Gabriel fra
Orbicon.
Kilde: Ingeniøren